Jane Roe har lagt navn til retssagen Roe v Wade, som gik hele vejen fra den lokale domstol i Dallas til højesteret i Washington og endte med at gøre abort lovligt i USA. Men hvem var Jane Roe egentlig?
Jane Roe – kvinden, der lagde efternavn til den berømte Roe v Wade-dom, som lovliggjorde abort i USA – hed i virkeligheden hverken Jane eller Roe.
Hun hed Norma.
Norma McCorvey var en ung mor fra Texas, som i 1970 blev gravid med sit tredje barn. Hun ville have foretaget en abort og prøvede at bilde lægen ind, at hun var blevet voldtaget, men texansk lovgivning forbød abort i alle tilfælde, end når moderens liv var i fare.
Så McCorvey, 22 år gammel på det tidspunkt, besluttede sig for at gå rettens vej. Det var hér, hun blev tildelt dæknavnet Roe, for at beskytte hendes identitet.
Hendes modstander var Henry Wade, offentlig anklager i delstaten Texas.
I marts 1970, i Dallas, Texas, begyndte det juridiske opgør mellem Roe og Wade.
Pizzeriaet i Dallas
I 1970 var Norma McCorvey en fattig og fraskilt servitrice og havde ikke mere end en 9. klasse-eksamen i hånden.
Hun blev født i den lille flække Simmesport i delstaten Louisiana i 1947 og var “et menneske fra gaden, en stofmisbruger, en fulderik” – som hun senere hen har beskrevet sig selv, ifølge The New Yorker.
I slutningen af 1960’erne havde hun haft en række elskere, de fleste af dem kvinder, men der var også en kort affære med en gift mand.
Ved et uheld blev hun gravid igen. Hun løj over for sin læge og sagde, at det var en voldtægt.
Mange år senere, i et interview i 1987, indrømmede hun dog, at mødet, der førte til, at hun blev gravid, havde været baseret på samtykke.
Abort var ulovligt i Texas, og McCorskey var sandsynligvis for langt fremme i sin graviditet til at kunne nå at rejse til én af de stater, hvor det ikke var.
Hun havde besøgt en illegal abortlæge – for at se det an – men var blevet skræmt væk igen.
Roe v Wade-sagen og den bevægelse, Norma blev symbolet på, kom ikke ud af ingenting.
I løbet af 1960’erne havde feministiske bevægelser vokset sig stærkere, og den seksuelle revolution skyllede ind over den vestlige verden.
Men da McCorvey mødtes med de feministiske advokater, Sarah Weddington og Linda Coffee, på et pizzeria i Dallas, var det ikke for at starte en politisk bevægelse.
Hun havde ikke nogen særlig interesse for politik og ideologi, og heller ikke for kvinders rettigheder. Det vigtigste for hende var at finde en måde at få afsluttet sin graviditet på.
Alligevel besluttede hun, efter samtaler med Weddington og Coffee, at lægge sag an mod delstaten Texas.
Den lille, røde kalender
Tre år senere, i 1973, havde McCorvey født og bortadopteret en lille pige. Hun havde også mødt Connie Gonzalez, der blev hendes partner igennem tyve år.
De to tjente til dagen og vejen ved at gøre rent i folks hjem.
I januar kunne advokat Sarah Weddington så ringe til McCorvey og fortælle hende, at der var faldet en endelig dom i sagen, og at hun havde vundet.
Det betød ikke længere alverden for Norma.
Én af hendes biografister, journalisten Joshua Prager, fortæller, at Norma havde en lille, rød kalender, hvor hun noterede årets vigtigste begivenheder.
Roe v Wade-dommen var ikke én af dem.
Syv dommere stemte for
Efter en række domme og ankesager ved lavere retsinstanser, var Normas sag i januar 1973 nået frem til højesteret.
Her besluttede et flertal af dommerne – syv stemte for, to imod – at give Norma McCorvey medhold.
Abortspørgsmålet bliver imidlertid ikke nævnt med et ord i forfatningen, så hvordan nåede højesteret frem til sin dom?
Dommerne mente, at den af forfatningen garanterede ret til privatliv måtte omfatte retten til fri abort.
Det texanske forbud mod abort var med andre ord forfatningsstridigt.
Dommer Harry Blackmun, der havde stemt for at give medhold, lagde i sin begrundelse vægt på de potentielt store omkostninger ved et abortforbud:
Fysiske skader under graviditeten, økonomiske og psykologiske omkostninger ved at opfostre et uønsket barn, samt social stigmatisering.
Det var først mange år efter domfældelsen, Norma stod frem og bekræftede, at det var hende, der var Jane Roe.
Efterfølgende optrådte hun i en række nationale medier og ved politiske arrangementer, hvor hun fortalte sin historie og om sit syn på abort. Hun, der banede vejen for fri abort i USA, fik paradoksalt nok aldrig selv foretaget én.
Norma McCorvey døde i 2017.