Alene i år er mindst 95 mennesker blevet henrettet i Iran. Dermed fortsætter myndighederne den alarmerende tendens fra sidste år. Et år, der slog rekord for dødsstraf med 853 henrettelser, viser Amnesty Internationals seneste rapport. Tallet menes dog at være langt højere.
Oprøret i 2022 med ”Kvinde, Liv, Frihed-bevægelsen” har stadig voldsomme konsekvenser for befolkningen i Iran. I 2023 var antallet af henrettelser det højeste siden 2015 og steg med 172 % sammenlignet med 2021.
Fra januar til 20. marts 2024 blev 95 mennesker dræbt af myndighederne, og ifølge Amnesty er de reelle tal efter al sandsynlighed langt højere.
En ting er sikkert: Iran eksekverer dødsstraffe i en uhyggelig fart og uden retfærdig rettergang.
Dødsdømte: ”Hjælp os”
Fra dødsgangen i ”Qezel Hesar”-fængslet har nogle af de indsatte sendt denne besked til verdenssamfundet:
”Vi er en gruppe fanger, der er dømt til døden, og vi beder om jeres hjælp. Vi nægtes en retfærdig rettergang og advokatbistand.
Hver uge bliver nogle af os hængt i Qezel Hesar-fængslet. Tusindvis af fanger her har fået dødsdomme. Og hundredvis af vores sager er blevet godkendt til henrettelse, hvilket kan ske i løbet af de kommende dage og uger.
Vi er tvunget til at sultestrejke for at sikre os, at folk hører vores stemmer. Måske vil henrettelserne blive stoppet med jeres hjælp. Uanset hvordan I kan hjælpe, så vær vores og vores familiers stemme.”
Henrettelser og begravelser i hemmelighed
Ofrene er blandt andet demonstranter, systemkritikere og undertrykte etniske minoriteter, men hårdest går det ud over minoritetsgrupper som Ahwazi-arabere, baluchierne og kurdere ifølge rapporten. Hemmelige dødsdomme uden rettergang, advokatbistand eller information til familierne, som ikke nåede at sige farvel og blev nægtet at få deres lig udleveret efterfølgende. I stedet blev de begravet i al hemmelighed af myndighederne.
Det skete for Pejman Fatehi, da han og tre andre kurdiske mænd blev henrettet den 29. januar 2024. Hans kone, Bayan Azimi, fortæller til Amnesty International:
“Myndighederne tvang “tilståelser” ud af dem alle fire, nægtede dem retten til en advokat, og de nægtede at give familierne adgang til at læse deres sager.
Den Islamiske Republik henrettede dem og nægtede at udlevere deres lig til familierne. Myndighederne lod dem ikke engang få en retssag. En dommer kaldte dem ind i et minut, spurgte, hvad de hed og sagde: ”Gå med jer. Vi har afsagt jeres dødsdom. Nu må I vente på jeres død.” Hvordan skal jeg fortælle min søn, at hans far er blevet henrettet? Det, som myndighederne gør, er en forbrydelse. Det er en overtrædelse af menneskerettighederne. Nu hvor min mand og de tre andre mænd, som vi holdt meget af, er blevet henrettet, må vi give andre mennesker en stemme for at forhindre, at Iran henretter flere mennesker.”
Tilståelser under tortur
”Vores konklusioner om de iranske myndigheders fortsatte angreb på retten til liv er chokerende. De understreger det akutte behov for det internationale samfund til at lægge pres på Iran for et øjeblikkeligt stop for alle henrettelser.
I denne uge stemmer FN’s Menneskerettighedsråd om, hvorvidt de skal forny mandatet til den uafhængige internationale undersøgelsesmission og FN’s Specialrapportør vedrørende Iran.
