Derfor valgte hun kampen over alt andet
Tep Vanny ofrede sit familieliv i kampen for sine og naboernes ret til at bo i deres egne hjem. Læs her hvad der fik hende til at tage den skæbnesvangre beslutning, der endte med at koste hende mere end to år i et af Cambodjas mest berygtede fængsler.
Phnom Pen, Cambodja, 2011: Amnesty besøger 31-årige Tep Vanny i hendes hjem. Hun fortæller, at hun har taget en tung beslutning, så man nu ikke længere kan høre børnene lege i stuen eller på terrassen. Tep har besluttet at sende børnene væk og ud til svigerforældrene. Nu går de i skole og har sin hverdag langt udenfor Phnom Pen, Cambodjas hovedstad.
Tep Vanny har taget beslutningen, fordi hendes aktivistiske kamp for sin egen og naboernes helt basale ret til at bo i eget hjem gør, at hun ganske enkelt ikke kan være tilstrækkeligt omsorgsfuld. Men kampen vil hun ikke opgive. Så svigerforældrene har taget over.
”Jeg er bekymret for, at jeg mister nærheden med min børn”, siger hun med en lettere grådkvalt stemme.
Hjemmet ligger nær centrum af Phnom Pen i et af boligområderne omkring Boeung Kak-søen. Hun har i omtrent to år højlydt taget kampen op med de politikere, som har solgt hendes og tusinder af andres hjem til en entreprenør, der river husene ned for at bygge huse til velhavere, firmaer og turistvirksomheder.
Bryllupsgave og hårdt arbejde
Tep Vanny og hendes mand ejer selv grunden, som familiens hus står på. Både grunden og huset er købt og betalt og var en bryllupsgave fra hendes svigerforældre, der selv købte det lille stykke land i 1993.
Tep kommer selv fra en meget fattig landarbejderfamilie, hvor hun måtte bidrage til familiens overlevelse ved at samle skrald, der kunne sælges til genbrug. Hun måtte forlade skolen men besluttede på egen hånd, at det var nødvendigt for hende at lære engelsk. Så hun fandt en lærer, der tillod hende at deltage i undervisningen, selvom hun ofte ikke kunne betale prisen på 100 riel (0,02 dollars) per time.
”Jeg har ikke på noget tidspunkt i løbet af min opvækst forestillet mig, at jeg kunne komme til at eje et hjem som dette”, siger Tep Vanny og udtrykker stor stolthed, over det hun og familien har opnået med hårdt arbejde, stædighed og en hjælpende hånd fra svigerfamilien.
Men her i 2011 har hverken Tep Vanny eller hendes naboer så meget at tilbage at glæde sig over.
Mareridtet begynder
Kræfter i regeringen besluttede i 2008 ud af det blå, at entreprenøren Shukaku uden videre kunne begynde at fylde sand i Boeung Kak-søen, omdanne den til landjord og forberede byggeriet af boliger i en prisklasse, som Tep Vanny og hendes naboer på ingen måde ville kunne komme i nærheden af at betale. Området blev desuden udset til at tiltrække firmaer og turister. Entreprenøren betalte regeringsapparatet 79 millioner dollars for retten til at bygge.
Mange huse skulle rives ned for at gøre plads til projektet, og kommunalstyret tilbød erstatninger på omkring 8.500 dollars til alle, der frivilligt rev familiens liv op ved rode og flyttede. Men kompensationen kunne kun betale for en bolig 20 kilometer fra hovedstaden – langt borte fra familiernes arbejdspladser. Mange takkede alligevel ja.
”Hvordan kan de gøre andet, når myndighederne fortæller dem, at deres huse vil brænde ned eller blive oversvømmet, hvis de ikke accepterer vilkårene”, siger Tep Vanny og beskriver, hvordan entreprenørens ansatte kørte rundt i gaderne på motorcykler og truede folk.
”Engang mødte en mindre hær på 100 bevæbnede mænd op på en adresse og gik i gang med at rive huset ned. Ejeren havde ikke accepteret tilbuddet om kompensation. Alligevel sendte de disse mænd til hans hus. De var så brutale overfor folk. De brugte deres magt og våben til at skræmme folk med”.
Følgerne af opfyldningen af søen er tydelige. To og et halvt år efter byggeprojektet begyndte er søen næsten borte – opfyldt med sand. Tidligere forsynede søen området med vand og fungerede som reservoir for tilstrømmende vand. Nu er de tilbageværende boligområder ofte oversvømmede, og deres kloakker og sanitære installationer er blokerede, hvilket udgør en stor helbredsrisiko.
Protesterne begyndte hurtigt
Den organiserede modstand mod tvangsforflytningerne begynder i september 2008, hvor repræsentanter fra beboerne slår sig sammen med NGO’er og en lokal advokat. Sammen forsøger de at rejse en sag ved byretten, som i første omgang skal sætte byggeprojektet på pause, indtil dets legalitet bliver afgjort.
