Lim Mony og hendes fire kolleger, som arbejder for menneskerettigheder i Cambodja, sad fængslet i 427 dage uden dom. I dag er deres frihed fortsat begrænset. “Vi holder øje med jer”, lød beskeden fra myndighederne ved løsladelsen.
Tekst: Nina Trige Andersen
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2018
Phnom Penh: Før interviewet kan gå i gang, bliver mobiltelefonerne indsamlet og bragt uden for lokalet. De fire menneskerettighedsforkæmpere fra den cambodjanske organisation Adhoc ved, at myndighederne overvåger hvert et skridt, de tager, og hvert et ord, de ytrer. Det er midt i juli 2017, og omtrent to uger siden de – uden varsel eller nærmere forklaring – blev løsladt efter 427 dages varetægtsfængsling. En uventet frihed, der alligevel ikke føles som frihed.
Mere end et halvt år senere venter de fortsat på retssagen. Ikke blot Adhoc, men hele landets NGO-sektor er under stigende pres. Det skyldes ikke mindst, at regeringspartiet Cambodian People’s Party (CPP) frygter at tabe det nationale valg, der skal finde sted i sommeren 2018.
”Vores arbejde handler om at opdage de negative ting, der sker i samfundet – især regeringens håndtering af menneskerettigheder – og at vise disse ting frem i offentligheden. Derfor er regeringen utilfreds, og de har altid ønsket os bag tremmer”, fortæller Lim Mony, der arbejder med kvinders rettigheder for Adhoc.
Cambodja har en lang tradition for undertrykkelse af fagforeninger og NGO’er. Alligevel vakte sagen om The Adhoc Five – som Lim Mony, Ny Sokha, Nay Vanda, Yi Soksan og Ny Chakrya blev kendt som – opsigt. Dels på grund af den lange varetægtsfængsling, dels fordi Adhoc er en veletableret organisation i Cambodja. Desuden er anklagerne mod dem direkte forbundet til regeringspartiet Cambodia People’s Party’s (CPP) forsøg på at stække den politiske opposition.
Anklaget for bestikkelse
Anklagerne mod Adhoc Five knytter sig til en sag om den daværende næstkommanderende for landets største oppositionsparti Cambodia National Rescue Party (CNRP). Han blev i foråret 2016 anklaget for at have en affære med sin kvindelige frisør – med penge involveret – og The Adhoc Five blev anklaget for at have forsøgt at bestikke kvinden til tavshed om affæren. En besynderlig sag, som mange mener er fabrikeret fra ende til anden. Prostitutionsanklagerne blev siden frafaldet, men bestikkelsesanklagerne mod Adhoc Five opretholdt.
Siden er en række nye anklager rejst mod flere oppositionsledere, og i november tvangsopløste højesteret det store oppositonsparti.
The Adhoc Five må ikke udtale sig om deres sag, da den endnu ikke har været for retten. Men de 14 måneders fængsel, hvad det gjorde ved dem, og hvordan sagen påvirker deres arbejde, kan de godt fortælle om.
”Da myndighederne løslod os uden en fastsat dato for, hvornår retssagen ville begynde, var det en besked om, at vi netop ikke er frie”, forklarer Ny Sokha.
”Vi må ikke forlade landet, vi må ikke flytte adresse, vi må ikke tale om vores sag. Hvis vi gør noget, som irriterer myndighederne og de ledende politikere, bliver vi fængslet igen. Det er meget vanskeligt at passe sit arbejde som menneskeretsforsvarer under de betingelser”.
Syv kvinder blev arresteret for at protestere mod, at søen Boeng Kak blev udlejet til private entreprenører. De ville tømme søen og bygge dyre boliger. Kvinden på billedet er en af de syv og bliver her i 2015 ført til en høring i retten. Foto: LICADHO
De stærkes ret
I fængslet Correctional Center 2 for kvindelige indsatte og børn under 18 år tilbragte Lim Mony 427 dage i en celle på fem gange ti meter, hvor de som regel var omkring 50 indsatte ad gangen.
”De stærke indsatte havde mest plads, de svageste mindre. Hvis man skulle på toilettet om natten, var der ingen plads at ligge på, når man kom tilbage”, fortæller Lim Mony. ”At leve så tæt sammen giver problemer med sygdomme og dårlig hygiejne, og det fører til vold, fordi alle kæmper for deres plads”.
Selvom hun aldrig før har været fængslet, taler hun ganske roligt om oplevelserne. Både Lim Mony og de andre har altid været klar over, at fængsel var en risiko.
Det vanskeligste var at sidde sammen med mordere og voldsdømte, siger de fire menneskerettighedsforkæmpere samstemmigt.
”Ifølge cambodjansk lov findes der ingen politiske fanger. Derfor sad vi sammen med andre indsatte”, siger Lim Mony.
”Det føltes så forkert at skulle sidde fængslet med viden om, at dårlige mennesker, som er i gang med at ødelægge landet, går fri. Folk, der var dømt for forfærdelige ting, blev løsladt før tid, måske fordi de havde penge at betale med. Vi har ikke gjort andet end at arbejde for et bedre samfund, og vi kunne ikke engang få at vide, hvor længe vi skulle sidde fængslet. Den følelse af uretfærdighed var den største skuffelse”.
Bragt til tavshed
Oplevelsen har sat sig sine spor i menneskerettighedsaktivisten.
”Når jeg taler om fængslet, kan jeg mærke anspændtheden i mit hjerte”, siger Lim Mony.
Adhoc Five-sagen, overvågningen og den stadigt hårdere kurs over for kritik har også sat spor blandt resten af landets NGO’er og aktivister. Da oppositionspartiet blev forbudt, havde regeringen forinden gjort det klart, at protester ikke ville blive tolereret. Det blev taget til efterretning i civilsamfundet, der forholdt sig tavst.
31. december 2017 blev kampagnen White Sunday lanceret med krav om løsladelse af 24 navngivne politiske fanger – heriblandt jordaktivisten Tep Vanny – men hidtil har stort set kun eksilcambodjanere stået frem med støtte. Indenrigsministeriet gjorde det også straks klart, at enhver NGO, der bakkede op om White Sunday, ville blive undersøgt af myndighederne.
Også for de fire aktivister sker deltagelsen i protesterne for deres fængslede kolleger med en konstant frygt for igen at blive fængslet.
”Vores arbejde er fuld af udfordringer”, siger Lim Mony. ”Det er vilkårene, og det lever vi med. Men at regeringen direkte forsøger at forhindre os i at udføre vores arbejde, det er oprørende”.
Tep Vanny – Cambodjas største symbol på kamp for retfærdighed
Den 7. februar besluttede Cambodjas Højesteret, at Tep Vanny – mor til to – fortsat skulle sidde fængslet for sine fredelige protester mod uretmæssig overdragelse af fattiges jord til rige investorer. Hun har nu siddet bag lås og slå i 555 dage. Herunder kan du se to videoer om hendes utrættelige og modige kamp for retfærdighed.