Amnesty International offentliggør nye vidneudsagn fra en række familiemedlemmerne til uighurer, kasakhere og andre overvejende muslimske etniske minoriteter, der er udsat for den kinesiske stats forbrydelser mod menneskeheden provinsen Xinjiang. Samtidig opfordrer Amnesty FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder til at offentliggøre længeventet rapport om Kinas overgreb.

FN’s Højkommissær for menneskerettigheder skal handle nu.

Sådan lyder kravet fra Amnesty International, der kritiserer, at FN’s højkommissær Michelle Bachelet endnu ikke har udgivet en længeventet rapport om menneskerettighedskrænkelserne i Xinjiang, ligesom kommissæren gentagne gange har undladt at anerkende alvoren af de kinesiske overgreb i provinsen.

”FN’s fodslæbende modsvar på det dystopiske mareridt, som udspiller sig i Xinjiang, er en fornærmelse mod ofrene for og overleverne efter den kinesiske kampagne af massefængsling, tortur og forfølgelse af overvejende muslimske minoriteter i Xinjiang siden 2017”, siger Agnés Callamard, generalsekretær i Amnesty International.  

Hun opfordrer Michelle Bachelet til snarest muligt at offentliggøre og præsentere sin rapport om situationen i Xinjiang i FN’s Menneskerettighedsråd.

Samtidig offentliggør Amnesty en række nye vidneudsagn fra familiemedlemmerne til tilbageholdte og forfulgte i Xinjiang.

”Vidneudsagnene fra disse familier er et vindue til de forfærdeligheder, som foregår i Xinjiang, og som udgør forbrydelser mod menneskeheden. Mange mennesker fortæller, at de har adskillige familiemedlemmer, som er fængslet – en mand fortalte, at han har 40 familiemedlemmer, som er tilbageholdt. Det understreger overgrebenes industrielle skala”, siger Agnés Callamard, generalsekretær i Amnesty International.

”Vi var en lykkelig familie”

Amnesty International udførte i Tyrkiet for nylig personlige interview med eksilerede slægtninge til 48 tilbageholdte mennesker i Xinjiang.

De beskrev, hvordan deres kære var blevet arresteret for eksempelvis terror-relaterede anklager, tilsyneladende på grund af aktiviteter så ordinære som at rejse eller betale for deres børns uddannelse udenfor Kina.

Andre virker til at være tilbageholdt alene på grund af deres religion eller etnicitet.

Gulaisha Oralbay, en kasakhisk kvinde, beskrev, hvad der skete med hendes bror, Dilshat Oralbay, en pensioneret journalist og oversætter, efter at han vendte tilbage til Xinjiang fra Kasakhstan i 2017. Hans pas blev konfiskeret umiddelbart efter hans hjemkomst, og han blev anholdt flere måneder senere.

“Der er ingen domstol, de satte ham bare i fængsel (og fortalte ham, at det ville være) i 25 år”, siger Gulaisha.

“Jeg tror ikke engang, at han kender årsagen. Nogen sagde, (det var) fordi han rejste til Kasakhstan, og andre undskyldninger. Der er ingen klar begrundelse eller grund”.

Gulaisha og Dilshats to søstre, Bakytgul og Bagila Oralbay, er også tilbageholdt.

Abdullah Rasul fortalte Amnesty International, hvordan hans bror Parhat Rasul, en uigurisk landmand og deltidsslagter, blev tilbageholdt og ført til en interneringslejr i maj 2017. Familien har ikke hørt direkte fra ham siden, men i 2018 fortalte en pålidelig kilde dem, at Parhat blevet idømt ni års fængsel.

Parhats familie mener, at han blev arresteret, blot fordi han er en troende muslim og lavede velgørenhedsarbejde. Familiemedlemmer fortalte Amnesty, at Parhats kone Kalbinur og hans svigermor Parizat Abdugul også er blev fængslet. Parhat og Kalbinur har to døtre på 14 og 16 år og en søn på 11.

“De (den kinesiske regering) ønsker at slette vores identitet, slette vores kultur, slette vores religion”, siger Abdullah Rasul.

“Jeg håber, at alle kan se klart, hvad der sker i vores hjemland.”

Medine Nazimi beskrev, hvordan hun sidst hørte sin søsters, Mevlüde Hilals, stemme i slutningen af ​​2016. Mevlüde havde studeret i Tyrkiet, men efter at hun vendte tilbage til Xinjiang for at hjælpe sin syge mor, blev hun sendt til en interneringslejr i 2017 og senere angiveligt idømt 10 års fængsel på en anklage for “separatisme”. Hun er gift og har en lille datter.

“Da de tog min søster, var min niece, Aisha, kun et år gammel”, fortalte Medine til Amnesty International.

“Vi var bare i gang med vores daglige liv, og vi var en lykkelig familie. Min søster blev taget af kun én grund: Fordi hun er uigur”.

Mennesker, som taler ud om situationen, gør det under store personlige risici, vurderer Amnesty, som er bekendt med, at adskillige familiemedlemmer, som befinder sig uden for Kina, har modtaget trusler fra kinesiske myndigheder, efter de offentligt har berettet om Kinas forbrydelser.

Abudurehman Tothi, en uigurisk forretningsmand og aktivist, der bor i Tyrkiet, blev interviewet af internationale medier om sin kone og sin mors fængsling og fars vilkårlige tilbageholdelse. Han fortalte Amnesty International, at det kinesiske konsulat i Tyrkiet efterfølgende kontaktede ham og truede ham med tilbageholdelse eller døden i en “bilulykke”.

Et bjerg af beviser

I 2021 offentliggjorde Amnesty International en omfattende rapport, der afdækkede Kinas systematiske massefængsling, tortur og forfølgelse i Xinjiang. Amnesty konkluderede, at Kina hermed gjorde sig skyldig i forbrydelser imod menneskeheden.

Kinesiske myndigheder har brugt landets repressive overvågningsstat til at forsøge at dække over disse forbrydelser, men information siver stadig med mellemrum ud af Xinjiang.

I maj 20222 offentliggjorde flere internationale medier en fælles undersøgelse kaldet The Xinjiang Police Files.

Denne undersøgelse inkluderede lækkede talepapirer, fotos, dokumenter og andet fra det kinesiske politis interne netværk.

”Trods den voksende mængde beviser lyver Kinas myndigheder fortsat for omverdenen omkring den arbitrære tilbageholdelse på massiv skala i Xinjiang”, siger Agnés Callamard.