01.
Amnesty International

Sajjad Hussain/Ritzau Scanpix

Den 25. oktober 2018 blev Amnestys kontor i Indien ransaget. Men Amnesty har tidligere været under pres. I 2016 protesterede vrede medlemmer af ABVP - en højreorienteret studenterorganisation - som mente, at Amnesty bedrev antinationalistisk virksomhed med sine rapporter om krænkelser af menneskerettighederne i Kashmir.

Amnesty under angreb

Kidnappet i Rusland. Ransaget i indien. Fængslet i Tyrkiet og kriminaliseret i Ungarn. I 2018 er Amnesty International kommet under angreb for sit menneskerettighedsarbejde.

I 2016 blev mennesker, som med fredelige midler forsvarede menneskerettighederne, dræbt i mindst 22 lande. I 68 lande blev de arresteret for deres fredelige arbejde. I 63 lande blev de udsat for offentlige smædekampagner. I 94 lande blev de truet eller angrebet fysisk.

Værst går klapjagten udover modige lokale menneskerettighedsaktivister, som ikke altid har omverdenens opmærksomhed eller beskyttelse.

Men også en stor organisation som Amnesty International har i 2018 oplevet en række angreb, der går fra grov fysisk vold, til fængslinger, offentlige smædekampagner og kriminalisering af arbejdet for flygtninges rettigheder. 

Læs eller download rapporten "Human Rights Defenders Under Threat".


Rusland

Om natten den 6. oktober blev Amnesty Internationals researcher, den russiske statsborger Oleg Kozlovsky, lokket ind i en bil af en mand, som hævdede at repræsentere de borgere, som organiserede de på tidspunktet igangværende demonstrationer i den russiske republik Ingusjetien.

Bare dagen før var Oleg Kozlovsky ankommet til republikken for at monitorere de store demonstrationer i hovedstaden Magas, hvor borgere protesterede over en ny grænseaftale med naborepublikken Tjetjenien.

Nu blev Oleg Kozlovsky kørt til en mark udenfor byen, hvor hans tøj blev taget fra ham, han blev truet, tæsket og udsat for skinhenrettelser i et overgreb, som varede cirka to timer.

”De satte en pistol til mig hoved og fortalte, at de ville dræbe mig. Mændene identificerede sig som medlemmer af den særlige politienhed, som bekæmper ekstremisme. De forlangte, at jeg gav dem navnene på mine kontakter i Ingusjetien og truede med at dræbe min hustru og mine børn, hvis jeg fortalte om, hvad der var sket”, siger Oleg Kozlovsky.


Da det ikke lykkedes mændene at tvinge Oleg til at være deres informant, konfiskerede de hans telefon og kamera, før de kørte ham til naborepublikken Nord Ossetien, hvor de satte ham fri tæt ved lufthavnen.

En af mændene sagde:

”Kom aldrig tilbage. Og lad være med at skrive skidt om Ingusjetien”.

Oleg selv og hans familie er i dag i sikkerhed:

”Jeg lader mig ikke true til tavshed. Det er afgørende, at omverdenen kender til de risici, som aktivister og menneskerettighedsforkæmpere møder i Rusland”, siger Oleg Kozlovsky.


Indien

Den 25.oktober blev Amnestys lokale kontor i Indien ransaget af myndighederne. Ransagningen varede ti timer, og den begyndte, da indiske myndigheder, som undersøger finansiel kriminalitet, ankom til Amnestys kontor og låste portene bag sig.


Amnestys ansatte blev herefter beordret til ikke at forlade kontoret, til at slukke deres computere og til ikke at bruge deres mobiltelefoner.


”Selv om vi ikke fik lov til at forlade kontoret eller kontakte vores familier, udviste mine kollegaer eksemplarisk styrke og stod imod”, siger Aakar Patel, Amnestys chef i Indien. 


Kort tid efter ransagningen begyndte en smædekampgane mod Amnesty på sociale medier og i regeringstro indiske medier. Amnestys bankkonti i Indien blev indefrosset af myndighederne, hvilket i praksis har sat en midlertidig stopper for Amnestys menneskerettighedsarbejde i landet.


Amnesty afviser kategorisk anklagen fra Indien om, at organisationen skulle have forbrudt sig på landets love om udenlandsk finansiering - en anklage som også er blevet brugt til ramme andre menneskerettighedsorganisationer i landet.


Tyrkiet

Sidste år oplevede Amnesty International for første gang, at både bestyrelsesformanden og generalsekretæren i det samme land blev sat i fængsel af myndighederne.

Det skete i Tyrkiet, hvor uafhængige medier siden kupforsøget i 2016 er blevet lukket ned, menneskerettighedsforkæmpere er smidt i fængsel og mere end 100.000 offentligt ansatte er afskediget fra deres job.

