Migrantarbejdere i Qatar skal kompenseres med 440 millioner dollars

Fodbold og skyskrabere i West Bay Doha. Qatar er det første land i Mellemøsten, der har fået tildelt værtsskabet for VM.

En ny rapport fra Amnesty International dokumenterer fortsatte krænkelser af migrantarbejderes rettigheder i forbindelse med VM i Qatar. Sammen med andre menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og fangrupper kræver Amnesty nu, at FIFA afsætter knap en halv milliard dollars til kompensation.

FIFA skal øremærke mindst 440 millioner dollars til at kompensere de hundredtusinder af migrantarbejdere, der har oplevet krænkelser af deres menneskerettigheder i Qatar i løbet af forberedelserne til VM 2022 i Qatar.

Det siger Amnesty International i en ny rapport, der udkom torsdag den 19. maj — seks måneder før turneringens åbningskamp.

Åbenlyse risici

I det åbne brev, der ledsager Amnestys rapport, opfordres FIFA’s præsident, Gianni Infantino, af Amnesty og en koalition af menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og fangrupper til at samarbejde med Qatar om at etablere et omfattende kompensationsprogram. Ud over at give kompensation for alle de arbejdsrelaterede krænkelser, der har fundet sted i forbindelse med Qatars værtskab, opfordres de også til at sikre, at udnyttelsen ikke gentager sig, hverken i Qatar eller i fremtidige turneringer.

For at råde bod på den lange række af krænkelser, der er blevet begået siden 2010, hvor FIFA tildelte værtskabet til Qatar uden at stille nogen krav til forbedret beskyttelse af arbejdstagere, beder organisationerne om, at FIFA som minimum matcher de 440 millioner dollars, som uddeles i præmiesum ved VM.

”På grund af landets historie med overtrædelser af menneskerettighederne vidste FIFA – eller burde have vidst – at der var åbenlyse risici for arbejderne, da man tildelte turneringen til Qatar. Alligevel blev arbejdere eller menneskerettigheder ikke nævnt én eneste gang i evalueringen af Qatars ansøgning, og der blev ikke stillet nogen krav om beskyttelse af arbejdere. Siden da har FIFA gjort alt for lidt for at forhindre eller mindske de risici,” siger Agnès Callamard, Amnesty Internationals generalsekretær.

”Ved at vende det blinde øje til forudsigelige krænkelser af menneskerettigheder i stedet for at stoppe dem har FIFA indiskutabelt bidraget til det omfattende misbrug af migrantarbejdere i VM-relaterede projekter i Qatar, langt ud over stadionerne og de officielle hoteller.”

Kompensationskrav kan stige

Beløbet på 440 millioner dollars er formentlig det minimum, det vil kræve at dække en række udgifter til kompensation og til at støtte initiativer til fordel for arbejdstagerrettigheder i fremtiden, estimerer Amnesty International. Men det fulde beløb for at tilbagebetale lønninger, der ikke er blevet udbetalt og ulovlige ansættelsesgebyrer, som hundredetusindevis af arbejdere har betalt, samt kompensation for arbejdsskader og dødsfald, kan ende med at blive endnu højere og bør regnes med i en forberedende proces med fagforeninger, civilsamfundsorganisationer, den internationale arbejderorganisation ILO og andre.

“Det er muligvis for sent at udviske de lidelser, som fortidens krænkelser har medført, men FIFA og Qatar kan og bør handle for at sikre oprejsning og forhindre overtrædelser i at finde sted. Kompensation til de arbejdere, der gav så meget for at gøre turneringen til virkelighed — samt at tage skridt til at sikre, at vi aldrig ser en sådan udnyttelse igen — vil være et vigtigt vendepunkt for FIFA’s forpligtelse til at respektere menneskerettighederne,” siger Agnès Callamard.

Løber fra ansvar og forpligtelser

Som det fremgår af FN’s retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder og anerkendt i dets egen politik på området, har FIFA et ansvar for at råde bod på de menneskerettighedskrænkelser, man har bidraget til. Dette ansvar bør omfatte ikke kun dem, der har arbejdet med fodboldrelaterede faciliteter såsom stadioner og træningsanlæg, FIFA-akkrediterede hoteller og centeret for tv-transmission, men også de tjenester, det kræver at operere disse faciliteter. Det bør også omfatte arbejdere involveret i at udbygge den transport- og indkvarteringsinfrastruktur, der kræves, når man skal være vært for de mere end én million besøgende, der forventes at rejse til Qatar for at overvære turneringen.

