Folketingspolitikere kæmper med digital chikane

Grove skældsord, nedgørende kommentarer om udseende, vægt og køn og regulære trusler om drab og voldtægt. Kvindelige folketingspolitikere på tværs af partierne beretter om tilsvininger og trusler på de sociale medier i en interviewundersøgelse, som Amnesty International og KVINFO har lavet.

“Jeg har modtaget direkte trusler om voldtægt. Det er klart noget af det mest ubehagelige, jeg har modtaget. Det er næsten lige så slemt som dødstrusler på mange måder, fordi det for en kvinde er noget af det suverænt mest intime og private”.

Mette Abildgaard blev i juni 2015 valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Siden da har hun modtaget gentagne tilsvininger og trusler, når hun har ytret sig på de sociale medier.

Sammen med seks folketingskolleger fra Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, SF, Alternativet og Enhedslisten har hun delt sine erfaringer med trusler og chikane med Amnesty International og KVINFO. De interviewede har alle været udsat for digital chikane i større eller mindre grad. Flere af dem modtager jævnligt trusler om voldtægt eller drab.

Interviewene blev offentliggjort på kvindernes internationale kampdag 8. marts med kravet om flere ressourcer til forebyggelse af digital chikane.

”Nu skal du fandme holde din kæft”

En af de interviewede politikere er Josephine Fock, der blev valgt ind i Folketinget i 2015 for Alternativet. Hun fortæller: ”Sidste gang (jeg oplevede digital chikane, red.) var efter et samråd. Der stod ’Nu skal du fandme holde din kæft’, og så tror jeg, der stod: ’Din so’ og: ’Hvis du ikke holder kæft, så kommer vi og lukker den for dig’”.

Flere af de interviewede fortalte, at truslerne påvirker dem i en grad, så de holdt sig fra at debattere specifikke emner online, ofte ligestilling og flygtninge/indvandrere.

Alligevel var politikerne bekymrede for at blive opfattet som ”sippede” eller ”klynkere” ved at stå offentligt frem og fortælle om, hvordan onlinechikane påvirker dem.

Flere ressourcer til politi og anklagemyndighed

Et af de redskaber der, ifølge Amnesty, skal til for at sikre kvindelige politikere og debattørers sikkerhed på nettet, ligger hos politi og anklagemyndighed.

”Vores research viser, at det er svært at komme igennem med en anmeldelse af online chikane eller vold. Overgreb på internettet er alvorlige, og det er vigtigt, at der bliver handlet på dem. Der bør afsættes målrettede ressourcer hos politi og anklagemyndighed til forebyggelse og efterforskning af online vold og chikane af kvinder”, siger Helle Jacobsen, der er programleder for køn i Amnestys danske afdeling.

Stress, frygt og panikanfald

I september viste en undersøgelse foretaget af Amnesty International blandt 4000 kvinder i otte vestlige lande, heriblandt Danmark, at 23 procent af kvinderne havde oplevet chikane online.

I Danmark svarede 17 procent af alle kvinder, at de havde oplevet onlinechikane mindst én gang, og blandt den gruppe svarede 32 procent, at trusler på sociale medier fik dem til at frygte for deres fysiske sikkerhed. 36 procent svarede, at de efterfølgende oplevede stress, frygt eller panikanfald. Næsten halvdelen oplevede lavere selvværd eller tab af selvtillid.

Chikane afskrækker kvinder fra debat

Udover at have alvorlige konsekvenser for den enkelte kvinde peger undersøgelsen også på, at chikanen påvirker kvindernes adfærd på de sociale medier og afskrækker kvinder fra at deltage i debatten. 24 procent af de kvinder, der var blevet udsat for chikane, fortalte, at de var begyndt at bruge sociale medier mindre eller var stoppet helt.

Amnesty foretog også interviews med 19 kommunalpolitikere, der alle fortalte om digital chikane. Interviewene med de syv folketingspolitikere er en fortsættelse af projektet.

”Både politikere, politiet og social media-virksomhederne er tvunget til at tage dette problem langt mere alvorligt. De bør sikre, at kvinder kan deltage i den offentlige debat, også på de sociale medieplatforme, uden at frygte for repressalier”, siger Helle Jacobsen.