Dommeren afviser sagen med den begrundelse, at retten ikke har nogen jurisdiktion i tvister om jord uden ejere og henviser sagen til de myndigheder, der tager sig af inddeling af matrikler.
Med endnu et juridisk initiativ forsøger beboerne og deres advokat så at få overdragelsen af jorden til entreprenøren annulleret. Men det bliver blokeret af en embedsmand, som vedtager, at det koster 40.000 dollars alene at indlevere stævningen.
Klager til matrikelmyndighederne, kommunalstyret, parlamentet og det øverste ministerråd bliver afvist eller ganske enkelt ignoreret.
Og så fik Tep Vanny blod på tanden. For som hun siger:
”Ja, der er et system. Men når folk indsender dokumentation, forslag eller anmodninger, så forbliver regeringens institutioner tavse. Så derfor tænker folk, at ingen arbejder for folket eller for landet”.
I 2009 besluttede Tep Vanny at slutte sig til aktivisterne, og i 2011, hvor Amnesty besøger hende, er hun allerede en af de mest fremtrædende skikkelser i kampen for beboernes ret til deres egen bolig.
Afsavnet til børnene er dog ikke den eneste pris, hun har betalt for at organisere den fredelige politiske kamp. Allerede i maj 2012 får Tep Vanny sin første fængselsdom for at udøve sin ret til at demonstrere fredeligt.
Seks år senere bliver hun løsladt efter at have siddet i to år bag tremmer i en celle sammen med 150 andre fanger. Løsladelsen komme efter, at Amnesty havde indsamlet underskrifter i hele verden. Alene i Danmark skrev 45.198 danskere under på protesten, og alle underskrifter blev sendt til premierminister Hun Sen. Nu kan Tep Vanny gense sin familie.
Tep Vannys kamp
22. maj 2012: Tep Vanny og 12 andre aktivister bliver arresteret under en fredelig demonstration ved Boeung Kak-søen
24. maj 2012: De 13 aktivister bliver efter en kun tre timer lang retssag uden forsvarsadvokat idømt 2,5 års fængsel for at deltage i demonstrationen mod nedrivningerne og tangsforflytningerne
17. juni 2012: De 13 aktivister bliver løsladt efter internationale protester fra blandt andre Hillary Clinton
22. april 2013: Tep Vanny deltager i en demonstration foran premierministerens bolig for at opfordre aktivisten Yorm Bopha løsladt. Ti demonstranter bliver såret af den 200 mand store sikkerhedsstyrke foran embedsboligen
15. august 2016: Tep Vanny bliver arresteret udenfor politistation i Daun Penh for deres deltagelse i en række demonstrationer i kampagnen ”Black Monday” til fordel for aktivistgruppen Adhoc5 og bliver indsat i det berygtede fængsel Prey Sar
22. august 2016: Tep Vanny modtager yderligere anklager om ”forsætlig vold under skærpende omstændigheder”
14. september 2016: Repræsentanter for beboerne omkring Boeung Kak-søen anmoder Verdensbanken og EU’s delegation i Cambodja til at intervenere i den verserende konflikt om land og boliger ved Boeung Kak-søen. Verdensbanken standsede derefter al bistand til Cambodja. Den blev dog genoptaget i 2016, uden at konflikten var blevet løst
25. januar 2017: Højesteretten i Phnom Pen afviser en anmodning om at få løsladt Tep Vanny mod kaution
23. februar 2017: Tep Vanny bliver idømt 30 måneders fængsel. Hin skal også betale en bøde på 1.250 dollars og en erstatning til de sikkerhedsvagter der påstår, at de blev såret under demonstrationen foran premierministerens bolig i april fire år tidligere
23. marts 2017: Cambodjas konge siger til gruppe aktivister: ”I skal bede Vanny om at trække appellen tilbage og bare afvente den endelige dom. Hun kan bede om en benådning eller en reduktion af dommen, når den endelige dom er faldet”.
8. august 2017: Retten stadfæster dommen over Tep Vanny
15. august 2017: Tep Vanny har nu siddet ét år bag tremmer. Hun sidder i en celle sammen med 150 andre fanger
7. februar 2018: Højesteretten i Phnom Pen stadfæster endnu engang dommen over Tep Vanny. Hun har nu siddet 18 måneder bag tremmer
15. august 2018: Tep Vanny har nu været fængslet i to år
20. august 2018: Tep Vanny bliver løsladt efter en kongelig benådning. Amnesty International havde indsamlet underskrifter fra hele verden. Alene i Danmark indsamlede Amnesty 45.198 underskrifter. De var blevet overleveret til Cambodjas premierminister Hun Sen