Europa vedtager nye voldtægtslove Samtykke

01.
Samtykke

Europa vedtager nye voldtægtslove på stribe

En række grove voldtægtssager har rystet flere lande i Europa og sat spørgsmålet om bedre beskyttelse af voldtægtsofre på dagsordenen. Sidste år indførte Island og Sverige en samtykkelov, og Spanien ser ud til at følge trop

Artiklen er blevet bragt i medlemsbladet AMNESTY i februar 2019

De fem mænd på anklagebænken hævdede, at det var frivilligt. I retten fortalte de, at den 18-årige pige, de havde mødt kun 20 minutter forinden ved Tyreløbet i Pamplona, Spanien, havde haft sex med dem alle i indgangspartiet til en beboelsesejendom. Videoer, som mændene optog og delte på det sociale medie Whatsapp, viser hende dog passiv og slap med lukkede øjne. Mændene blev efterfølgende dømt for seksuelt overgreb, men frikendt for voldtægt, fordi de tilsyneladende hverken brugte vold eller trusler om vold mod kvinden.

Retssagens udfald fik i april 2018 i tusindvis af spaniere til at gå på gaden i protest, og regeringen måtte love en lovændring, der understreger, at ”kun ja betyder ja”. Der skal et aktivt samtykke til, ellers er det voldtægt.

Dermed ser Spanien ud til at slutte sig til de 10 lande i Europa, hvis voldtægtslove allerede bygger på samtykke.

Svensk regering trodser advarsler

Også i Sverige vakte en række grove voldtægtssager furore og fik befolkningen til at kræve bedre beskyttelse. I 2013 blev tre mænd frifundet efter at være blevet anklaget for at voldtage en 15-årig pige med en vinflaske til hun blødte. Frifindelsen blev blandt andet begrundet med, at ”folk, der indgår i seksuelle aktiviteter, gør ting ved hinandens kroppe på spontan vis uden at bede om samtykke”. Domstolens vurdering var, at når pigen havde nægtet at sprede benene, kunne det have været et tegn på ”generthed”.

Da den svenske regering i december 2017, efter intenst lobbyarbejde fra landets kvindeorganisationer, valgte at introducere en ny samtykkelov, der trådte i kraft sidste sommer, valgte den samtidig at overhøre flere juristers advarsel om, at der ikke var et juridisk behov for at vedtage ny lovgivning, og at en samtykkelov ikke ville føre til en stigning i antallet af domme.

Advokatsamfundets generalsekretær Anne Ramberg advarede i svensk TV (STV) mod politisk populisme på baggrund af sager som den ovenstående og efter #Metoo: ”Politikerne må passe på, at de ikke bliver påvirket af stærke holdninger, hvor sympatiske de end er,” sagde hun.

Flere domme for voldtægt

Trods de manglende forventninger til, at loven skulle føre til flere domme, viste en optælling, udført af Sveriges Radio i efteråret 2018, at loven allerede på få måneder har ført til, at flere forbrydelser end tidligere er blevet bedømt som voldtægt.

Ud af 20 afsluttede domme har den nye lov haft afgørende betydning i tre tilfælde, hvor gerningsmanden ikke havde sikret sig kvindens samtykke.

En af sagerne handler om en kvinde, der var faldet i søvn til en efterfest og vågnede ved, at en mand var ved at tage hendes tøj af. Omtåget nåede hun ikke at sige stop, før overgrebet begyndte.

Ifølge Sveriges Radios undersøgelse ville sagen med den gamle lov måske nok været blevet dømt som et seksuelt overgreb, men fordi der hverken var vold eller trusler om vold til stede, ville den ikke blive dømt som voldtægt. Det blev den nu, og manden blev idømt to års fængsel, en dom han har anket.

Vold og trusler som omdrejningspunkt

Silvia Ingolfsdottir Åkermark er svensk anklager og har specialiseret sig i voldtægtssager.
Hun var oprindeligt ikke selv fortaler for en ny lovgivning, da hun mente, den højest ville have symbolsk værdi.
”Jeg troede faktisk ikke, den ville få den store effekt, fordi man jo ofte sidder med sager, hvor den ene part hævder, at der var samtykke og den anden, at der ikke var. Jeg syntes egentlig loven var fin, som den var”, fortæller hun til Amnesty. 

Efter at loven trådte i kraft, oplevede Silvia Ingolfsdottir Åkermark dog, at lovændringen alligevel gjorde en forskel i forhold til den måde, hun som anklager gik til en sag på. Ligesom den nuværende danske lov var den tidligere svenske voldtægtslov fokuseret på, at der skulle have været vold eller trusler om vold til stede. Og derfor bliver tilstedeværelsen af vold og trusler ofte omdrejningspunkt for sagen.

”Jeg kan se, at jeg i dag spørger anderledes ind til hændelsen, når jeg sidder over for en klient, der er blevet udsat for voldtægt. Før i tiden ledte jeg altid efter volden og tvangen i overgrebet, når jeg skulle føre en sag. Nu ser jeg også på, om kvinden samtykkede,” fortæller hun.

Briterne først med samtykke

Storbritannien var det første europæiske land, der indførte en voldtægtslov, der bygger på samtykke. I praksis har samtykke været en del af loven siden 1952.

I 2002 indførte den daværende regering en række reformer, da man så, at antallet af voldtægtsdomme i de seneste 20 år var faldet markant. Et af tiltagene var at understrege samtykkeaspektet i loven, hvilket fik flere kvinder til at anmelde forbrydelsen og antallet af domsfældelser til at stige.

Kirsty Bridelow har i snart 20 år arbejdet både som anklager og forsvarer i London, og efter hendes mening styrkede reformerne voldtægtsofres tillid til retssystemet. ”Man gjorde simpelthen retssystemet mere tilgængeligt for voldtægtsofrene. Tidligere kunne kvinden godt risikere, at skylden blev rettet mere mod hende end mod manden; ’hun burde ikke have været så fuld i hans selskab’. Nu er kvindens rettigheder blevet mere udpenslet i loven, og det er brugbart,” siger Kirsty Bridelow.

Kirsty Bridelow har været medunderskriver på et debatindlæg i Berlinske Tidende sammen med Amnesty, der opfordrede den danske regering til at følge det britiske eksempel og indføre en samtykkelov.

”Jeg blev meget overrasket, da jeg hørte, at Danmark har sådan en forældet voldtægtslov. Ingen har krav på sex med et andet menneske, og den nuværende danske lov sender et signal om, at kvindens krop ikke er hendes egen. Da jeg læste jura, diskuterede folk også, om voldtægt var muligt indenfor ægteskabet, eller om kvinden havde pligt til at have sex med sin mand – det gør vi jo heldigvis ikke længere,” siger Kirsty Bridelow.