Det er afgørende at signalere til de iranske myndigheder, at deres forfærdelige menneskerettighedssituation fortsat vil blive holdt øje med og gransket for at sikre, at en international, uafhængig og undersøgende mekanisme fortsat vil indsamle og analysere beviser for forbrydelser på folkeretten,” siger Diana Eltahawy, som er Amnestys regionale vicedirektør for Mellemøsten og Nordafrika.
De revolutionære domstole udstedte 520 (61 %) af de dødsdomme, der blev udført i 2023.
Disse domstole har kompetence til at behandle en lang række handlinger, herunder narkotikarelaterede lovovertrædelser, som myndighederne betragter som forbrydelser vedrørende “national sikkerhed”.
Domstolene mangler uafhængighed, opererer under indflydelse af sikkerheds- og efterretningsorganer og bruger rutinemæssigt tvungne “tilståelser” under tortur i groft uretfærdige, vilkårlige retssager, hvor de fælder dom.
Dødsstraf for at kritisere systemet
Sidste år var der en bølge af henrettelser af demonstranter, profiler på social medier og andre, som blev opfattet som kritiske mod styret. De blev dømt for handlinger, som er beskyttet i henhold til folkeretten. Blandt andet for at ”fornærme mod profeten”, ”fravige sin religion” såvel som vage anklager om “fjendskab mod Gud” (moharebeh) og/eller “sprede korruption, der truer samfundet socialt og politisk” (efsad-e fel arz).
“Demonstranter, systemkritikere og befolkninger fra undertrykte etniske minoriteter er blandt dem, der henrettes, da myndighederne bruger dødsstraf som våben i et orkestreret forsøg på at så frygt blandt offentligheden og knuse uenighed. Uden en stærk global reaktion vil de iranske myndigheder ikke tøve med at henrette tusindvis af mennesker i de kommende år med total straffrihed,” siger Diana Eltahawy.
16-årig fik dødsstraf
Unge, der begår kriminalitet, går heller ikke fri af dødsstraf. Rapporten viser en chokerende øgning i dødsdomme mod unge under 18 år, der begår overtrædelser. Blandt andet blev en 17-årig dreng og fire andre unge dømt for overtrædelser, der fandt sted, da de var under 18 år.
Hamidreza Azari blev fængslet, da han var 16 år. Han blev henrettet under syv måneder senere efter en urimelig retssag, der blev fremskyndet af anklagemyndigheden. De iranske myndigheder fordrejede skamløst hans alder som 18 år i nationale medier for at undgå ansvar for brud på folkeretten, som forbyder, at unge under 18 år kan idømmes dødsstraf, når overtrædelsen sker.
I de seneste måneder har myndighederne forsøgt at vildlede ved et nyt direktiv fra Retsvæsenet, der skal begrænse dødsdomme for unge under 18 år.
Rapporten fra Amnesty afdækker, at direktivet ikke løser problemerne med de mangeårige mangler i ungdomslovgivningen og bekræfter dommernes skønsbeføjelse til at dømme unge til døden efter deres egen ”modenhedsvurdering”.
Amnesty har gentagne gange opfordret de iranske myndigheder til at ændre den islamiske straffelovs artikel 91, så dødsstraffen for forbrydelser begået af unge under 18 år under alle omstændigheder afskaffes.
Sådan udarbejdede Amnesty rapporten
De iranske myndigheder nægter at offentliggøre statistikker over dødsdomme og henrettelser. For at registrere antallet af henrettelser udført i 2023 arbejdede Amnesty International tæt sammen med ”Abdorrahman Boroumand Centret” og trak på åbne kilder, herunder rapporter fra statslige medier, uafhængige medier og menneskerettighedsorganisationer.
Amnesty gennemgik også henrettelsessager fra Iran Human Rights og Kurdistan Human Rights Network.
Dødsstraf er i sidste ende en grusom, umenneskelig og nedværdigende straf. Amnesty International modsætter sig dødsstraf i alle tilfælde uden undtagelse, uanset forbrydelsens art eller metode.