18-årige Mohamad kæmper for, at hans mor og søstre ikke skal sendes tilbage til Syrien. De har ikke fået deres opholdstilladelse forlænget, fordi Danmark mener, at det er sikkert for dem at vende tilbage til Damaskus og omegn. Nu afventer de svaret fra deres ankesag ved Flygtningenævnet.
”Min mor risikerer at miste livet, at blive tortureret på grund af mig eller min storebror. Jeg har nægtet militærtjeneste, og det har min storebror også,” siger Mohamad.
Hans mor er også syg, og har brug for ham. Det samme har hans søstre, som han hjælper i hverdagen.
”Jeg kan ikke leve uden min mor. Hun betyder alt for mig. Jeg har brug for min mor, og hun har brug for mig.”
Amnesty har netop dokumenteret, at også området omkring Damaskus er farligt for flygtninge at vende tilbage til.
Opdatering: Den 1. november 2021 omgjorde Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afslag, og Mohamads mor og søstre har fået lov at blive i Danmark.
Hør Mohamads historie her
Vidste du, at….
I Danmark har man revurderet – og ikke forlænget – eller ligefrem inddraget herboende syreres opholdstilladelser. De seneste opgørelser viser, at 474 syrere har fået inddraget – eller har ikke fået forlænget deres opholdstilladelser i Udlændingestyrelsen, og 69 personer står efter den endelige afgørelse i Flygtningenævnet i en udsendelsesposition.
Alt i alt vil de danske myndigheder samlet revurdere 1200 sager med syrere fra Damaskus og Rif-Damaskus – indtil videre er der truffet afgørelser for mindst 800 af syrerne.
Skriv under
Syrien er ikke sikker
Det er for farligt at sende flygtninge tilbage til Syrien.
Skriv under her >>