Amnestys juridiske rådgiver Fisseha Tekle kan i dag ikke længere vende tilbage til sit hjemland Etiopien, efter der på Facebook er blevet delt beskyldninger og trusler mod ham. Fra Kenya er han nu med til at sagsøge META, virksomheden bag Facebook, der i en historisk retssag er under anklage for at have fremmet hadtale og etnisk vold i Etiopien.
Af Bjarke Windahl Pedersen
Den 3. november 2021 forlod den 60-årige universitetsprofessor og far til fire, Meareg Amare Abreha sit arbejde på Bahir Dar Universitetet i det nordvestlige Etiopien for at køre hjem til sin familie. Udenfor sit hus parkerede han sin bil og steg ud, men han nåede aldrig hjem.
Bevæbnede gerningsmænd ventede på professoren. Først skød og dræbte de ham, og herefter blev de – ifølge familiens beretninger – på gerningsstedet i adskillige timer, før de omsider tillod, at folk fra kommunen fjernede liget fra offentlighedens skue.
Drabet på professoren kom efter der på en Facebook side med tusindvis af følgere var blevet fremsat beskyldninger om, at han tilhørte Tigray-folkets Befrielsesfront (TPLF). Et foto af professoren og oplysninger om, hvor han boede, var også blevet delt.
Tigray-folkets Befrielsesfront har de seneste år ligget i væbnet konflikt med Etiopiens føderale regering: En konflikt, hvori Amnesty har afdækket brutale og systematiske overgreb mod og drab på civile begået af både væbnede styrker fra provinsen Tigray på den ene side og af regeringstro sikkerhedsstyrker og tropper fra nabolandet Eritrea på den anden. Etniske tilhørsforhold er med til at motivere volden, og det at blive beskyldt for at tilhøre ”fjenden” kan føre til anholdelser, fængsling, vold og drab.
Trods volden i regionen og til trods for at familien havde gjort Facebook opmærksom på beskyldninger mod professor Amare, fjernede Facebook først de hadefulde opslag otte dage efter drabet.
Sådan lyder anklagen fra professorens søn, Abrham Meareg, der i dag er én af sagsøgerne i en historisk retssag, hvori seks individuelle sagsøgere med opbakning fra Amnesty International anklager META for at have udbredt hadefulde og farlige beskyldninger under konflikten i Etiopien.
Stemplet som ”Junta”
Facebooks kontor for moderation af indhold i Etiopien ligger i nabolandet Kenya. Her bor også Fisseha Tekle, der som ansat i Amnesty International i flere år har dokumenteret blandt andet overgreb begået under konflikten i sit hjemland, Etiopien.
Men af frygt for sin sikkerhed tør Fisseha Tekle i dag ikke at vende tilbage til Etiopien, hvor hans familie stadig bor. Tværtimod er han nu med til at sagsøge verdens største sociale medie-virksomhed, META. Det gør han, efter han på Facebook blandt andet har kunnet se sig selv offentligt anklaget for at være ”junta” – et udtryk, der bruges til at stemple nogen som tilhørende TPLF.
”Truslerne mod mig og misinformationen om mig på Facebook betyder, at jeg ikke kan vende tilbage til Etiopien. Jeg ville ikke blot være i fare for overgreb fra regeringen men også fra andre, som støtter regeringen”, siger han over en telefonlinje fra Nairobi.
Selvom han i dag har taget en række forholdsregler, som begrænser andres muligheder for at skrive direkte til ham eller ”tagge” ham på Facebook, er det stadig følelsesmæssigt hårdt for ham selv og hans familie at se opslag blive stående på Facebook, hvori han selv, og nogle gange også hans hustru, bliver beskyldt for at tilhøre TPLF.
”Hvis du bliver udpeget som TPLF eller ”junta”, vil du blive ekskluderet fra samfundet. Du vil blive angrebet verbalt og fysisk. Du risikerer at blive dræbt som professor Meareg eller arresteret af myndighederne, som det er sket for hundredtusinder”, siger Fisseha Tekle.
