Malawi: Mord på og mishandling af mennesker med albinisme bliver ikke opklaret
I Malawi lever mennesker med albinisme i konstant frygt for at blive bortført, lemlæstet eller myrdet. Det skyldes som regel en udbredt tro på, at deres kropsdele bringer lykke og velstand. Efter en Amnesty-rapport i 2016 tog myndigheder og politikere initiativ til at bekæmpe forbrydelserne. Men nu kan Amnesty dokumentere, at efterforskningen af forbrydelserne alt for sjældent bliver ført til ende.
En far sælger sin to-årige datter. En 38-årig mand bliver dræbt, mens han arbejder i sin have. En 30-årig kvinde bliver myrdet med knivstik i ryggen, hvorefter det ene bryst, den ene albue og begge øjne bliver fjernet fra liget. En ni-årig dreng oplever, at flere mænd stormer ind i familiens hus midt om natten, mishandler moderen og bortfører ham. Hans afskårne hoved bliver flere dage senere fundet i nabolandsbyen.
Alle var de mennesker med albinisme, og alle var de fra det sydøstafrikanske land Malawi.
Albinisme er en arveligt betinget forstyrrelse af stofskiftet, som forårsager nedsat eller manglende evne til at danne pigment i hud, hår og øjne. Men i Malawi og på tværs af Afrika syd for Sahara, er der en udbredt tro på, at kropsdele fra mennesker med albinisme bringer held, lykke og velstand.
Og når den samme overtro siger, at mennesker med albinisme ikke er mennesker, men spøgelser der ikke kan dø, kun forsvinde, så lever alle med albinisme konstant som muligt bytte for individer eller bander på jagt efter hurtige penge.
Et sæt af kropsdele fra et menneske med albinisme kan ifølge FN indbringe op til 75.000 amerikanske dollars, og forbryderne kan godt regne med at slippe for at blive stillet til ansvar.
Amnesty International kan nu efter at have gennemgået officielt materiale fra Malawi Police Service dokumentere, at opklaringen af forbrydelser mod mennesker med albinisme er langt lavere end opklaringen af andre former for kriminalitet.
I perioden januar 2014 til februar 2018 blev der anmeldt 148 forhold. Kun 44 efterforskninger er fuldført, hvilket svarer til 30 procent.
I Malawi alene bor der 7-10.000 mennesker med albinisme, hvilket svarer til, at én ud af 1800 i landet har albinisme.
Rapport fra 2016 gav håb
I juni 2016 udgav Amnesty International rapporten ”We Are Not Animals to Be Hunted or Sold”, som dokumenterede overtroen, forbrydelserne og handlen, der fører til, at mennesker med albinisme må leve i frygt og socialt isolerede.
De første syv måneder efter rapporten oplevede Malawi et tydeligt fald i forbrydelser mod mennesker med albinisme. Opmærksomheden, som rapporten skabte, fik Malawis præsident Mutharika til offentligt at fordømme den grusomme praksis. Andre højtstående politikere fulgte trop.
Men håbet brast desværre hurtigt.
Teenageren Madalitso med albinisme blev myrdet i landsbyen Mlonda i januar 2017. Kort efter blev den 31-årige kvinde Mercy Zainabu Banda fundet myrdet i Lilongwe – hendes ene bryst og hånd samt alt hår var fjernet.
I marts samme år blev to brødre stukket ned og siden fulgte adskillige forsøg på bortførelser og mord, samtidig med at lig blev fjernet fra grave og trusler mod mennesker med albinisme blev mere og mere almindelige.
De grusomme forbrydelser er tilsyneladende nu igen lige så hyppige som før Amnestys rapport i 2016, men intet tyder på at hverken politi eller retsvæsen er klar til at finde forbryderne og stille dem til ansvar.
Amnesty vurderer, at politiets, anklagernes og dommernes største udfordring er manglen på kvalificeret personale. Det er almindeligt, at politibetjente uden juridisk uddannelse fører sagerne i stedet for en jurist, hvilket ofte resulterer i utilstrækkelige anklageskrifter, som i sidste ende betyder, at retten ser sig nødsaget til at erklære den anklagede for ikke-skyldig, alene fordi anklageren ikke har udført sit arbejde efter bogen.
Uddannelse og bedre efterforskning
Amnesty kræver, at Malawis regering sætter fokus på problemet ved at gøre en reel indsats med både oplysning af almindelige borgere og intensiveret jagt på de skyldige, som bestiller og aftager kropsdele fra personer med albinisme. Det kan kun ske, hvis myndighederne tager initiativ til at samarbejde med politiet i nabolandene, hvorfra efterspørgslen ofte kommer.
Men jagten på de kriminelle løser ikke problemet alene. Regeringens strategi skal også omfatte grundlæggende oplysning af befolkningen, om at kropsdele fra mennesker med albinisme ikke besidder særlige magiske kræfter.
“Malawis myndigheder har pligt til at sikre, at mennesker med albinisme ikke lever i frygt for organiserede bander. Regeringen bør gå hele retssystemet efter i sømmene, og dermed bidrage til at beskytte mennesker med albinisme, som er blandt samfundets mest sårbare”, siger Deprose Muchena, Amnestys regionale leder for det sydlige Afrika.