I over 30 år har Amnestys krise-researcher Donatella Rovera dækket brud på menneskerettigheder og folkeretten i verdens brændpunkter. Aldrig før har hun oplevet noget så ekstremt, som den nuværende situation for civilbefolkningen i Gaza, fortæller hun.
Det er chokerende og indikerer, hvor lidt menneskeliv værdsættes i denne særlige sammenhæng.
Donatella Rovera, chefresearcher for Amnesty International
Hvordan skiller den nuværende konflikt i Gaza sig ud fra de mange konflikter og krige, du har dækket?
Den skiller sig ud på tre områder: Antallet af dræbte civile, massive ødelæggelser og at det rammer en befolkning, der i forvejen har meget lidt modstandskraft på grund af den israelske blokade mod Gaza-striben.
Der er ikke nogen anden konflikt i verden i moderne tid, hvor der er blevet dræbt en så høj procentdel af børn, kvinder, journalister, læger, nødhjælpsarbejdere. Antallet af dræbte civile er helt uden fortilfælde.
Det er chokerende og indikerer, hvor lidt menneskeliv værdsættes i denne særlige sammenhæng.
Gaza var allerede i koma før den 7. oktober 2023 på grund af den 16 år lange israelske blokade
Donatella Rovera, chefresearcher for Amnesty International
Jeg har arbejdet i krigszoner i 30 år, hvor ødelæggelser var ekstraordinære i nogle områder, i nogle byer, i særlige regioner – men her er det tale om et helt territorium. Der er et niveau af ødelæggelse, der er uden fortilfælde.
Befolkningen i Gaza har ikke mulighed for at tage til en anden del af deres territorium, hvor situationen er bedre. Civile er bogstaveligt talt fanget i et bur med ødelæggelser overalt.
Der har ikke været nogen anden konflikt i Gaza, hvor en israelsk soldat filmer, at han begår krænkelser af international humanitær lov og lægger det på sociale medier. Soldaterne føler sig sikre på, at de ikke vil blive holdt ansvarlige, fordi der er en så dokumenteret historik for, at deres kollegaer ikke bliver holdt ansvarlige.
Donatella Rovera, chefresearcher for Amnesty International
Det er også helt ekstremt, hvor meget befolkningen i Gaza har lidt i forvejen. Gaza var allerede i koma før den 7. oktober 2023 på grund af den 16 år lange israelske blokade.
Civilbefolkningen havde i forvejen meget lidt at stå imod med. De fik ikke nok ernæringsrigt mad, sygdomme blev ikke kureret tilstrækkeligt, økonomien kunne ikke blomstre, fordi der ikke er fri bevægelighed for mennesker og varer.
Hvordan kan de massive overgreb mod civilbefolkningen ske?
Alt dette sker, fordi det får lov til at ske. De mønstre, vi ser i dag – de vilkårlige israelske bombardementer, de uforholdsmæssige angreb, som dræber hovedsageligt civile, og de mange restriktioner Israel har pålagt civilbefolkningen i Gaza, vel vidende at det vil gøre deres liv sværere – har fundet sted for 20 år siden, for 10 år siden, og det bliver ved med at ske, fordi det er tilladt.
Dem der har overtrådt international og humanitær ret i tidligere konflikter med Gaza er aldrig blevet holdt ansvarlige. De er ikke blevet retsforfulgt inden for det israelske retssystem eller det internationale retssystem.
I 2008-09 brugte Israel eksempelvis hvid fosfor på en måde, som sårede og dræbte mange mennesker, fordi Israel ikke ville indrømme, at det var hvid fosfor. Lægerne i Gaza vidste ikke, hvordan de skulle behandle de sårede, og patienterne døde, fordi de ikke fik den rigtige behandling.
Amnesty efterlyste en uafhængig undersøgelse af de israelske angreb, men det skete ikke.
Dette niveau af straffrihed tilskynder til flere krænkelser. Og det er det, vi ser i dag.
Der har ikke været nogen anden konflikt i Gaza, hvor en israelsk soldat filmer, at han begår krænkelser af international humanitær lov, og lægger det på sociale medier. Soldaterne føler sig sikre på, at de ikke vil blive holdt ansvarlige, fordi der er en så dokumenteret historik for, at deres kollegaer ikke bliver holdt ansvarlige.
Der er videoer af israelske soldater, der ødelægger og plyndrer civiles ejendom, mishandler fanger og sprænger bygninger i luften på en måde, der indikerer, at det handler om at ødelægge så meget som muligt.
Den udbredte straffrihed tilskynder til flere krænkelser – ligesom vi ser hvordan det internationale samfund fortsætter med at eksportere våben til Israel, f.eks. USA, selv når vi har dokumenteret, at amerikanske våben bliver brugt i ulovlige angreb.
Det høje niveau af overtrædelser af international humanitær ret kan kun ske, fordi dem der er ansvarlige for at give ordrerne, og dem der udfører ordren, føler sig sikre på, at de ikke vil blive holdt ansvarlige hverken i deres eget land eller internationalt. Det er her tragedien ligger.
Det er så vigtigt at kæmpe imod denne straffrihed, fordi det underminerer den internationale retsorden. Og det er derfor, det er vigtigt for Amnesty at dokumentere forbrydelserne i detaljer for at fastslå sandheden, hvor det er muligt.
Donatella Rovera, chefresearcher for Amnesty International
Hvad kan vi gøre for at holde dem, der begår forbrydelserne, ansvarlige?
Det er så vigtigt at kæmpe imod denne straffrihed, fordi det underminerer den internationale retsorden. Og det er derfor, det er vigtigt for Amnesty at dokumentere forbrydelserne i detaljer for at fastslå sandheden, hvor det er muligt. Vi vil fortsat presse på med at få uafhængige researchere ind i Gaza.
I denne konflikt er et overvældende flertal af drabene på civile og de massive ødelæggelser af civil infrastruktur kommet fra luftbombardementer. Derfor er det vigtigt, at Danmark stopper sin eksport til Israel.
Donatella Rovera, chefresearcher for Amnesty International
Hvad kan et lille land som Danmark gøre?
Danmark har ry for at være et land, der respekterer menneskerettighederne og arbejder for at fremme international humanitær ret internationalt. Også i denne situation er det vigtigt, at Danmark lever op til sine værdier. Det omfatter stop for eksport af våben til Israel, understøttelse af FN-resolutioner og pres for at uafhængige researchere får adgang til Gaza og at nødhjælp kommer ind til civilbefolkningen.
Hvilken forskel gør det, hvis Danmark stopper med at eksportere våbenkomponenter til israelske kampfly?
Israel er selv en stor producent af våben, men er stærkt afhængig af import af visse typer af våben. I denne konflikt er et overvældende flertal af drabene på civile og de massive ødelæggelser af civil infrastruktur kommet fra luftbombardementer. Derfor er det vigtigt, at Danmark stopper sin eksport til Israel.
Det handler ikke så meget om, hvor meget et land eksporterer. Det er budskabet ved at stoppe våbeneksporten, der er vigtig.