Mens Rusland fortsætter sin invasion af og angreb mod civile i Ukraine, angriber styret også borgere i Rusland, der fredeligt bruger deres ytringsfrihed til at kritisere krigen og sige fra overfor Ruslands krigsforbrydelser.
Adskillige russere risikerer mere end 10 års fængsel for at dele, hvad myndighederne hævder udgør ”falsk information om de væbnede styrker” – en ny forbrydelse, som Rusland har indført for at slå ned på kritikere af krigen i Ukraine.
Studerende, advokater, kunstnere og politikere er blandt de borgere, som aktuelt bliver retsforfulgt.
Amnesty International har samlet historierne fra ti personer, som i dag er tilbageholdt på grund af deres offentlige kritik af krigen. Det faktiske antal borgere, der under adskillige af straffelovens paragraffer står over for retsforfølgelse for at modsætte sig krigen, overgår formentlig 200, vurderer Amnesty International.
Studenteraktivisten: Dmitry Ivanov
Dmitry Ivanov, it-studerende og leder af en studentergruppe på Moscow State University, blev arresteret den 28. april på universitetets område.
Han blev anklaget for at have delt en opfordring til en fredelig protest, som i sig selv er et brud på Ruslands restriktive lov omkring forsamlinger. Da han den 8. maj forlod detentionen, blev han omgående arresteret igen. Det samme skete i juni, da han ved sin løsladelse for tredje gang blev arresteret, men denne gang under en mere alvorlig anklage.
Myndighederne anklager ham nu for at have spredt ”kendt falsk information om de væbnende russiske styrker”, blandt andet ved at ved at dele opslag fra russiske aktivister og journalister, der fordømmer russiske krigsforbrydelser, dele udtalelser fra Ukraines præsident og ved at kalde konflikten for en krig og ikke en ”special militær operation”, som de russiske myndigheder kalder krigen. I dag er Dmitry Ivanov fortsat varetægtsfængslet.
Hans retssag er programsat til at begynde den 21. september. Som resultat af tilbageholdelsen er han blevet forhindret i at afslutte sine eksaminer og dermed graduere fra universitet.
Kræver løsladelse
Amnesty opfordrer de russiske myndigheder til omgående og ubetinget at løslade borgere, som alene har brugt deres ytringsfrihed til fredeligt at kritisere krigen i Ukraine, samt til at afskaffe de nye love såvel som tidligere love, der er uforenelige med rettigheden til ytringsfrihed.
Amnesty gentager sin opfordring til det internationale samfund om at gøre alt for at sikre en effektiv efterforskning af krigsforbrydelser begået russiske styrker i Ukraine og stille de ansvarlige for retten.
Amnesty betragter støtten til russere, som fredeligt kritiserer krigen i Ukraine, som et afgørende skridt i arbejdet for at stoppe de russiske forbrydelser i Ukraine.
Præsten: Ioann Kurmoyarov
Ioann Kurmoyarov er en russisk ortodoks præst og munk fra Sankt Petersborg. Han havde blandt andet en Youtubekanal, hvor han kommentere på åndelige og aktuelle emner.
Siden Ruslands invasion af Ukraine har han fordømt krigen som en aggression og opfordret kristne til at fordømme den.
Den 1. april fik han frataget sit præsteskab.
Den 7. juni blev han arresteret og anklaget for at dele ”kendt falsk information”.
Åbenlyse krigsforbrydelser i Ukraine
Siden Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar har Amnesty International afsløret alvorlige overtrædelser af international humanitær lov begået af russiske styrker – heriblandt åbenlyse krigsforbrydelser – i mindst 20 byer på tværs af Ukraine.
Amnestys researchere har blandt andet fundet beviser for, at russiske soldater står bag henrettelser i Kyiv-regionen, civile drab under vilkårlige angreb i Kharkiv, og bag angrebet på teatret i Mariupol, hvor hundredvis af civile havde søgt tilflugt.
Andre potentielle krigsforbrydelser mener Amnesty kræver en øjeblikkelig international efterforskning, herunder eksplosionen i landsbyen Olenivka den 29. juli, der dræbte mere end 50 ukrainske krigsfanger tilbageholdt af styrker fra den såkaldte ”Donetsk People’s Republic” i Østukraine.
Massearrestationer og retssager
Ruslands invasion af Ukraine blev mødt med kritik derhjemme.
Tusindvis af russere protesterede fredeligt i gaderne og kritiserede angrebene på deres sociale medier. De russiske myndigheder svarede igen med en hård kurs mod demonstranterne og kritikerne og arresterede angiveligt over 16.000 personer for overtrædelse af landets restriktive love, der indskrænker retten til fredeligt at forsamle sig.
Myndighederne slog også hårdt ned på de få tilbageværende uafhængige medier ved at tvinge mange af dem til at lukke ned, forlade landet eller begrænse deres dækning af krigen og i stedet videreformidle den officielle russiske linje.
Flere menneskerettighedsorganisationer er siden blevet stemplet som ”fremmede agenter” eller ”uønskede”, har oplevet vilkårlig nedlæggelse eller blokering af deres hjemmesider og blevet udsat for andre former for chikane.
Myndighederne har fulgt op på den hårde kurs med hurtigt vedtaget ny lovgivning, der i praksis bruges til at kriminalisere og retsforfølge kritik af de russiske myndigheder.
Lovændringerne blev introduceret den 2. marts, lovforslaget blev vedtaget af begge huse i det russiske parlament, underskrevet til lov af præsident Vladimir Putin og trådte i kraft den 4. marts.
Denne lynhurtige proces forhindrede offentlig diskussion af lovændringerne og demonstrerede, at myndighederne ikke vil tolerere kritik af krigen i Ukraine, mener Amnesty.
Tre uger senere, den 25. marts, udvidede lovgiverne yderligere kriminaliseringen af kritik af den russiske stat.
Aktuelt er der mere end 80 straffesager i gang relateret til blot en af de nye love, den specifikke ”forbrydelse” om at ”udbrede indforstået falsk information” omkring til de russiske angreb i Ukraine.
Kunstneren: Aleksandra Skochilenko
Aleksandra Skochilenko er en kunster fra Sankt Petersborg, udskiftede prisskilte i et lokal supermarked med små sedler, der indeholdt information om krigen i Ukraine, eksempelvis bombningen af en kunstskole i Mariupol.
Den 11. april blev hun arresteret og anklaget for at sprede ”kendt falsk information”. Hun blev placeret i detention til trods for, at hendes helbred kræver en speciel glutenfri diæt. I juni blev hun placeret på psykiatrisk klinik, hvor hun skulle undergå en mentalundersøgelse.
Lige nu kører vi en aktion, hvor vi indsamler underskrifter for Aleksandra Skochilenko.
