På Menneskerettighedsdagen den 10. december kommer Amnesty International Danmark med flere anbefalinger til, hvordan en ny dansk regering kan styrke menneskerettighederne i Danmark.
Den 10. december 1948 vedtog og offentliggjorde FN Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, og på den baggrund hyldes dagen hvert år som den internationale menneskerettighedsdag.
I år markeres dagen i Danmark samtidig med forhandlingerne om en ny regering, og her har Amnesty Danmark flere anbefalinger til, hvordan en kommende dansk regering kan og bør styrke menneskerettighederne herhjemme.
Støtten til ofrene for krigen i Ukraine
Danmarks nye regering skal fortsætte støtten til ofrene for Ruslands ulovlige invasion af Ukraine. Ofre og overlevende fra forbrydelser i henhold til international lov, som er flygtet til Danmark, skal have mulighed for at fremlægge deres beviser til danske myndigheder, og de skal informeres om deres ret til at gøre det.
Danmarks nye regeringen bør sikre, at de personer, der står bag krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden kan retsforfølges for dette i det danske retssystem. Der bør tilføres tilstrækkelig kapacitet til at efterforske og retsforfølge forbrydelser i henhold til international lov og sikre, at sådanne efterforskninger er politisk støttet. Derfor er det afgørende, at regeringen laver tilføjelser i den danske straffelov, så forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser selvstændigt kriminaliseres i dansk ret.
En ny udlændingepolitik
Den nye regering bør bevæge sig væk fra idéen om at eksternalisere asylbehandlingen udenfor Danmarks grænser.
Amnesty mener at der i stedet bør arbejdes for sikre og solidariske løsninger, såsom asylansøgning fra ambassader, kvoteflygtninge og mere fleksible visumregler, der ikke fodrer irregulære smuglerruter, men involverer aktører som EU og FN.
Danmarks kommende regering bør ændre den udlændingepolitik, som i dag fører til, at mennesker, som er flygtet fra lande som Syrien, Afghanistan og Iran og har fået ophold, efter årevis hives ind i det danske udrejsesystem under forhold, der er designet til at motivere dem til ”frivillig” hjemrejse. Mange har opbygget netværk på arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og i lokalsamfund, men får deres nye rødder revet op, og besked på at flytte på udrejsecentre.
Menneskerettighedssituationen i Syrien, Afghanistan og aktuelt Iran bør afholde danske myndigheder fra forsøg på at hjemsende mennesker, som er flygtet fra disse lande, mener Amnesty Danmark. Der er meget stor risiko for, at de vil lide alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, hvis de vender tilbage til deres oprindelseslande. Alle flygtninge bør sikres fortsat beskyttelse i Danmark, indtil der er sket fundamentale, varige og stabile ændringer i deres oprindelseslande. Amnesty har længe påpeget, at inddragelsen af syriske opholdstilladelser skal stoppe.
I lighed med ukrainske flygtninge bør øvrige flygtninge i Danmark gives mulighed for at bo, arbejde og uddanne sig udenfor asyl- og udrejsecentrene her i landet.
Virksomheders ansvar
I EU er der ny lovgivning om virksomheders og investorers ansvar for menneskerettighederne på vej, og selvom den lovgivning er et vigtigt første skridt til at forebygge negativ indvirkning på menneskerettighederne, kan den ikke stå alene. Derfor bør Danmarks regering, de danske lovgivere og de danske virksomheder og investorer gribe muligheden for at følge progressivt op på de nye EU-regler. Det har et stort potentiale for at styrke menneskerettighederne og Danmarks konkurrenceevne Offentlige indkøb bør også være dækket af den danske implementering af reglerne mener Amnesty Danmark.
Hadtale
I Danmark debatteres allerede nu kvaliteten og de lige muligheder for at deltage iden demokratiske samtale. I den debat er det vigtigt, at ingen ekskluderes, mener Amnesty, som påpeger, at eksempelvis kvinder og minoriteter i særlig grad rammes af hadtale. Den hårde tone og chikanen forårsager, at mange holder sig væk fra debatten. På den måde bliver hadtale rettet mod kvinder, etniske og køns minoriteter på nettet en måde at udelukke dem fra den offentlige online debat, hvilket svækker demokratiet, samt retten til at deltage og frit at ytre sig, , og retten til forsamling og foreningsfrihed. Derfor bør en ny regering arbejde for, at hadtale ikke undergraver ytringsfriheden herhjemme, blandt andet ved at stille højere krav til gældende ret, retssikkerhed, og online platforme som Meta/Facebook, Twitter og Instagram og så videre
Voldtægt
Amnesty er meget tilfredse med, at Danmark i januar 2022 omsider fik en samtykkebaseret lov om voldtægt. Det er dog ikke nok blot at ændre loven, mener Amnesty, som opfordrer den nye regering til at sætte ind overfor de tankegange og fordomme, vi som mennesker kan have. Dette gælder også mennesker i retssystemet.
Med baggrund i Amnestys udredning ”Værdighed og bedre retssikkerhed for voldtægtsofre”, anbefaler Amnesty, at efteruddannelse i voldtægtsmyter og traumereaktioner gøres obligatorisk for bistandsadvokater, der arbejder med voldtægtssager. Dertil anbefaler Amnesty, at samme uddannelsestilbud bliver en del af efteruddannelsen for forsvarsadvokater og dommer, der ligeså arbejder med voldtægtssager.
Sport
Den nye regering bør støtte op om arbejdet for at bekæmpe sportwashing i idrætsorganisationer og blandt stater. VM i Qatar viser et eksempel på, hvor store menneskeretslige konsekvenser det kan have, hvis sportsverden og værtslandet ikke indtænker menneskerettigheder helt fra starten.
Regeringen kan støtte op om arbejdet ved at udvikle en international idrætsstrategi i Danmark i samarbejde med relevante sportsorganisationer og aktører, så den danske regering og idrættens verden har en fælles forståelse af, hvordan vi som land vil agere, når menneskeliv sættes på spil og mennesker systematisk udnyttes i forberedelserne til internationale sportsbegivenheder. Den kan også fortsætte og videreudvikle arbejdet i EU-regi med at sætte krav til sportsorganisationer om at indtænke menneskerettighederne i deres aktiviteter.