Andrea Horcasitas var hurtig til at søge om en plads på holdet af frivillige studerende, da Amnestys Digitale Verification Corps sidste år begyndte et samarbejde med Ibero Americana Universitetet i Mexico City. Siden har hun været med til at afdække overgreb i både Mali og Mexico og lært sig teknikker, som kommer til at blive hos hende for livet.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2021
Af Bjarke Windahl Pedersen
Lyt til historien – en af vores journalister læser den for dig.
Kan én, der studerer latinamerikanske litteratur lave digital menneskerettighedsresearch, og vil Amnesty International overhovedet have mig med om bord?
Nogenlunde sådan tænkte 24-årige Andrea Horcasitas fra Mexico City, da hun sidste år søgte om at blive en del af Amnestys Digitale Verification Corps (DVC), der i efteråret begyndte sit samarbejde med universitetet Ibero Americana.
”Jeg syntes, det var cool, at den store organisation Amnesty International kom til vores universitet. Men jeg troede ikke, at de ville vælge mig. Intet sted i ansøgningsskemaet stod der, at de ledte efter mennesker, som godt kunne lide at læse bøger”, fortæller Andrea Horcasitas med et grin over skærmen fra Mexico City.
Ikke desto mindre blev hun en del af Amnestys DVC-program, der begyndte i 2016 og i dag tæller mere end 100 studerende fra syv partneruniversiteter i USA, Canada, England, Sydafrika, Hongkong og Mexico. Her bliver de studerende trænet i at opsnuse, efterprøve og analysere digitale beviser på potentielle menneskerettighedskrænkelser.
Samarbejdet med de studerende gør Amnesty i stand til at opskalere sin research og dermed undersøge hundredvis af videoer, som ellers ville overbebyrde et mindre hold af researchere. Samtidig bliver redskaberne fra Amnestys specialister givet videre til en ny generation af researchere, der – ligesom Andrea Horcasitas – ønsker at bruge teknologi til at styrke kampen for menneskerettigheder, lighed og retfærdighed.
Et nyt fællesskab
Andrea Horcasitas og de øvrige studerende fra Mexico City har blandt andet undersøgt myndighedernes anvendelse af tåregas i Tunesien, Serbien og Mali. Herigennem var de med til at udbygge Amnestys globale overvågning af myndigheders misbrug af potentielt dødelig tåregas i forbindelse med protester og demonstrationer verden over. De studerende hjalp hinanden med at afsøge sociale medier for relevante fotos og videoer og herefter teste disses troværdighed.
”På grund af pandemien har vi desværre stadig ikke mødt hinanden ansigt til ansigt. Men fordi vi hele tiden har kommunikeret med hinanden online, føles det ikke som om vi er fjernt fra hinanden. Vi er blevet venner i takt med at vi har arbejdet med fælles emner”, siger Andrea Horcasitas.
Ved siden af sine studier arbejder hun i en lokal ngo, hvor hun er blevet trænet i at forholde sig til det ofte voldsomme indhold, der også kommer frem, når man arbejder med at undersøge overgreb, dokumenteret via foto og video. Den erfaring kom hende til gode, ikke mindst da hun sammen med Amnestys afdeling i Mexico sidste år undersøgte politivold mod og anholdelser af demonstranter i forbindelse med protester imod kønsbaseret vold i Mexico:
”Jeg har selv deltaget i feministiske demonstrationer, så det arbejde var hårdt for mig. Men jeg synes, det er vigtigt at støtte de mennesker, som har fået deres rettigheder undertrykt og stille de ansvarlige til regnskab”, siger Andrea Horcasitas, som opfordrer Amnesty og nye studerende til ikke at glemme, at indholdet er voldeligt:
”Det er vigtigt at kunne håndtere, og det handler ikke bare om at se det, men også om at høre det. Betydningen af lyd er så undervurderet. Det er hårdt at høre skyd blive affyret, at høre mennesker skrige. I DVC blev vi altid anbefalet at se videoerne uden lyd til at begynde med”.
Overgreb skal frem i lyset
På den baggrund kan det undre, hvorfor hun selv og så mange andre studerende vælger at bruge deres tid til frivilligt at blive en del af Amnestys korps af digitale researchere. Et ulønnet arbejde, der ved siden af studierne i efteråret krævede op mod tre timers træning hver fredag og bagefter konkret research, hvilket betød, at Andrea Horcasitas brugte omkring 40 timer hver måned på sit arbejde i Amnestys DVC.
”Jeg kan ikke tale for de andre, men nogen skal gøre det. Hvis vi aldrig ser de voldelige billeder, så kommer vi til at tillade, at eksempelvis militæret og soldater angriber civile”, siger Andrea Horcasitas og tilføjer, at Mexico har brug for flere menneskerettighedsresearchere.
”Vi har et meget korrupt land, hvor menneskerettighedskrænkelser bliver ignoreret. Men vi mangler redskaberne til at vise det. Så jeg kommer til at holde fast i de teknikker, jeg har lært, og bruge dem i mit fremtidige arbejde. Overgreb skal frem i lyset, de skal dokumenteres og dokumentationen skal bruges til at holde folk ansvarlige for de krænkelser, der sker i Mexico hver eneste dag”, siger Andrea Horcasitas.
Lær at afkode forkert information
Er du journalist, aktivist, menneskerettighedsresearcher eller bare fascineret af digitale værktøjer og open-source-undersøgelser? Så kan du nu få gratis træning af Amnesty International. Igennem to kurser lærer du teknikkerne og redskaberne fra Amnestys digitale kriseresearch, så du herefter selv kan bruge dem til at efterprøve digitalt indhold og herigennem tackle mulig misinformation.
Hvert kursus varer 90 minutter og er tilgængeligt på engelsk, spansk, arabisk og persisk for enhver som har adgang til internettet.