Marie Krarup, 52 år, sidder i Folketinget for Dansk Folkeparti

Hvordan har du oplevet online chikane?

”Jeg har fået for vane meget sjældent at deltage i Facebook debatter – for der kommer så mange ubehagelige kommentarer”.

”Jeg er meget omhyggelig med, hvad jeg udtaler mig om. Indvandrerdebatten og ruslandsdebatten; så ved jeg, at jeg bliver chikaneret. Jeg blev udsat for en afsindig shit storm den 26. nov. 2015, tror jeg. Jeg havde hængt en julekrans op på min dør og taget et billede af det. Nogle synes, det lignede et nazitegn, og det var det selvfølgelig ikke. Det gik helt amok, og det var faktisk også noget, der blev skrevet om i medierne”.  

”Når jeg udtaler mig, er jeg altid meget, meget omhyggelig med mine udtalelser. For hvis jeg udtaler mig skævt, så vil der straks være nogen, der kalder mig racist eller putinist”.

”Jeg gider ikke læse truslerne. Men jeg synes, det er ubehageligt at blive udsat for. Hvis jeg læser dem, så sletter jeg det”.

Hvordan påvirkede det dig?

”Det er som at bryde igennem en dør hele tiden, for at komme igennem med politikken. Der er meget tætte filtre, man skal igennem for at komme ud med sine budskaber”.

”Jeg kom til at grine af det – det var fuldstændigt skørt, at så mange skulle skrive, at jeg var nazist, det var jo fuldstændig absurd”.

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

”Jeg synes, man skal anmelde trusler, for man skal bestemt komme efter de folk”.

”Jeg har fået et trusselbrev på et tidspunkt – det er langt tilbage, 2013. Det der trusselbrev lagde jeg ud på nettet, men jeg tror ikke, at jeg anmeldte det, men det skulle jeg nok have gjort”.


Mette Abildgaard, 29 år, sidder i Folketinget for Det Konservative Folkeparti

Hvordan har du oplevet online chikane?

“Jeg har modtaget direkte trusler om voldtægt. Det er klart noget af det mest ubehagelige, jeg har modtaget. Det er næsten lige så slemt som dødstrusler på mange måder, fordi det for en kvinde er noget af det suverænt mest intime og private”.

“Især ét tilfælde sidder meget stærkt i min erindring. Det var et Facebookopslag, jeg lavede, hvor jeg udtrykte min glæde over, at pusherstreet var blevet ryddet, fordi jeg ikke går ind for fri hash. Det førte til rigtig mange beskeder. Jeg tror det er den runde, jeg har været ude i, hvor jeg har fået flest: ‘Fri hash, din lille luder’, ‘fuck dig, narkoluder’, ‘fri hash, din møgfisse’, ‘daf af, klamme so’. Det er bare fire eksempler men det er sådan meget karakteristisk. Det var også i den forbindelse, at en skrev at jeg ‘fortjente at få en kæp stukket op’ nogle bestemte steder og sådan og sådan. Det var ret detaljeret. Det var rigtig ubehageligt“.

“Jeg har oplevet masser af indirekte trusler. Sådan noget med ‘jeg håber, du er det næste offer i bandekonflikten’, og ‘du skal jo passe på, hvor du færdes henne’. De er jo snu mange af de her mennesker, for de ved godt, at det ikke kan anmeldes som en direkte trussel, for de skriver ikke ‘jeg kommer og dræber dig’. Jeg har også oplevet nogen, der har skrevet ‘nu skal du tænke på din familie’ og sådan noget i den dur”

Hvordan påvirkede det dig?

“Jeg har aldrig været bekymret for, at min familie kunne være i fare og jeg har heller aldrig stået i en situation, hvor jeg sådan direkte følte mig truet. Men jeg må helt ærligt indrømme, at jeg kan mærke, at jeg er blevet mere paranoid. En dag holdt jeg for rødt i et kryds ved H.C. Andersens Boulevard. I bilen foran mig stiger der to fyre ud og kigger direkte på mig, og jeg når sådan at tjekke, hvordan jeg skal få låst dørene på bilen, fordi jeg tænker ‘hvad vil de, hvem er de?’. Så viser det sig, at de bare vil bytte side i bilen. Normalvis ville jeg aldrig have følt mig utrygt i sådan en situation, men jeg kan bare mærke, at alt det der er foregået de sidste måneder, påvirker mig.

