Samtlige af de krigs- og menneskerettighedsforbrydelser, der er blevet begået, siden Rusland i 2014 gik ind i Ukraine, skal bringes for en domstol. Sådan lyder det fra Amnesty på toårsdagen for krigen i Ukraine.
Siden Rusland tilbage i 2014 besatte Krim-halvøen i Ukraine, har Amnesty dokumenteret en lang række grusomheder mod civilbefolkningen. Det handler blandt andet om overlagte angreb på civile. Om angreb på civil infrastruktur, kidnapninger, henrettelser uden rettergang, tortur, frihedsberøvelser og tvangsforflytninger af civile.
”Samtidig med at krigen fortsat raser, må vi sørge for at sikre beviserne for hver eneste grusomhed, der er begået. De, der har begået forbrydelser i strid med international lov, skal stilles for en dommer. Og det er ligegyldigt, hvor lang tid der går. Denne type forbrydelser har ingen forældelsesfrist.”
Det siger Denis Krivosheev, der er chef for Amnesty Internationals Østeuropa- og Centralasien-kontor.
(Artiklen fortsætter efter videoen)
10 års russisk besættelse af Ukraine
Selv om den 24. februar markeres som toårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine, begyndte den russiske krig allerede tilbage i 2014, da Rusland militært og juridisk annekterede Krim-halvøen. Allerede dengang begyndte krigsforbrydelserne og de øvrige krænkelser af menneskerettighederne.
Derfor er det afgørende, at alle de krigs- og menneskeretsforbrydelser, der er begået i Ukraine siden 2014, bliver prøvet ved en domstol.
Kort tid efter at Rusland sendte militære tropper til Krimhalvøen, fandt der også militære handlinger sted i det østlige Ukraine. Hvilket Rusland benægtede.
Men Amnesty kunne via satellitbilleder og øjenvidneberetninger dokumentere, at russisk støttede oprørere var til stede i det østlige Ukraine i 2014.
Flere end 10.000 civile dræbt i Ukraine
Den russiske invasion og krigen har haft store konsekvenser for den ukrainske befolkning i hele landet. Værst er det dog gået ud over civilbefolkningen i Donetsk og Luhansk på begge sider af frontlinjen. Mellem 2014 og 2021 er mere end 10.000 ukrainske civile blevet dræbt eller såret, og særligt i løbet af det første år fra 2014 – 2015 skete der mange brud på krigens love.
Fordrevet fra deres hjem
Hundredtusindvis af mennesker blev fordrevet fra det østlige Ukraine, da russisk-støttede og bevæbnede grupper udråbte Dontesk og Luhansk til selvstændige folkerepublikker.
Men mange af områdets indbyggere blev også boende. En af dem siger:
“I Donetsk havde jeg et sted at bo, et job til at brødføde mig, og jeg havde mine forældre til at hjælpe mig og mit barn. Det var virkelig svært at se, hvad der skete med mit hjemland … og i 2022, da presset for at få et russisk pas og russisk indoktrinering i skolen blev for meget, besluttede jeg, at det var tid til at forlade mit hjem,” siger ’Olha’ fra Dontesk.
Præst kidnappet og dræbt
Fra det øjeblik, hvor de russisk støttede oprørsgrupper tog kontrol over Dontesk og Luhansk, har Amnesty dokumenteret, hvordan både kidnapninger, tortur og drab på civile har fundet sted.
Indbyggerne i Slovyansk fortalte bl.a. Amnesty International, at en bevæbnet gruppe i 2014 bortførte en lokal præst, to af hans sønner og to kirkegængere – hvorefter de krævede 50.000 amerikanske dollars i løsesum. Men da lokalsamfundet havde indsamlet pengene, var de fem tilfangetagne allerede blevet dræbt.
Jeg så ’Oleh’ liggende på jorden i en pøl af blod. En del af hans hoved manglede, og han blødte voldsomt fra hovedet og øret.
'Iryna' om drabet på hendes mand
Enhver kritisk stemme – heriblandt journalister, menneskerettighedsaktivister og andre aktivister – er på brutal vis blevet forsøgt bragt til tavshed.
En menneskerettigheds-katastrofe
Da Rusland for to år valgte en total russisk invasion i Ukraine – hvilket ifølge international lov er en forbrydelse – bredte den allerede velkendte menneskerettighedskatastrofe sig til resten af Ukraine.
”De, som overlevede 2014, advarede os. De sagde: ”Det her er krig, I er nødt til at flygte.” Nu ved jeg, at de havde ret. Først nu forstår jeg, hvordan de havde det, da de var nødt til at forlade deres hjem og starte helt forfra et andet sted. Og de har måttet gøre det to gange,” sagde Natlija til Amnesty. Hun kommer fra Chernihiv i det nordlige Ukraine.
Mønster af tortur og ulovlige drab
De krigsforbrydelser, som Rusland begik i Kiev-regionen i de første dage af den eskalerende krig, der begyndte i 2022, viste ifølge Amnestys research et mønster af tortur og ulovlige drab på civile. Heriblandt henrettelser uden rettergang.
’Iryna’ fortæller om den dag i marts 2022, hvor russiske styrker dræbte hendes mand:
”Jeg så ’Oleh’ liggende på jorden i en pøl af blod (…) En del af hans hoved manglede, og han blødte voldsomt fra hovedet og øret. Jeg skreg, og soldaterne pegede deres rifler/våben mod mig. Jeg skreg til dem: ”Skyd også mig.” Soldaterne tvang os til at forlade stedet med det samme. Vi fik ikke lov til at komme tilbage, før de trak sig ud af Bucha. ’Oleh’s’ lig blev liggende på gaden.”
Det er krigsforbrydelser som disse, Amnesty vil have for en domstol.
Denis Krivosheev, direktør for Amnesty International Østeuropa og Centralasien kontor, siger:
“Vi må sikre os, at alle dem, der har begået forbrydelser mod international lov, bliver bragt for en domstol. Det er afgørende, at ukrainerne får sandheden at vide. Og at de får retfærdighed samt erstatning for de ødelæggende konsekvenser, som krigen har haft de seneste ti år og fortsætter med at have – for folket, landet, infrastrukturen og økonomien i Ukraine,” siger Denis Krvosheev.
*Navnene på de civile ukrainere er blevet ændret for at beskytte dem.