Et år er gået siden Hongkongs nationale sikkerhedslov trådte i kraft. Konsekvensen har været katastrofal for Hongkongs borgere; skridt for skridt er Hongkong ved at ligne det kinesiske fastland, når det gælder forfølgelse og kriminalisering af kritik og politisk opposition.
Den nationale sikkerhedslov, der blev indført i Hongkong for et år siden, har givet myndighederne frie tøjler til at forfølge og kriminalisere kritik. Det har skridt for skridt – inden for eksempelvis politik, kultur, medier og uddannelse – ramt borgerne i Hongkong, og efter bare et år truer loven med at omdanne Hongkong til en menneskerettighedsødemark, som i stadigt stigende grad ligner det kinesiske fastland.
Sådan lyder det i Amnestys rapport, der gør status på, hvordan sikkerhedsloven har påvirket Hongkong det seneste år.
”På blot et år har den nationale sikkerhedslov sat Hongkong på kursen mod at blive en politistat og skabt en menneskerettighedskrise for de mennesker, der bor der,” siger Yamini Mishra, der er regionschef for Amnestys arbejde i Asien.
Minder om Kina
Dagen efter loven trådte i kraft, arresterede politiet over 300 demonstranter, heraf 10, man mistænkte for at have overtrådt den nye sikkerhedslov. Siden da har regeringen arresteret og retsforfulgt personer, der udelukkende har udøvet deres ret til at ytre eller forsamle sig. De, der står anklaget, anses som udgangspunkt for at være skyldige og nægtes derfor at blive løsladt mod kaution med mindre de kan bevise, at de ikke fortsætter med at begå handlinger, der ”bringer den nationale sikkerhed i fare”.
”Fra politik til kultur, uddannelse til medier, har loven inficeret alle dele af Hongkongs samfund og skabt et klima af frygt, der tvinger borgerne til at tænke grundigt over, hvad de tør sige højt, hvad de tweeter og hvordan de lever deres liv. I sidste ende truer denne omfattende og undertrykkende lovgivning med at gøre byen til en menneskerettighedsødemark, der i stigende grad minder om Kina”, siger Yamini Mishra
Frygt og selvcensur
Den nationale sikkerhedslov blev enstemmigt vedtaget af Kinas Folkekongres og derefter vedtaget i Hongkong den 30 juni 2020 uden nogen formel eller offentlig høring. Loven er målrettet handlinger, der agiterer for løsrivelse, undergravning af statsmagten, terroraktiviteter og samarbejde med udenlandske kræfter, der kan bringe den nationale sikkerhed i fare. I realiteten bruges den på at kvæle alle former for kritik og politisk opposition.
Loven er så upræcist formuleret, at det er umuligt at vide, hvilke handlinger, der falder ind under den. Dermed skaber den frygt og selvcensur i store dele af samfundet.
Læs også: Hongkongs protestbevægelse giver ikke op