Det er ikke mere end en uge siden, at jeg snakkede i telefon med min mand, hvor jeg undervejs i samtalen siger til ham: ‘Jeg har det som om der er nogen, at der er en der kigger efter mig, er efter mig’. Det var, da jeg var på vej hjem fra Christiansborg via den samme rute, jeg cykler hver dag. Der havde jeg bare en fornemmelse af, at der var en, og det har der formentlig ikke været. Men hold op mand, hvor var det ubehageligt. Sådan har jeg aldrig haft det før. Jeg har aldrig følt mig paranoid. Det er nok kombinationen af, at man får de her trusler men også at der er kommet mere opmærksomhed fra mediernes side i forhold til, at der er pres på politikere og at der er trusler, at der er lister, der er offentliggjort på internationale sider, hvor vi bliver nævnt på, hvor vi skal dræbes allesammen”.

”Jeg er ikke sådan en rutineret politiker, der har været på Christiansborg i hundrede år og har fået sådan en hård skal, der gør, at alting bare preller af. Det er jeg simpelthen ikke, og derfor bliver jeg ked af det, altså jeg bliver påvirket af det. Jeg kan mærke at mit humør daler, jeg bliver simpelthen depressiv i situationen. Jeg får lyst til at gemme mig fra sociale medier, ikke at være der, fordi jeg frygter, hvad det kan udløse. Jeg får lyst til at holde igen med at mene noget af frygt for, at det giver sådan nogle runder. Det ødelægger min aften, altså jeg har aldrig prøvet at have en aften, hvor jeg får sådan nogle beskeder her, hvor jeg bare har mit livs bedste aften og drikker rødvin og hygger mig bagefter. Det gør man ikke, når man får sådan nogle beskeder.

“Sidste gang pusherstreet blev ryddet, skrev jeg ikke noget. Det gjorde jeg ikke, for jeg var ikke et sted mentalt, hvor jeg kunne rumme at tage imod den type beskeder. Jeg har for nyligt lukket ned for muligheden for at sende mig lukkede beskeder på Facebook, fordi jeg havde brug for et break. Så jeg kan jo mærke, at det påvirker mig, også selvom det er den største falliterklæring at indrømme som politiker. Det er virkelig også noget, som er tabubelagt, fordi man har lyst til at være den seje politiker, der bare sige ‘nej, det skal fandme ikke påvirke mig’, og det prøver jeg også i mange tilfælde, men jeg kan også bare mærke på mig selv, at nogle gange så orker jeg ikke. Så har jeg ikke en af de dage, hvor jeg bare kan ranke ryggen tilpas meget til at være ligeglad med at folk skriver sådan noget til mig”. 

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

“Jeg har for første gang anmeldt én. En mand, der ringede og kaldte mig en klam luder og spurgte, hvad jeg kostede i timen. Der havde jeg også overvejelser om jeg skulle. Man er jo meget bange for at blive opfattet som sippet. Både fordi politiet har andre ting at bruge deres ressourcer på, ligger jeg nu det offentlige til last ved at gå ind og politianmelde det her. Sippet i forhold til, at der er mange andre, der bliver udsat for noget, der er værre. Og sippet i forhold til, at man må forvente og acceptere at blive kaldt luder, en klam luder. Så jeg havde mange spekulationer, før jeg politianmeldte det i forhold til, hvordan det ville blive opfattet. Men det der faktisk endte med at gøre, at jeg anmeldte det, var at jeg omvendt også fik så ekstremt mange beskeder fra folk som skrev ‘vil du ikke være sød at gøre det for andre kvinders skyld, både i din aktuelle sag, men også for at sende et klart signal om at det her, det er ikke i orden?’  Det var derfor jeg endte med at gøre det. For at sende et signal om, at jeg ikke syntes, at det var okay”.


Trine Torp, 48 år, sidder i Folketinget for Socialistisk Folkeparti

Hvordan har du oplevet online chikane?

