Den Internationale Straffedomstol (ICC) er på de civiles side – det bør Danmark også være

Konflikten mellem Israel og Hamas har været definerende for menneskerettigheder.
Gaza, januar 2024: En palæstinensisk kvinde undersøger resterne af sit hus, der blev tilintetgjort i et bombeangreb udført af den israelske hær.

Betydningen er svær at overdrive. Den Internationale Straffedomstols (ICC) anmodning om at udstede arrestordrer på Israels premierminister og forsvarsminister, samt tre ledere af Hamas, er et glimt af håb i en tid, hvor fremskridt kan være svære at få øje på.

Af Vibe Klarup, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling. Debatindlægget blev bragt i Morgenavisen Jyllands-Posten den 27. maj 2024.

Anmodningen sender et stærkt signal om, at de voldsomme krigsforbrydelser, som det seneste halve år har kostet over 35.000 civile livet, hovedsageligt i Gaza, har konsekvenser. Lande over hele verden, der stort set betingelsesløst har bakket op om Israels fremfærd, er i disse dage ved at finde deres ben oven på udmeldingen.

Danmark skal bakke op om ICC’s arrestordrer mod Hamas og Israel

Siden oprettelsen af ICC i 1998 har Danmark været en af domstolens stærkeste støtter og gået i front, når det gjaldt kampen for at forhindre straffrihed for de alvorligste internationale forbrydelser. Det gælder også i dag, hvor der på Udenrigsministeriets hjemmeside står: ”Det er fortsat et klart mål for Danmark at bistå med at øge antallet af deltagerstater til ICC for at sikre universel tilslutning”.

Vi ser derfor i Amnesty International frem til, at den danske regering klart og tydeligt vil bakke op om ICC’s mandat og seneste anmodning om arrestordrer rettet mod Israel og Hamas.   

ICC spiller en afgørende rolle i lande, hvor nationale retssager enten ikke vil finde sted, eller hvor domstolene ikke kan sikre en retfærdig rettergang. I Israel har man de sidste mange årtier ikke vist vilje til reelt at efterforske sine forbrydelser mod palæstinenserne.

Straffrihed skal til livs gennem ICC

Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem har Israel brugt sit nationale retssystem, som en form for hvidvaskningsmekanisme til at aflede international kritik. Det betyder, at man reelt hverken har efterforsket anklager om brud på palæstinensernes rettigheder eller retsforfulgt dem, der har udført eller udstedt ordrerne.

Skal man komme straffriheden til livs, skal ICC på banen. Domstolen understreger menneskers lige værd, uanset hvor de kommer fra: Den humanitære folkeret skal overholdes af alle lande, uanset deres styreform og geografiske placering. Ingen står over loven.

Ofre for krigsforbrydelser og andre alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne fortjener at få deres sag for retten. Uanset om de er ukrainere, israelere eller palæstinensere. Uanset om de bor i et diktatur eller et i demokrati. Som anklager Karim A. A. Khan så smukt formulerede det i sin afsluttende begrundelse:

“Hvis ikke vi viser vores vilje til at bruge lovgivningen ens, hvis den anses for at blive anvendt selektivt, vil vi skabe betingelserne for dens sammenbrud.”

Den danske regering må stå vagt om den internationale retsorden og insistere på vores fælles ansvar for at komme straffriheden til livs. Kun sådan sikrer vi, at retfærdigheden en dag kan ske fyldest.