Som led i dets igangværende undersøgelser af brud på krigens love i Gazastriben har Amnesty International afdækket yderligere to israelske luftangreb. Angrebene dræbte 46 civile, heriblandt 20 børn. Amnesty opfordrer til, at luftangrebene bliver efterforsket som krigsforbrydelser.
Ramez al-Sury havde forladt sine børn få minutter forinden.
Han skulle bare ned i bygningens kælder for at hjælpe sin sengeliggende far, fortæller han til Amnesty International.
Hans børn blev tilbage i værelset sammen med deres onkler, tanter, fætre og kusiner.
Og så ramte angrebet, da israelske luftbombardementer den 19. oktober 2023 ramte en kirkebygning i Gaza By, hvor hundredvis af civile fra Gazas lille kristne samfund havde søgt ly.
Ramez al-Sury mistede sine tre børn og ti andre slægtninge.
”Den aften døde mit hjerte sammen med mine børn. Alle mine børn blev dræbt. Majid på 11 år, Julie på 12 år og Suhail på 14 år. Jeg har intet tilbage. Jeg skulle have været død sammen med mine børn”.
Angrebet dræbte i alt 18 civile og sårede mindst 12 andre, dokumenterer Amnesty International.
”Vi havde forladt vores hjem og taget til kirken, fordi vi troede, at den ville være beskyttet. Vi har intet andet sted at tage hen. Kirken var fuld af fredelige mennesker…. Kun fredelige mennesker. Der findes intet sikkert sted i Gaza under denne krig. Der bombes overalt, nat og dag. Vi beder for fred, men vores hjerter er slået itu”, siger Ramez al-Sury.
Israels angreb kan være konkrete krigsforbrydelser i Gaza
Inden angrebet havde repræsentanter fra kirken offentligt erklæret, at hundredvis af civile havde søgt tilflugt i kirken, hvilket betyder, at de civiles tilstedeværelse har været kendt for det israelske militær.
Det israelske militærs beslutning om at gennemføre angrebet på et kendt område for en kirke og et sted for fordrevne civile var hensynløs og udgør en krigsforbrydelse, selv hvis der eksisterede en tro på, at militære objekter var til stede, mener Amnesty International.
Angrebet mod den græsk-ortodokse kirke Saint Porphyrius i hjertet af den gamle del af Gaza By er et af to israelske luftangreb, som Amnesty International har undersøgt i dybden som et led organisationens fortsatte undersøgelser af brud på krigens love og den internationale humanitære folkeret begået af alle parter under den eskalerede væbnede konflikt i Gaza og Israel.
I de to luftangreb, udført den 19. og den 20. oktober, har Amnesty dokumenteret, at Israel dræbte 46 civile, heriblandt tyve børn. Det ældste offer var 80 år gammel. Det yngste var en kun tre måneder gammel baby.
Angrebene ramte foruden kirkebygning i Gaza By også et hjem i flygtningelejren al-Nuseirat i det centrale Gaza.
Baseret på sine dybdegående undersøgelser af disse angreb konkluderer Amnesty, at angrebene enten var ude af proportioner ved ikke at tage tilstrækkeligt hensyn til civile, eller at angrebene var rettet direkte mod civile eller civile genstande. Angrebene bør derfor blive efterforsket som krigsforbrydelser, lyder kravet fra Amnesty.
”Disse drabelige, ulovlige angreb er en del af et dokumenteret mønster af manglende hensyntagen til palæstinensiske civile. De illustrerer, at de ødelæggende konsekvenser af det israelske militærs hidtil usete stormløb har gjort, at intet sted i Gaza er sikkert for civile hverken at leve eller søge tilflugt i”, siger Erika Guevara-Rosas, direktør for global research, fortalerarbejde og politik i Amnesty International.
”Vi opfordrer anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol til omgående at tage konkrete skridt for at fremskynde efterforskningen af krigsforbrydelser og andre forbrydelser under international lov, som blev påbegyndt i 2021”, siger Erika Guevara-Rosas.