”Jeg har ikke været udsat for decideret digital vold, men jeg har fået kommentarer. Dem, som jeg får i en debattråd er sjældent nogen, der er kritiske (i forhold til min politik), men nogen, der påpeger mit udseende på et tidspunkt, hvor det er helt irrelevant for diskussionen. Og hvor jeg må bruge energi på at bede dem om at slette det, eller påpege, at jeg ikke er interesseret i at tale om det på den måde. Og jeg har også fået nogle kommentarer i lukkede beskeder et par gange, som jeg også synes, er over grænsen. Det kan være sådan noget med: ’Klamme so’, hvis jeg har skrevet noget, som nogen er uenige i. Og det er interessant nok rigtig ofte, når jeg diskuterer ligestillingsspørgsmål, at jeg får sådan nogle kommentarer. Det er sjældent, når jeg skriver noget på socialområdet eller miljøområdet eller nogen af de andre områder, hvor jeg også har ordførerskaber”.

”Der var engang en, der i forbindelse med prostitutionsdebatten, som jeg har engageret mig en del i, skrev noget i retning af: ’Klamme kælling’ og ’Det må vist være, fordi du ikke selv får nok’. Jeg har ikke direkte følt mig truet af det. Men der ligger en undertone af: ’Du skal ikke komme for godt i gang’”.

Hvordan påvirkede det dig?

”Jeg bliver jo vred over det. Vred over at man ikke forholder sig til det, jeg siger og mener i stedet for. Jeg bliver også vred på mit køns vegne over, at det skal fylde så meget, og at der er den forskel på, hvilke kommentarer mænd og kvinder får. Det er ærgerligt, at jeg bliver nødt til at gå ind og blokere folk, for jeg vil jo gerne debatten”.

”Jeg tror, de gange jeg synes, det har været mest generende, har været, når det har været den samme person, som gør det igen og igen. Hvor det kan være sådan halvlummert.”

”I uge 7 kørte Jyllands-Posten et tema om ”sugar dating”, og jeg var involveret i, hvorvidt der på sugardating.dk i virkeligheden er tale om rufferi og var med til at stille nogle spørgsmål til justitsministeren. Der blev jeg bedt om at sende et debatindlæg. Og jeg kan huske, at jeg i første omgang havde skrevet ét, der var ret markant, og hvor jeg så tænkte, at jeg ikke havde lyst til at få respons på det debatindlæg af chikanerende karakter. Jeg vil gerne diskutere, og der må godt komme nogen, der er uenig med mig, men jeg tænkte selv over, at hvis jeg gør nogen meget vrede, så får jeg et meget, meget chikanerende svar. Enten ved at de skriver direkte til mig eller ved at det debatindlæg, de skriver, bliver meget personligt. Så der overvejede jeg faktisk, hvad det var for en grundtone, der skulle være i det. Jeg endte med at lave debatindlægget, men har ikke tjekket kommentarerne på JP’s side efterfølgende.”

”Det er hele tonen i ligestillingsdebatten. Ét er, at den er polariseret nok i forvejen, også politisk, men den bliver rigtig ubehageligt nogen gange. Også i forhold til hele MeToo-kampagnen. Og der orker jeg det bare næsten ikke, for hvad er det for nogle ekstra beskyldninger, der kommer, hvis man så går ind og blander sig i det. Så på den måde påvirker det mig lidt, hvordan jeg interagerer i debatten.”

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

”Jeg har det generelt sådan, at jeg svarer dem, der skriver personligt til mig – også dem, der skriver noget groft, dem beder jeg om at lade være. For det meste hører jeg ikke mere til dem. Jeg synes, det er sværere at kommentere inde i de åbne tråde, fordi jeg ikke ved, hvad der kommer tilbage til mig. Og så står det jo ligesom dér, og alle kan læse det”.


Johanne Schmidt-Nielsen, 34 år, sidder i Folketinget for Enhedslisten

Hvordan har du oplevet online chikane?

”En kvinde, der hedder Lone, skrev: ’Hun er med rogn, så ikke sikkert, at hun ved så meget’, og en Jannie skriver: “Er du ikke bange for at din baby/unge en dag møder en flok muslimer som ikke er så flinke som dem’. En der hed Kenneth skrev: ’Ville ønske du fik samme tur, din nævenyttige so. Danmark ville have en større chance for at blive et bedre sted uden dig’. Det handlede så om en mand, som har mistet livet i forbindelse med en tvangsudsendelse. En anden: ’Hjernedøde, spasser, idiot, lortekælling’.