Farlige algoritmer
Sagsanlægget mod META bygger helt grundlæggende på påstanden om, at Facebook promoverede ytringer, som har ført til etnisk vold og drab i Etiopien. Dette er sket ved, at Facebook har brugt en algoritme, som har prioriteret hadefuldt og voldeligt indhold og anbefalet denne type indhold sine brugere.
Sagsøgerne kræver dels, at Facebook stopper brugen af denne type algoritmer, ligesom sagsøgerne kræver, at META opretter en milliardstor fond til at kompensere ofre i Etiopien. Udover sagsøgernes eget juridiske hold støttes sagsanlægget også af den britisk baserede organisation Foxglove, som arbejder for at ansvarligholde teknologi-giganter som META, og af Amnesty International.
”Fordi dets systemer er designet til at holde brugere engagerede, ligger spredningen af farligt indhold på Facebook i selve hjertet af META’s jagt på profit. Denne retssag er et vigtigt skridt i at holde META til ansvar for sin skadelige forretningsmodel”, siger Flavia Mwangovya, regional vicedirektør for Amnesty International.
Selvom retten i Kenya havde bedt META om inden udgangen af januar at redegøre for sit syn på anklagen, har virksomheden ved udgivelsen af denne artikel endnu ikke indleveret sit svar til domstolen eller kommenteret offentligt på sagen.
Ulige standarder
Et andet afgørende aspekt af anklagerne mod Facebook er sagsøgernes påstand om, at Facebook faktisk har muligheden for hurtigt at ændre sine algoritmer for at mindske risikoen for at opildne til etnisk vold, som det ikke blot er sket i Etiopien, men også tidligere i Myanmar forud for den etniske udrensning af landets rohingyaer i 2017.
Fisseha Tekle gør her opmærksom på sagen, hvor ekstremistiske støtter af USA’s tidligere præsident Donald Trump den 6. januar 2021 stormede den amerikanske kongres. Det fik ifølge Facebook selv det sociale medie til omgående at indføre en strengere kontrol med indhold.
”De gjorde det dengang. Men i Etiopien og i Myanmar valgte de at lade være”, siger Fisseha Tekle.
Han kritiserer også, at selvom Facebook er særdeles udredt blandt Etiopiens 120 millioner store befolkning, og der i landet tales mere end 50 forskellige sprog, så er ressourcerne til indholdsmoderation angiveligt stærkt begrænsede.
I en anden igangværende retssag i Kenya er en tidligere ansat, som via et tredje firma stod for at moderere indhold på Facebook, således selv gået til domstolene med anklagen om, at META ikke tilstrækkeligt støtter de moderatorer, som er ansat til at luge ud i f.eks. hadefuldt og voldeligt indhold på platformen.
Et signal til tech-giganterne
I byen Bahir Dar i Etiopien er professor Mearegs hjem i dag beslaglagt af det regionale politi. Hans enke er flygtet fra hjembyen, dybt traumatiseret efter at have overværet drabet på sin mand. Hendes søn, medsagsøgeren Abrham Meareg, frygter for sin sikkerhed og har søgt asyl i udlandet.
Fra Nairobi fortæller Fisseha Tekle, at Facebook har fjernet en række af de specifikke hadefulde opslag, som sagsøgerne har indbragt for retten. Men mange andre hadefulde beskyldninger mod ham selv og de øvrige sagsøgere står stadig offentligt til skue på Facebook i Etiopien.
Derfor håber han nu, at han via rettens vej kan få bedre beskyttelse for sig selv ved at META bliver pålagt at ændre sine algoritmer, fjerne hadefuldt indhold og trusler samt afsætte midler til at kompensere ofrene i Etiopien:
”Jeg forventer at retten giver os en fair kendelse. Og jeg håber, at det også vil få andre sociale medie virksomheder til at være opmærksomme på deres standarder for indholdsmoderation – også når det gælder lande i Afrika”, siger Fisseha Tekle.