Intet svar fra Israel
Amnesty International besøgte de steder, som blev angrebet, tog fotos af resultaterne af angrebene og interviewede i alt 14 personer, heriblandt ni overlevere, to andre øjenvidner, en slægtning til et offer og to ledere fra den kirke, som blev angrebet.
Amnesty Internationals Crisis Evidence Lab analyserede satellitfotos og open-source audio-visuelt materiale for at geolokalisere og bekræfte angrebene.
Amnesty gennemgik også relevante udmeldinger fra det israelske militær og sendte den 30. oktober spørgsmål til det israelske militær angående angrebet på kirken og angrebet i flygtningelejren al-Nuseirat. Pr. dags dato (den 20. november) har Amnesty International endnu ikke modtaget svar fra det israelske militær.
Israelske myndigheder har ikke offentliggjort troværdig dokumentation, som begrunder disse angreb, herunder en begrundelse for militære objekter til stede. Tværtimod har det israelske militær i sagen om angrebet på kirkebygningen offentliggjort modstridende information, herunder en video, som senere blev trukket tilbage, og en udtalelse, som militæret undlod at underbygge. Amnestys research fandt ingen indikationer for, at de angrebne bygninger kunne betragtes som militære objekter eller blev brugt af krigere.
Amnestys nyeste fund føjer sig til Amnestys hidtidige dokumentation for ulovlige israelske luftangreb i Gaza under den aktuelle eskalering af konflikten i Gaza.
De aktuelle bombardementer af Gaza er uden fortilfælde i intensitet, i omfanget af dræbte civile og i omfanget af ødelæggelser af hjem, skoler, hospitaler og anden civil infrastruktur.
”Under Israels tidligere militære operationer er den manglende respekt for international humanitær lov blevet dokumenteret, men intensiteten og grusomheden af de aktuelle bombardementer er uden fortilfælde”, siger Erika Guevara-Rosas.
”Det skrækindjagende dødstal i Gaza – hvor mere end 11.000 palæstinensere, heriblandt mere end 4.600 børn er dræbt i løbet af seks uger – er i sig selv et signal om, hvor overflødige palæstinensiske liv er for de israelske styrker, som beordrer og udfører disse angreb”, siger Erika Guevara-Rosas.
Video af bombeangreb blev slettet
Den 20. oktober offentliggjorde det israelske militær på sociale medier en video med droneoptagelser, som Amnesty gennemså og arkiverede. Optagelserne viste det øjeblik, da et luftangreb ramte en bygning på kirkens område.
Adskillige medier citerede siden det israelske militærs udtalelse, som indikerede, at ”IDF kampfly ramte et kommando- og kontrolcenter tilhørende en Hamas-terrorist involveret i affyringen af raketter og morterer mod Israel”. Af udtalelsen fremgik det også, at det israelske militær anerkendte, at ”en mur i en kirke i området blev beskadiget” som følge af angrebet, ligesom det blev forsikret, at ”hændelsen er ved at blive gennemgået”.
Siden er videoen fra det israelske militær imidlertid blevet slettet, og hverken militæret eller øvrige israelske myndigheder har fremlagt informationer, som underbygger påstanden om, at den ødelagte kirkebygning var et ”kontrol- og kommandocenter” tilhørende Hamas. Anden information om den annoncerede gennemgang er heller ikke blevet offentliggjort.
Amnesty Internationals Crisis Evidence Lab undersøgte, verificerede og geolokaliserede video- og fotomateriale offentliggjort på sociale medier, som viser de umiddelbare ødelæggelser lige efter angrebet. Materialerne bekræfter, at en bygning blev ødelagt, og at en anden bygning indenfor kirkens område blev delvist beskadiget.
Amnesty Internationals våbenekspert eksaminerede militærets video og andre fotos og konkluderede, at angrebet bestod af luftbåren ammunition, som direkte ramte bygningen, hvor de dræbte og sårede havde søgt ly.