Dagen før 11 menneskerettighedsforkæmpere skal for retten i Tyrkiet, hvor de er tiltalt for at støtte terrororganisationer, fremlægger Amnesty dokumentation for, at anklagerne er opdigtede og bygger på falske påstande. ”Formålet er at lukke munden på alle kritiske stemmer i Tyrkiet”, lyder det fra Amnesty International.
Terroranklagerne mod 11 fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet holder ikke til et nærmere juridisk eftersyn og bør blive afvist blankt af retten. Det fastslår Amnesty International, der nu fremlægger dokumentation for, at anklagerne er opdigtede og bygger på falske påstande. Det sker dagen før de to retssager onsdag og torsdag i Istanbul og Izmir, hvor Amnestys tyrkiske direktør, Idil Eser, og bestyrelsesformand, Taner Kilic, er blandt de anklagede.
”Fra det øjeblik, de blev arresteret, har det stået klart, at der er tale om politisk motiverede anklager, som har til formål at lukke munden på alle kritiske stemmer i Tyrkiet”, siger Amnestys Europa-direktør, John Dalhuisen.
En sag uden retligt grundlag
Ti af de anklagede, der sammen går under betegnelsen ”Istanbul 10”, har siddet varefængslet, siden politiet i Istanbul den 5. juli stormede en workshop om digital sikkerhed i Istanbul. Også de to undervisere – en svensk og en tysk statsborger – er blandt de anklagede. Amnestys bestyrelsesformand Taner Kilic blev arresteret en måned tidligere. Alle 11 er anklaget for at støtte terrororganisationer og risikerer op til 15 års fængsel, men i en ny, juridisk analyse af anklageskriftet tilbageviser Amnesty International samtlige påstande som pure opspind.
”Myndighederne har forsøgt at opbygge en sag mod Idil Eser, Taner Kilic og de ni andre aktivister, men sagen har intet fundament. Det tog anklageren mere end tre måneder at nå frem til absolut ingenting. Det burde ikke tage dommeren mere end en halv time at afvise sagen imod dem”, siger John Dalhuisen.
Anklagemyndigheden bygger sagen på groteske påstande om, at det, der er helt basale aktiviteter for menneskerettighedsgrupper, kan udgøre støtte til terrororganisationer: Appeller til udenlandske ambassader om at stoppe salget af tåregasgranater til Tyrkiet efter de såkaldte Gezi Park protester, ansøgninger om fondsmidler og en kampagne for at løslade sultestrejkende skolelærere.
Detaljeret analyse af anklagerne
Ifølge anklageskriftet er Amnestys tyrkiske direktør, Idil Eser, tilknyttet tre forskellige terrororganisationer, som ideologisk står i modsætning til hinanden, og nogle af anklagerne henviser til Amnesty-dokumenter, som blev udarbejdet, før Idil Eser overhovedet blev ansat i Amnesty International.
Anklagemyndigheden fremlægger ingen dokumentation til at underbygge påstanden om, at de ti deltagere i workshoppen den 5. juli var samlet til ”et hemmeligt møde for at organisere en Gezi Park-lignende opstand” og ”skabe kaos i samfundet”. Forud for retssagen har Amnesty International udarbejdet en detaljeret analyse af anklageskriftet, hvor hvert enkelt punkt bliver pillet fra hinanden som absolut grundløse påstande.
Uafhængige tekniske analyser afviser anklager
Den særskilte anklage mod Amnestys bestyrelsesformand, Taner Kilic, bygger på, at han downloadede og anvendte den krypterede ByLock beskedtjeneste på sin telefon. Myndighederne hævder, at de formodede kupmagere i Fethullah Gülen bevægelsen brugte ByLock til at kommunikere, og hundredvis af tyrkere er fængslet på den baggrund. Derfor er Taner Kilic anklaget for ”medlemskab af Fethullah Gülen terrororganisationen”.
Men Amnesty har indhentet to uafhængige, tekniske ekspertundersøgelser af Taner Kilic’ mobiltelefon, og begge undersøgelser konkluderer, at der ikke er skyggen af spor efter, at ByLock nogensinde har været på Taner Kilic’ telefon.
”Disse retssager er en lakmusprøve for det tyrkiske retssystem. De vil vise, om det at forsvare menneskerettighederne i Tyrkiet er blevet en forbrydelse”, siger John Dalhuisen.
Internationale krav om løsladelse
Retssagerne onsdag og torsdag kommer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund presser på for at få løsladt de 11 aktivister samt de omkring 150 journalister, der også sidder fængslet i Tyrkiet.
I sidste uge appellerede både Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland, EU-parlamentets formand Antonio Tajani og den tidligere præsident for FN’s generalforsamling Mogens Lykketoft for at sætte menneskerettighedsforkæmperne fri. De følger i sporet på EU-Kommissionen, USA’s udenrigsministerium samt Tyskland, Østrig, Belgien og Irland.
”Hvis retfærdigheden kan undertrykkes gennem et dystopisk spind af absurde og grundløse påstande, vil det være en mørk dag for Tyrkiets retssystem, og et frygteligt varsel om fremtiden for menneskerettigheder i landet. Med hele verdens øjne rettet mod disse to retslokaler i Istanbul og Izmir er tiden kommet for at løslade vore kollegaer uden yderligere betingelser eller forsinkelser”, siger Amnesty Europa-direktør, John Dalhuisen.