Nedrivningen af Jens Galschiøts ikoniske skamstøtte-skulptur i Hongkong har skabt overskrifter i hele verden, og støtten er væltet ind. Han har nu travlt med at hjælpe aktivister og demokratiforkæmpere uden for Kina med at rejse skamstøtten andre steder til minde om massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Tekst: Malene Haakansson
Foto: Ritzau/Scanpix
Med alt den internationale debat og mediedækning, som nedrivningen af din skulptur har skabt, er du så oprigtigt ked af, at den er blevet fjernet fra University of Hong Kong?
Ja, for det var det sidste, som der var tilbage af Hongkong, som vi kender det. Efter at demokratibevægelsen er blev slået ned, slået ihjel og sat i fængsel var skamstøtten det eneste tilbage, der mindede os om en anden tid, hvor man havde ret til at tale om massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing.
Det er også derfor, at fjernelsen af skamstøtten har fået så stor opmærksomhed i verden. Det var det sidste linnedklæde, der blev revet væk. Xi Jinping (Kinas leder red.) står fuldstændig nøgen nu med sin økse i hånden.
Hvad mener du med, at Xi Jinping står nøgen tilbage?
Kina står som det, styret egentlig altid har været. Et diktatur hvor der ingen retssikkerhed er. Der er kun en mening – og det er partiets. Kina har tidligere haft en kappe af noget ordentlighed omkring sig. Kina har jo hevet sin befolkning ud af hungersnød, og det er jo fint. Men den kappe har de smidt nu..
Har Kinas regering skudt sig selv i foden ved at være medvirkende til at få skamstøtten fjernet?
Måske har vi alle skudt os selv i foden. Også demokratibevægelsen i Hongkong – og alle de andre, jeg har talt med i Europa. Vi troede, at hvis vi lavede en god handel med Kina, fik bedre relationer til hinanden, og Kina fik en større middelklasse, så ville middelklassen vælge vores værdier og rettigheder. Men det skete bare ikke.
Det kan godt være, at vi har været for naive, men jeg synes faktisk, at naivitet er en rigtig god ting. Vi har i det mindste forsøgt at få Kina med på en ordentlig måde.
Du har fået støttefra indflydelsesrige personer og aktivister fra hele verden. Kommer det bag på dig?
Ja. Skamstøtten er blevet en af verdens mest kendte skulpturer, og nu ved jeg hvorfor. Folk har den samme følelse, som jeg har. Følelsen af demaskeringen af Kina. Den sorgfulde følelse af at have mistet Hongkong. Man kan godt slå tusinde mennesker ihjel, og det er for meget. Men at ødelægge et symbol er næsten værre. Det har så stor en styrke i sig, og det er den reaktion, jeg har fået.
Det er også derfor, at alle gerne vil have Skamstøtten stillet op.
Hvad bruger du opbakningen til?
Jeg frigav 3D filerne til Skamstøtten, så den i dag kan printes og reproduceres af alle. Og siden har jeg brugt næsten hele min tid og mit værksteds kraft med 10 mand på at understøtte de globale aktiviteter omkring Skamstøtten og demokratibevægelsen. Jeg har holdt møder med folk fra Taiwan, Japan, Oslo, Washington, og jeg understøtter også de andre kunstnere, som arbejder med den kinesiske undertrykkelse.
Lady Liberty kunstgruppen i Hongkong har scannet Skamstøtten og printet hundredvis af mindre skamstøtter ud, som bliver solgt til fordel for demokratibevægelsen. I Taiwan er man ved at lave den i en fire meter høj udgave. Der vil også blive printet store bannere ud op til den 4. juni (årsdagen for massakren, red.) – og vi har lavet virtuelle skamstøtter, så man kan sætte Skamstøtten op, hvor man vil og dele billeder og video af den på sociale medier.
Er det slut med at kunne fremme ytringsfrihed og pressefrihed i Hongkong?
Jeg har nogle skulpturer stående i byen, som skulle have været brugt til en udstilling. Men jeg er enormt bange for at sætte nogen i gang med at hænge dem op. Vi kan ikke være med til at hjælpe hongkongerne, hvis de bliver arresteret. Derfor anbefaler jeg også alle, der arbejder med det her, om at lade være med at tage til Kina og Hongkong. Det er for farligt for dem.
Men 3D filerne af skamstøtten kan man også bruge i Hongkong. Der er sikkert nogen, som vil placere den virtuelle skamstøtte i Victoria Park, som har dannet rammen om de årlige mindeceremonier for massakren på Den Himmelske Freds Plads. Men der vil ikke være nogen samlet aktion.
Det, vi alle kan gøre uden for Kina, er at lave så meget larm som muligt omkring kinesiske ambassader, på universiteterne, i det offentlige rum. Vi kan holde debatten i live.
Tror du virkelig, at det batter?
Ja! Det holder gejsten i live. Hongkongs ånd er taget ud af Hongkong, men den bliver holdt i live i London, København, Prag, Washington. Det betyder utrolig meget for dem, der sidder tilbage i Hongkong og oplever det her. Det værste der kan ske er, at der ikke sker en skid, og folk er hamrende ligeglade. Det er ekstremt deprimerende.
Jeg havde en gang en ven, som var spærret inde i lang tid i Burma. Han blev kaldt op til kommandanten, som brokkede sig over de mange breve, der blev sendt til ham. Det viste sig at være en brevaktion, som Amnesty i Sverige stod bag for at få ham løsladt. Min ven fortalte, at det betød utrolig meget for ham at vide, at han ikke var blevet glemt og var alene. Han blev en del af noget større. Og det er det samme med Hongkong. De føler sig ikke glemt, så længe vi holder ånden i live. Og det gør vi ved hvert år at sætte fokus på massakren på Den Himmelske Freds Plads.
Vi sender et signal til Kina om, at vi ikke har glemt, hvad der blev gjort mod studenterne. Det allerværste vi kan gøre er, at tie stille.
Blå bog
- Jens Galschiøt (f. 1954) er uddannet som plade- og konstruktionssmed på Lindøværftet og er selvlært sølvsmed og skulptør med eget værksted i Odense siden 1985.
- Han rejste sin otte meter høje Skamstøtte af forvredne menneskekroppe i Hongkong i 1997, kort før kronkolonien blev givet tilbage til Kina.
- I 24 år stod skulpturen på University of Hong Kong, og dannede rammen for årlige mindeceremonier for massakren på Den Himmelske Freds Plads i Beijing i 1989, hvor hundredvis, måske tusinder, af fredelige og ubevæbnede studenter og demonstranter, blev dræbt af kinesisk militær.
- I Kina er det forbudt at mindes ofrene, og begivenheden er slettet fra historiebøgerne. Indtil skamstøtten blev revet ned i Hongkong i juledagene sidste år, var det det eneste officielle sted på kinesisk jord, hvor man kunne mindes og debattere massakren.
- Resterne af Skamstøtten befinder sig i en container i Hongkongs havn. Det er endnu ikke lykkes Galschiøt at få den udleveret.