Tilsvarende er Qatar også forpligtet til at sikre kompensation for enhver krænkelse inden for landets territorium, uanset om det er relateret til verdensmesterskabet eller ej. Selvom der har været visse fremskridt gennem både den såkaldte ’Supreme Committee for Delivery and Legacy’s initiativer og Qatars reformer af arbejdsmarkedslovene, så har deres respektive begrænsninger og svage håndhævelse betydet, at alvorlige menneskerettighedskrænkelser har kunnet fortsætte, og at migrantarbejdere har haft begrænset adgang til kompensation. I store træk er der ikke blevet taget hånd om de krænkelser, som arbejdere det seneste årti er blevet udsat for i forbindelse med VM.

Tag ved lære af Rana Plaza-katastrofen

”I årevis er lidelserne hos dem, der gjorde dette verdensmesterskab muligt, blevet skubbet ind under gulvtæppet. Det er på tide, at FIFA og Qatar går sammen om at udforme et omfattende kompensationsprogram, der sætter arbejderne i centrum og som sikrer, at ingen overlast forbliver upåtalt,” siger Agnès Callamard.

”I forhold til international lov og FIFA’s egen regelsæt er både Qatar og FIFA forpligtede til at forhindre menneskerettighedskrænkelser og til at yde kompensation til ofre for krænkelser. Den kompensationsfond, som Amnesty og andre opfordrer til at oprette, er fuldt ud rimelig, når man tager omfanget af de krænkelser, der har fundet sted, i betragtning, og repræsenterer kun en lille del af det seks milliarder dollar-overskud, som turneringen forventes at indbringe FIFA.”

Amnesty International opfordrer FIFA og Qatar til at oprette et program med fuld deltagelse fra arbejdere, fagforeninger, ILO og civilsamfundet. De bør også tage ved lære af erfaringerne fra andre kompensationsprogrammer, såsom den ordning, der blev sat i stand efter Rana Plaza-katastrofen i Bangladesh i 2013, hvor mere end 1.300 arbejdere mistede livet.

I et videre perspektiv opfordrer Amnesty også FIFA til at garantere, at menneskerettighedskrænkelser ikke gentager sig og til at sikre, at man fremover i tildelingen af turneringer og begivenheder vil foretage en grundig vurdering af risici relateret til menneskerettigheder, og af om der foreligger klare planer for, hvordan man vil forhindre og mindske de potentielle overtrædelser, der identificeres. Nye menneskerettighedskriterier blev anvendt i budrunden i forbindelse med VM 2026, men ser ikke ud til at være blevet anvendt, da det blev besluttet at tildele VM for Klubhold 2021 til først Kina, derefter de Forenede Arabiske Emirater.

Krænkelser finder fortsat sted

Siden 2010 er hundredetusindevis af migrantarbejdere blevet udsat for menneskerettighedskrænkelser i deres arbejde med at bygge de stadioner, hoteller, transport- og anden infrastruktur, som VM-værtskabet forudsætter. Langt de fleste af migrantarbejderne i Qatar har eksempelvis betalt ulovlige rekrutteringsgebyrer, i gennemsnit mere end 1.300 dollars per arbejder, og før 2020 blev de forhindret i at skifte job eller forlade landet.

Siden 2018 har Qatar gennemført en række arbejdsmarkedsreformer med henblik på at forbedre arbejdstagernes rettigheder, men en mangel på håndhævelse betyder, at krænkelser fortsat finder sted. I 2014 blev der indført forbedringer for arbejdere på officielle FIFA-områder, for eksempel stadioner, igennem den såkaldte ‘Supreme Committee’s Worker Welfare Standards’, men disse standarder overholdes ikke i alle tilfælde og beskytter kun en minoritet af de hundredtusinder af arbejdere, der er  knyttet til VM-relaterede projekter. I 2018 iværksatte komitéen et positivt initiativ, som blandt andet inkluderede en aftale med leverandører på officielle VM-områder om at refundere rekrutteringsgebyret for 48.000 arbejdere, skønt dette kun udgør et mindretal af alle de arbejdere, der har arbejdet på afgørende VM-projekter.

FIFA’s svar til Amnesty Internationals rapport kan findes her