Der er rigtig mange kønsspecifikke ord, som går igen; ’luder’, ’kælling’, ’so’ og ’sæk’. Men i forbindelse med min graviditet også ting, der vedrører ’hormoner’ på en eller anden måde. Så er der selvfølgelig voldtægtstrusler, og sådan nogle beskrivelser af, at ’du burde udsættes for en gruppevoldtægt af…’ og det er så for det meste muslimer, de mener”.

”Jeg har altid fået rigtig mange kommentarer som ’lille Johanne’. Jeg ved ikke, om det er kønsspecifikt, men det går på alder, og på en eller anden måde på fysisk [fremtoning] (…) Jeg opfatter det lidt som ’klap den lille pige på hovedet-agtigt’”. 

Hvordan påvirkede det dig?

”Jeg syntes, det var langt mere ubehageligt for 10 år siden, for 15 år siden, end jeg gør i dag. Det er jo fordi, jeg har fået hård hud af at være i det i mange år. Jeg fik den første voldtægtstrussel, da jeg var 18 år. Eller det var faktisk ikke en voldtægtstrussel, det var sådan en længere beskrivelse af, hvordan sådan en voldtægt ville foregå. Det syntes jeg var virkelig, virkelig ubehageligt. Det blev jeg meget påvirket af. Jeg er langt mindre påvirket af det i dag, og det er jo også sådan en strategi. Jeg har 150.000 følgere på min Facebookside, så det vil sige, at der kommer mange informationer, jeg får mange hundrede mails om dagen. Men jeg bliver meget påvirket af, hvis det går på min familie. Fordi det er nogle mennesker, der ikke kan gøre for, at jeg sidder i Folketinget, og som skal bakse med det”.

”Jeg har ændret ret meget holdning til, hvordan jeg agerer på mine egne sociale medier, siden jeg oprettede min Facebook-profil i 2007. Jeg gik til de sociale medier med tanken om, at der ikke måtte være censur, og at ordet var fuldstændig frit. I dag ser jeg dem som min dagligstue, det vil sige, at folk gerne må være politisk uenige, men at de skal tale pænt, både til mig og hinanden. Hvis folk er for grove, og det er lige meget, om de skriver til hinanden; ’du skal bare lukke røven, hvor er du snotdum’, eller om det er en decideret trussel, så sletter jeg, og hvis det er i den grove ende, så blokerer jeg dem”.  

”Nu har jeg jo valgt at beskæftige mig med emnerne ligestilling og udlændingepolitik. Det er helt klart de to emner, som genererer flest trusler og tilsvininger. Og hvis de er i kombination, så ved man, at det springer i luften. Der er også nogle ting, hvor jeg ved, at hvis jeg skriver det her, så går det amok på min Facebook. Men jeg tager mig sammen og skriver alligevel”.

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

”Jeg sender trusler videre til en medarbejder, som så vurderer, om det skal videre til politiet. Der er en ret klar skelnen mellem, hvornår det er en direkte trussel, der er forskel på at sige ’jeg kommer og slår dig ihjel’ og ’jeg ville ønske, du døde’. Og nogle gange er det svært selv at lave den sondring og det står jeg ikke selv for”.

”Jeg oplever, det bliver taget meget alvorligt. Min mor har for eksempel modtaget trusler, det tog de [politiet] utrolig alvorligt heldigvis. De gør faktisk også nogle gange det, at de bare ringer op. Hvis der er ikke er tale om en direkte trussel, så har jeg faktisk oplevet, at de har ringet vedkommende op og sagt: ’Synes du selv det er smart? Eller hvad de nu siger”.  


Yildiz Akdogan, 44 år, sidder i Folketinget for Socialdemokratiet

Hvordan har du oplevet online chikane?