Amnestys nu tidligere bestyrelsesformand i Tyrkiet, Taner Kilic, nåede at sidde mere end 14 måneder bag tremmer, før han i august 2018 endelig blev med genforenet med sine døtre og sin hustru.

Taner blev fængslet den 6. juni 2017 og blev tre dage senere tiltalt for at ”være medlem af en terrororganisation” på grund af hans påståede forbindelser til Gülen-bevægelsen, hvis leder prædikanten Fethullah Gülen i dag er eftersøgt af den tyrkiske regering, der anklager ham for at være en af de ledende kræfter bag kupforsøget i 2016.


En måned senere den 5. juli 2017 blev otte andre menneskerettighedsforkæmpere anholdt. Blandt de anholdte var Amnesty Tyrkiets direktør Idil Eser, som Amnesty Danmark nåede at lave et Skype-interview med, inden hun blev fængslet. 

Amnesty International har hele vejen afvist anklagerne mod Kilic og de andre forkæmpere, og i oktober 2017 afslørede Amnesty med hjælp fra uafhængige tekniske eksperter, at det tyrkiske politis anklager ikke havde hold i virkeligheden. Alligevel står anklagerne mod Taner Kilic stadig ved magt.


Da kollegaer fra Amnesty den 20. juni 2018 besøgte Taner Kilic i fængslet, viderebragte de denne besked til alle uden for murene:

”Når jeg bliver løsladt, vil jeg fortsætte. Jeg ved nu mere end nogensinde før, hvor vigtige menneskerettighederne er”.


Ungarn

Også indenfor EU er Amnesty, sammen med flere andre civilsamfundsorganisationer, kommet under nye angreb i år. 

I juni vedtog Orbán-regeringen i Ungarn en lovpakke, der betyder, at menneskerettighedsforkæmpere, advokater og andre nu risikerer fængselsstraf alene for at gøre deres arbejde og sikre asylansøgeres basale rettigheder, såsom adgang til information, juridisk bistand, basale fornødenheder med videre.

Amnesty-ansatte og -frivillige risikerer også at blive ramt at loven i Ungarn, hvor regeringen har indskrænket borgernes rettigheder og friheder, eksempelvis til fredeligt at demonstrere, ligesom regeringen har stækket landets forfatningsdomstol for at svække kontrollen med regeringsmagten.

I år oplevede flere Amnesty-ansatte desuden at se deres navne fremhævet i en af landets regeringsvenlige ugeaviser. Den udgav i april en liste med mere end 200 borgere, som på grund af deres arbejde i civile organisationer, der arbejder for menneskerettigheder, imod korruption eller laver uafhængig undersøgende journalistik, blev hængt ud som modstandere af Ungarn.


Chikanen af civilsamfundsorganisationer i landet fik i år organisationen Open Society Foundation til at forlade Ungarn. Amnesty International er blevet i landet og tager kampen op:

”Vi vil kæmpe imod den stigende institutionelle intolerance over for flygtninge, asylansøgere og migranter, og vi vil bekæmpe forsøget på at stigmatisere og skræmme det ungarske civilsamfund”, siger Gauri van Gulik, Amnestys direktør i Europa.


Menneskerettighederne er under et voldsomt pres i disse år – der er for alvor brug for et stærkt folkeligt modsvar!

Som medlem lægger du pres på politikere og regeringer, så de overholder menneskerettighederne.

Du er med i arbejdet for at redde folk fra tortur, fangekældre og fra dødsgangen.

Du forhindrer, at mennesker bliver diskrimineret på grund af deres køn, seksualitet eller etnicitet.

Du beskytter ytringsfrihed og bekæmper censur, så alle kan ytre sig frit uden frygt for at blive anholdt eller forfulgt. 

Du får Amnesty-bladet fire gange årligt samt tilbud om at deltage i særlige arrangementer og aktiviteter.

Du er med til at bestemme, hvad Amnesty skal arbejde med i fremtiden.

Sammen er vi stærkere!

Giv et engangsbidrag
Bliv medlem
Vælg et månedligt beløb Kontaktinfo Tilmeld til betalingsservice

VÆLG ET ANDET BELØB
Minimumsbeløb for medlemsskab er 25 kr om måneden
Én gang
Månedligt

Skattefradrag

Vi bruger dit CPR-nummer til at sikre dig skattefradrag for den del af din donation, der ligger ud over det årlige kontingent på 295 kr. / studerende, ledige og pensionister 195 kr. Alle informationer du giver i forbindelse med din betaling behandles fortroligt og efter gældende regler.​

Kontaktinfo

Tilmeld betalingsservice