I Egypten bliver vilkårlig og langvarig isolationsfængsling i vid udstrækning brugt som yderligere straf af indsatte og for at påføre endnu mere lidelse til især politiske modstandere. Det sker under usle forhold uden lys, toilet, seng og nærende mad. Det dokumenterer Amnesty International i en ny rapport og konkluderer, at der i landets fængsler udspiller sig en egentlig menneskerettighedskrise.
”Efter få dage af min totale isolation i enecelle uden lys, ventilation, toilet, seng og mad kom en vagt og en maskeret mand ind i min celle. De rev mit tøj af mig. Vagten tog sit læderbælte af og bankede mig overalt på kroppen i 30 minutter. Vagten bragte mig derefter ud af cellen, gav mig håndjern på, tvang mig ned på knæ og til igen og igen at sænke mit hoved ned i den spand, som i cellen bliver brugt til urin og afføring. Det stod på i 30 minutter. Vagten gav mig bind for øjnene, og pludselig fik jeg bank af mange forskellige hænder og fødder. Senere bandt en vagt et reb om min hals og trak mig rundt langs jorden i fængselsgården, mens han grinede”.
Sådan fortæller Kareem Taha, isolationsfange i fængslet Wadi al-Natrun, Egypten. Hans historie er en af mange, som Amnesty International bringer i rapporten Crushing Humanity – The Abuse of Solitary Confinement in Egypt’s Prisons.
Rapporten på 91 interviews med tidligere fanger, pårørende og advokater for ofre for langvarig og tidsubestemt isolation. De blev gennemført i perioden marts 2017 til april 2018.
Menneskerettighedskrise
Siden landets nu tidligere præsident Mohamed Mursi ved et kup blev afsat af general Abdel Fattah el-Sisi den 3. juli 2013, har landets myndigheder tilbageholdt titusinder af mennesker. Mange af dem er fængslet på grund af deres politiske ståsted, eller fordi de har deltaget i protester. Som regel sket på grundlag af falske anklager om brug af vold under protesterne.
I Egyptens fængsler udfolder der sig i disse år en sand menneskerettighedskrise. Tortur er vidt udbredt og forholdene er langt under internationale minimumsstandarder, for hvordan fanger skal behandles. Fængslerne er overfyldte, maden er ikke tilstrækkelig nærende, hygiejnen er dårlig, og der mangler vand, senge og forsvarlige sanitære forhold. Cellerne er ofte uden lys og ventilation.
Det er i den kontekst Amnesty International har undersøgt de egyptiske myndigheders brug af isolationsfængsling som redskab til at straffe fangerne yderligere – især af politiske fanger.
Opsummering af rapporten:
- Ifølge Amnestys oplysninger klassificerer egyptiske fængselsmyndigheder ofte politiske fanger som ”farlige” og anvender ofte hensynet til national sikkerhed som begrundelse for isolationsfængsling
- Mindst 25 fanger er siden 2013 blevet isoleret på ubestemt tid i en periode på mellem tre uger og fire år. Fangerne blev på intet tidspunkt oplyst, hvor længe de skulle isoleres, eller hvorvidt de kunne anke isolationen
- De 36 tilfælde af isolationsfængsling, som rapporten dokumenterer, har fangerne været isoleret i mere end 22 timer i døgnet
- Isolationsfangerne får ofte over lange perioder frataget mulighed for besøg af familie, og når der endelig er besøg, sker det under overvågning – modsat andre fanger
- Cellerne er små, uden lys eller dårligt oplyste og uden senge eller madrasser
- I samtlige 36 dokumenterede tilfælde bekræfter de tidligere fanger eller deres pårørende, at der ikke bliver foretaget lægeundersøgelser af fangerne. Det er ellers påbudt i fængslernes regulativer
- I seks tilfælde kategoriserer Amnesty forholdene som tortur, fordi isolationen var tidsubestemt og fangerne måtte sove på gulvet og uden adgang til toilet
- I mindst to tilfælde er der blevet brugt egentlig fysisk tortur
- Isolationsfangerne har ikke mulighed for meningsfuld kontakt med andre fanger i den korte tid de ikke er isolerede
- Fængselsmyndighederne isolerer fanger uden at undersøge påstande om disciplinære overtrædelser
- I mindst fem fængsler isolerer myndighederne de fleste dødsfanger indtil deres domme enten bliver ophævet eller eksekveret. Det er ulovligt i henhold til de såkaldte Nelson Mandela-regler, som er FN’s minimumsstandarder for behandling af fanger. De blev enstemmigt vedtaget af Generalforsamlingen i december 2015