”Jeg har sådan en ”fanskare”, sådan en lille gruppe af salafister, som løbende har chikaneret mig. Når jeg har været til valgkamp, og opfordret folk til at stemme, så er de fysisk mødt frem og slået deres bedetæppe frem lige ved siden af, og så er de begyndt at bede. De har også delt materiale ud, hvor der står, at det at stemme er imod gud, og demokrati er et helvede, og alle de der ting. Så der er dén gruppe (…) Så er der den anden gruppe, som er meget mere online, når jeg kommenterer på f.eks. Tyrkiet. Menneskerettighedssituationen i Tyrkiet lige nu er jo vanvittig problematisk, og jeg har ytret mig meget omkring kvindesagen, og det har så skabt en sand shit-storm mod mig på de sociale medier, og nogle lukkede grupper målrettet dansk-tyrkiske borgere har kaldt mig alt fra ’møgkælling’ og ’luder til at jeg var en vantro, og at jeg simpelthen skulle STOPPES! med store udråbstegn og store bogstaver, at jeg var farlig, at jeg var sådan en, der skulle til at holde min kæft. Alle de der ting”.

”Der er i øvrigt også et andet segment, som synes, at jeg bare er en ’klam tyrker’, og jeg skal bare ’skride tilbage’ til mit hjemland, jeg skal ikke ’islamisere Danmark’, og alt muligt andet – det er sådan lidt komisk, for jeg har en meget sekulær tilgang til religion, og når jeg forsvarer religion, så er det ud fra et menneskerettighedsperspektiv”.

”Der var en, som mente, at jeg fortjente et nakkeskud. Den sidste, som jeg i øvrigt meldte til politiet, var faktisk en ung fyr, til min store forbavselse – og også lidt forargelse. Han var født og opvokset i Danmark, kunne sandsynligvis ikke engang tyrkisk nok til at kunne forholde sig til, hvad der foregik i Tyrkiet. Han skrev noget med, at hvis der skete mig noget, så var jeg selv ude om det, og hvis der skete ham noget, så var jeg uden om det. Det er hele tiden de der trusler, og jeg skulle ’til at holde mig kæft’”.

”Der hvor jeg måske adskiller mig lidt fra mine kollegaer, er, at jeg både får trusler fra gammeldanskere og nydanskere, og de radikale grupper, så jeg forsvarer mig både internt, blandt dem der har den samme etnicitet og baggrund som jeg, og samtidig er der majoriteten og de politiske modstandere. Man bliver angrebet fra flere fronter på både køn, etnicitet, religiøst ståsted, alt. Det er hårdt”.

Hvordan påvirkede det dig?

”Jeg har det sådan lidt, I skal ikke bestemme, hvad jeg skal gøre og mene, men det hænder af og til, desværre, at jeg lige tænker, ’orker jeg at skrive et indlæg lige nu?’ Jeg ved bare, at lige om lidt så vælter det ind med alle mulige grimme ting, og så tænker jeg, at jeg måske hellere vil lege med min datter eller drikke en kop kaffe med min mand. Jeg kunne spytte to artikler ud nu om Tyrkiets situation, fordi det er forfærdeligt, men nogle gange giver jeg mig selv en pause, inden jeg tager den næste bølge”.

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

”Da de første beskeder og mails kom med ’luder’, ’skrid hjem’, ’tyrker’, ’perker’, ’dumt svin’, ’du hører ikke til her’, ’du er klam’ og alt muligt, så slettede jeg dem, og det var den store fejl jeg begik. Jeg prøvede at sige, at det var jo bare nogen som havde en dårlig dag, og det er jo bare var synd for dem – selv der, hvor jeg blev chikaneret anden gang jeg stillede op, hvor de simpelthen rev alle mine plakater ned og havde klistret dem til med ’demokrati er synd’ og ’til helvede’ over øjne og mund. Selv der reagerede jeg ikke – det var en af mine kollegaer, som anmeldte det. Og så gik det op for mig, at jeg mere jeg normaliserer det her – for det var egentlig det, jeg gjorde – jo større skade gør det, for så kommer det netop ikke frem. Jeg meldte det heller ikke til politiet, fordi jeg tænkte, at de ikke kunne gøre noget, det er jo ”bare” hate speech. Hvis det ikke bliver registreret, så ved vi ikke, hvor mange gange det sker. Så jeg er blevet klogere. Lige så snart der kommer noget, så tager jeg et screenshot af det og gemmer det”.

