Et stort flertal af irerne stemte den 25. maj 2018 ja til at afskaffe landets abortforbud, der er et af de mest restriktive i verden. I værste fald kan forbuddet koste den gravide livet.
Som et af de sidste lande i Europa ser nu også Irland ud til at afskaffe sit forbud mod abort. Det blev nemlig et rungende ja, da forbuddet blev sat til afstemning, og 66,4 procent af irerne stemte for en ny abortlov.
Forbuddet mod abort tages dermed ud af grundloven, og det er nu op til parlamentet at lovgive om adgangen til abort. Meget tyder på, at regeringen vil foreslå en abortgrænse på 12 uger – ligesom i Danmark.
Dødsfald blev et vendepunkt
Det omstridte abortforbud er blevet debatteret heftigt, lige siden det i 1983 blev indskrevet i Irlands forfatning, men frygtelig hændelse satte fart i processen hen mod afstemningen den 25. maj.
Den indiske statsborger Savita Halappanavars, der arbejdede som tandlæge i Irland, var i 2012 gravid i 17. uge, da vandet gik, og hun begyndte at abortere.
Selvom det var tydeligt, at barnet ikke kunne reddes, nægtede lægerne at afbryde graviditeten, fordi fosterets hjerte stadig slog. Lægerne fulgte landets lovgivning. Først efter fire dage stoppede fosterets hjerte. Savita kunne få en abort, men da var det for sent. Hun fik blodforgiftning og døde.
Savitas skæbne fik abortdebatten til at blusse op i det katolske land, fordi mange mente, at moderens liv skal vægtes højere end det ufødte barns liv. Efter massivt pres blev lovgivningen ændret i 2013, så kvinder kan få en abort, hvis deres liv er i fare. Men ifølge den nuværende lovgivning er abort stadig forbudt:
- ved graviditet som følge af voldtægt og incest
- hvis fosteret har svære misdannelser og ikke vil overleve graviditeten og fødslen
- hvis kvindens helbred kan tage alvorlig skade af graviditet og fødsel
I juni 2015 lancerede Amnesty rapporten ”She is not a criminal: The Impact of Ireland’s abortion law”, hvor vi dokumenterer, at læger er meget tøvende med at foretage en abort, før de er 100 procent sikre på, at fostret enten er dødt, eller at kvinden er i reel livsfare.
Under udarbejdelsen af rapporten talte Amnesty International med flere kvinder, der i ugevis havde gået rundt med døde fostre i maven, som lægerne ikke har turdet fjerne. Det udsatte kvinderne for stor sundhedsrisiko og i værste fald livsfare.
Nicola var gravid i 19. uge, da en scanning viste, at fostret ikke ville overleve graviditeten. Alligevel skulle hun fortsætte graviditeten, indtil fostrets hjerte holdt op med at slå. De næste fem uger gik hun til scanning hver uge, mens hun ventede på, at det syge foster ville dø.
”De fleste kvinder bliver skannet for at tjekke, om deres baby har det godt. Jeg blev skannet for at se, om min var død”, siger Nicola til Amnesty. Først da fosteret døde, turde lægerne fjerne det. Efterfølgende måtte Nicola i behandling for en infektion i moderkagen.
4000 rejste ud af landet om året
På grund af abortforbuddet rejste omkring 4000 gravide kvinder hvert år ud af Irland, især til England, for at få foretaget en abort. Ikke alle kvinder har muligheden for at rejse til England. Rejseomkostninger og betaling til hospitalet gør det til en dyr rejse. Andre grupper, som for eksempel asylansøgere og illegale migranter, har heller ikke mulighed for at forlade Irland.
14 års fængselsstraf for abort
Kvinder, der bliver i Irland og får foretaget en ulovlig abort, risikerer fængselsstraf. Strafferammen er op til 14 års fængsel, og det er ikke kun de gravide, der risikerer straf. Også læger og andet sundhedspersonale, der hjælper kvinden, risikerer ifølge loven op til 14 års fængsel. Samtidig er det ulovligt for læger og jordemødre at informere om og promovere abort. Det skaber et klima af frygt, hvor sundhedspersonale hverken kan informere om eller give gravide den rette lægebehandling.
Amnesty: Afkriminaliser abort!
Amnesty hilser folkeafstemningens resultat velkommen og ser nu frem til, at parlamentet færdiggør og vedtager en konkret lovtekst, så kvindernes rettigheder bedst og hurtigst muligt bliver sikret.
Amnesty arbejder fortsat for at afkriminalisere abort i hele verden. Hverken piger og kvinder, der får foretaget en abort eller læger og sundhedspersonale, der foretager aborter eller hjælper kvinder efter en abort, skal retsforfølges eller straffes. De er ikke kriminelle.
Irlands nuværende abortlov – i tal
14 år – Den fængselsstraf du risikerer, hvis du får en illegal abort eller hjælper en pige eller kvinde til at få foretaget abort i Irland.
10-12 – Antallet af irske piger og kvinder, der hver dag rejser til udlandet for at få en abort. Siden 1971 er 177.000 rejst til England og Wales for at få foretaget en abort.
30.000 kroner – Størrelsen på den bøde, læger og sundhedspersonale risikerer at skulle betale, hvis de henviser en kvinde til en abortklinik i udlandet eller blot informerer om abortproceduren.
7-11.000 kroner – Gennemsnitsprisen for en rejse til udlandet for at få foretaget en abort.
24 dage – Så længe holdt sundhedspersonale liv i en klinisk død gravid kvinde imod hendes families ønske. Grunden var, at hendes foster stadig havde en hjerterytme.
43 – Antallet af europæiske lande som tillader abort på baggrund af forskellige sociale og økonomiske årsager. (Alle undtagen fem: Irland, Andorra, Malta, Polen og San Marino).