”Hvis man vil hjælpe udsatte borgere, skal man ikke fjerne dem fra hus og hjem”

20-årige Ibrahim El-Hassan er med i Almen Modstand, der via retssager, mobilisering og politisk lobbyarbejde forsøger at få Folketinget til at tilbagerulle den såkaldte ”ghettolov”, der truer tusindvis af lejere med tvangsflygtning. Den store opbakning til gruppens borgerforslag er med til at holde modet oppe, fortæller han. 

Hvad ønsker I at opnå med borgerforslaget om at ophæve loven om nedrivning og salg af almene boliger og afskaffe de såkaldte ”ghettolister”?

Først og fremmest vil vi have afskaffet den her lovgivning. Vi er rigtig mange, der lever under konsekvenserne af den og derfor forsøger vi at få indflydelse. I Almen Modstand arbejder vi på flere aspekter. Vi gør det juridisk gennem vores retssager og klagesager, vi arbejder ude i felten med aktioner og demonstrationer, og så prøver vi at få politisk indflydelse gennem det her borgerforslag. Vi håber selvfølgelig, det bliver stemt igennem og ”ghettoloven” bliver afskaffet, men hvis det ikke sker, så har vi i fortsat et argument om, at der er rigtig mange danskere, som er imod den her lovgivning. På et tidspunkt sagde Boligministeren, at der bare var tale om 12 mennesker i Mjølnerparken, der var imod ghettoloven. Men det er jo ikke rigtigt. Vi er mange mennesker, der er imod den her lov.

Hvilke konsekvenser har ”ghettoloven” for beboerne?

Mange beboere står over for at miste deres bolig og dermed skal smides ud. I Vollsmose skal hver tredje bolig rives ned og det går ud over mere end 3.000 mennesker. Jeg synes, det er enormt problematisk, at etnicitet er det afgørende kriterium for, at nogle områder ender på ghettolisten. At jeg på baggrund af min etnicitet kan gøre alle almene boligområder i Danmark til ghettoer, bare fordi jeg bor i dem, er ikke en demokratisk stat værdig. Jeg er i tvivl om politikerne overhovedet ved, hvor indgribende og ødelæggende denne lovgivning er for rigtig mange almene beboere i dette samfund. Mange, der i forvejen er fra bunden af samfundet. Lovgivningen er for mig et tydeligt eksempel på gentrificering og en kamp mod underklassen.

Med ghettoloven hævder politikerne, at de vil løse arbejdsløshedsproblematikken. Men så vil jeg gerne spørge dem, hvor i ghettoloven, er der initiativer, der skaber arbejdspladser eller skubber folk i arbejde? Med ghettoloven hævder de også at ville øge uddannelsesniveauet. Men hvor i ghettoloven bidrager man til, at folk tager uddannelse? Politikerne hævder at ville løse sociale udfordringer, men dem berører de slet ikke med ghettoloven. Det udstiller det hykleri, der er på området. Det er grundlæggende for mig, at hvis man ønsker at hjælpe udsatte mennesker eller skabe social forandring i de såkaldte udsatte boligområder, så skal man hjælpe folk, hvor de bor, og ikke fjerne dem fra hus og hjem. Og det dokumenterer forskningen også.

Du har arbejdet for dette i flere år. Hvordan holder du modet oppe?

Det kan være svært, men jeg har ikke selv valgt denne her kamp. Jeg er blevet tvunget ud i den, for hvis jeg ikke gør noget, så kan mange af mine naboer ende på gaden, og jeg skal opleve en forskelsbehandling på grund af min etnicitet, adresse og bopæl. Da vores borgerforslag kom i mål, kunne jeg godt mærke, at det pludseligt blev lettere. For der er folk derude, som er enige med os, og som står i solidaritet med de mennesker, som det går ud over. Den opbakning, som jeg har mødt, og som Almen Modstand har fået i den seneste tid, motiverer mig kun til at fortsætte kampen.

Læs også: Sociolog: Ghettoloven virker ikke

Skriv under: Regeringen skal droppe “ghettoloven”