”Jeg fik de første trusler helt tilbage før inden jeg kom ind i politik – Det skal lige siges, at jeg anmeldte to trusselsbreve, men det var faktisk ikke godt, det er en opsang til politiet, de var virkelig ikke gode til at gøre deres arbejde. Det jeg fik at vide var, at ’det var jo bare nogle breve’. Afsenderne var ret kvikke, så de havde skrevet det som om, at det var en af mine gode venner, som havde sendt det til mig. Der fik jeg at vide, at de ikke kunne gøre noget, jeg skulle bare være lidt forsigtig.

”Desværre er det ikke gået bedre den sidste gang jeg anmeldte trusler – til min store forargelse og skuffelse – men mest forargelse, må jeg indrømme. Jeg gjorde mig den ulejlighed at sætte mig ned og bruge en hel time på at skrive, og finde alle de her screen-dumps, og nogle af dem var jo på tyrkisk, så jeg brugte også min tid på at oversætte dem. Den ene var denne her med, at ’hun er en idiot, og det er nødvendigt, at hun bliver stoppet’. Det kan forstås på mange måder, men hvis man tager det bogstaveligt, så er det en trussel. Jeg tog mange af de her ting og sendte dem, og så fik jeg en kvittering om, at de havde modtaget min besked, og jeg har ikke hørt fra dem siden. Det er i hvert fald 1½ måneds tid siden”. 

”Jeg blev gjort opmærksom på denne her hjemmeside, så gik jeg ind og blev medlem, og skrev et langt indlæg om, at det er fint nok, hvis man var uenig med mig, mine politiske holdninger, men de behøvede ikke kalder mig for en ’luder’ og en ’møgkælling’, og en, som de gerne ville gøre noget seksuelt ved. Mange af dem, der kommenterede, var jo voksne mænd, nogle af dem kaldte sig for rettroende muslimer, og af hvad jeg kender til, ville de stride i mod deres egen tro [at bruge sådan nogle ord]. Så det var lidt en kombination af ’hey, tal ordentligt’, men også en vis spydig sarkastisk bemærkning, hvor jeg på den måde prøvede at indgå dialog med dem. Jeg understregede: ’gå efter bolden, ikke efter kvinden’, og det resulterede bare endnu mere i, at jeg skulle til at holde min kæft, jeg var en landsforræder, jeg var en, der bare slikkede røv for det danske samfund, jeg ville aldrig blive dansker, jeg var en dum kælling, jeg var en luder, og jeg ved ikke hvad. Både på tråden og i inbox’en.”


Marianne Jelved, 74 år, sidder i Folketinget for Det Radikale Venstre

Hvordan har du oplevet online chikane?

”Der har været nogle episoder med trusler. Det var ikke specielt, da jeg var økonomiminister, det var perioden efter, hvor jeg hjalp Elsebeth Gerner Nielsen med at være ordfører på udlændingeområdet. Det var en ret hård tid, og det var meget hårdt at være alene, så derfor gik jeg ind og hjalp hende. Der fik vi så nogle trusler. Jeg har også fået en konvolut, jeg kan ikke huske hvad anledningen var, men der lå en patron i og stod, at jeg var landsforræder.”

”Jeg har fået mails i tidens løb, især da jeg arbejdede med Elsebeth Gerner Nielsen og gik ind og hjalp hende med udlændingepolitikken. Der skifter jeg ordførerskab og tager udlændingeproblematikken på mig, kan man sige. Der kunne jeg godt få hademails, hvor der blandt andet stod ’det er din skyld med alle de muslimer, der kommer til Danmark’ og andre meget vrede ting.”

”Jeg har en blog, som jeg kan bruge på folkeskolen.dk, og så skriver jeg ganske kort, meget præcist, en kritik af skolereformen med overskriften: ”Læringsmålsforstyrret” undervisning. Der får jeg en shitstorm med 2000 rasende indlæg i løbet af et døgn. Lærere, som er rasende over, at jeg overhovedet kommer og siger den slags ting, for det er jo min skyld. Jeg har jo selv stemt for den der reform og lærernes lockout og så videre”.

Hvad gjorde du for at standse chikanen?

”Det er vigtigt, at politiet tager anmeldelser om trusler online alvorligt. Jeg meldte eksempelvis brevet med en patron til folketingets sikkerhedstjeneste, som tog det videre til politiet”.