“En soldat solgte mig til en anden soldat for 72 dollars”
Aung Ko Htwe var 14 år gammel, da han blev bortført af en soldat, som senere solgte ham til en anden soldat. Han blev tvunget til at tjene i Myanmars hær. I 2017 fortalte han om livet som børnesoldat til Radio Free Asia. Her kan du læse hans historie, der ender med, at han får en fængselsdom for at fortælle den.
I 2005 var Aung Ko Htwe 13 år gammel. En dag i oktober befandt han sig sammen med en ven på banegården i Rangoon, Myanmars største by. Pludselig tog en soldat fat i dem i forsøget på at bortføre dem. Det lykkedes vennen at flygte ind på et offentligt toilet, men Aung var ikke så heldig. Senere den dag befandt han sig i et af militærets rekrutteringscentre i den nordlige del af den gigantiske by med over fem millioner indbyggere.
Aung ko Htwe fortalte i august 2017 til Radio Free Asia (RFA), at sergenten, som havde bortført ham, fremviste sit bytte til en major. Majoren gav ordre til, at drenge skulle leveres tilbage til sin familie, men ordren blev ignoreret.
”Selvom han fik besked på at bringe mig hjem, tog han mig til et militærmarked, hvor han solgte mig for 100.000 kyat”, fortæller Aung Ko Htwe til RFA. Beløbet svarede på det tidspunkt til 72 dollars.
Nu var der ingen vej tilbage. De næste to måneder var han reelt taget til fange i endnu et rekrutteringscenter. Denne gang mere end 700 kilometer fra sin familie i byen Mandalay, landets hovedstad.
”Vi blev behandlet som dyr – spærret inde. Vi var omkring 100 drenge i et rum på cirka 15 gange 15 meter. Der var ikke noget toilet, og hvis vi skulle forlade rummet for at forrette vores nødtørft, måtte vi gøre det nøgne, fordi de var bange for, at vi ellers ville stikke af”.
Ifølge Aung Ko Htwe skulle han og de andre drenge ofte udføre hårdt fysisk arbejde, når klokken havde passeret midnat . Foreksempel skulle de losse tømmer fra lastbiler.
Efter to måneder blev Aung Ko Htwe atter forflyttet. Nu 135 kilometer endnu længere borte til en træningslejr i byen Monywa, hvor den unge dreng i fire måneder gennemgik et militært træningsprogram.
Da han havde gennemført træningen, blev han indrulleret i de regulære tropper i infanterienhed nr. 332 i byen Laukkai tæt på grænsen til Kina. Her tjente han som sikkerhedsvagt i et år.
Drømmen om uddannelse
Aung drømte om at blive læge, men det krævede, at han gik i skole, hvis det senere livet skulle lykkes ham at komme på universitetet. Han spurgte derfor sin overordnede, om han måtte komme i skole i stedet for at tjene som vagt. Officeren indvilligede, men Aung blev skuffet.
”Jeg kom i en skole for soldater, men vi fik ingen undervisning. Vi kunne ikke studere. I stedet skulle vi arbejde i majs- og sukkermarker. Og når vi kom tilbage fra markerne, var der ikke meget mad til os. Så vi flygtede”.
Aung Ko Htwe flygtede sammen med to andre børnesoldater, og de røvede ejeren af en motorcykel. Ifølge Aung kvalte en af de andre drenge manden under røveriet.
De blev alle tre fanget.
”Jeg fortalte efterforskerne, at jeg ikke myrdede manden. I syv måneder sad vi i en celle med lænker på fødder og hænder. Vi fik ris blandet med sand”.
Da Aung ikke længere kunne udholde forholdene, valgte han at underskrive en tilståelse, der sagde, at han havde været meddelagtig i mordet på ejeren af motorcyklen, og han blev sendt til et andet fængsel.
Her erfarede han, at han havde fået en dødsdom. Aung var nu 16 år gammel.
Efter han i nogle år havde ventet på sin henrettelse bag tremmer, blev hans dødsdom ændret til fængsel på livstid. I 2015 blev dommen yderligere reduceret til nti års fængsel, og Aung blev løsladt i 2017.
Der var gået 12 år, siden han den dag i oktober blev bortført på banegården i Rangoon.
Sandheden koster dyrt
I 2017 syntes Aung, at det var på tide, at offentligheden hørte hans historie og valgte at give et interview til mediet Radio Free Asia, hvor han berettede om sin bortførelse.
Kort efter blev han arresteret med henvisning til straffelovens sektion 505(b), som kan anvendes til at retsforfølge enhver, der udarbejder eller videregiver information, som kan anvendes til at ”skræmme eller forurolige offentligheden eller dele af offentligheden, hvorved personer kan blive opfordret til at forbryde sig mod staten eller mod den offentlige ro og orden”.
Aung fik to års fængsel for på fredeligvis at udøve sin menneskeret til at ytre sig frit
Loven er så vagt formuleret, at den igen og igen er blevet anvendt af myndighederne er anvendt til at indskrænke ytringsfriheden.
I øvrigt fik Aung yderligere seks måneder bag tremmer, fordi han kritiserede dommeren under retssagen. Og nu risikerer han endnu tre år i fængsel, fordi han i protest trådte på en udgave af Myanmars forfatning.