Siden besættelsen af Krim for 10 år siden har Rusland forsøgt at ændre befolkningssammensætningen og undertrykt ukrainere og krim-tartarer.
Rusland har siden begyndelsen forsøgt at legitimere sin besættelse af Krim ved at introducere lovgivning, der har til formål at undertrykke ikke-russisk identitet i området. Et russisk skolecurriculum er blevet indført, hvilket har resulteret i indoktrinering samt trusler mod lærere, elever og forældre. Derudover er folk blevet tvangsflyttet og udskiftet med russiske indbyggere, ligesom det ukrainske og krim-tartariske sprog er blevet forsøgt holdt ude af medierne.
“Rusland har systematisk forsøgt at udrydde ukrainske og krim-tatariske identiteter ved at forstyrre, begrænse eller forbyde brugen af ukrainske og krim-tatariske sprog i uddannelsessystemet, medier, nationale festligheder og andre områder af livet. De har undertrykt religiøse og kulturelle praksisser, der ikke er i overensstemmelse med dem, der er godkendt af Moskva. De har også med magt flyttet befolkningen ud af Krim og flyttet civile russere ind,” siger Patrick Thompson, der er Ukraine-researcher i Amnesty International.
Religionsfrihed under pres
Rusland har alvorligt begrænset religionsfriheden i Krim siden annekteringen. Man har introduceret lovgivning, der forbyder bøn, prædiken og uddeling af religiøse materialer uden officiel tilladelse. Får man ikke tilladelse kan det resultere i voldsomme bøder og sagsanlæg.
Krims muslimske indbyggere har mødt stor modstand. Russisk politi har igen og igen afbrudt fredagsbønnen under påskud at skulle tjekke ID på samtlige fremmødte. De russiske myndigheder har også gennemført husransagninger på udkig efter religiøs litteratur. Over 100 krimmuslimer er blevet retsforfulgt med afsæt i grundløse terroranklager og tildelt fængselsstraffe på op til 24 års fængsel, som afsones i Rusland.
Journalister forfølges
Uafhængige medier og journalister er de sidste 10 år blevet forfulgt af de russiske besættelsesstyrker. Flere journalister blev bortført af pro-russiske paramilitære styrker i de første dage af besættelsen som led i en bølge af vold mod pro-ukrainske aktivister. Allerede i marts 2024 blev ukrainske TV- og radiokanaler fjernet fra sendefladen og erstattet med russiske medier. Alle medier i Krim blev bedt om at genregistrere sig i overensstemmelse med russisk lov og advaret mod ”provokerende” handlinger.
Hvad mener Amnesty?
Amnesty opfordrer på det kraftigste Rusland til at stoppe alle brud på international lov og international humanitær lov i Krim og andre ukrainske territorier, der er besat. Alle dem, der står bag menneskerettighedskrænkelser, skal stilles til ansvar ved retfærdige retssager. og ofrene bør få adgang til retfærdighed og kompensation.