EU’s nye krumspring for at standse flygtningestrømmen risikerer at gøre ondt værre. Her er fire grunde til at droppe flygtningeaftalen.
I stedet for nye kortsigtede tiltag, der skal sende mennesker på flugt tilbage til lande uden for Europa, burde EU tilbyde genbosættelser af flygtninge fra Syriens nabolande og arbejde for at skabe sikre og legale veje til at søge asyl i Europa, mener Amnesty International.
Reaktionen kommer, efter formanden for Det Europæiske Råd og den tyrkiske premierminister i sidste uge præsenterede udkastet til en ny flygtningeaftale, der skal vedtages endeligt den 17. og 18. marts.
Aftalen indeholder en række alvorlige problemer og løser intet, mener Amnesty.
1: EU ignorerer asylretten
Aftalen vil betyde, at syriske krigsflygtninge, der ankommer til Europa via den græsk-tyrkiske rute, vil blive sendt tilbage til Tyrkiet uden en individuel asylbehandling. For hver returneret syrisk flygtning tilbyder Europa omvendt at genbosætte en syrisk flygtning fra Tyrkiet.
Det betyder, at hver eneste genbosættelse af en syrisk flygtning fra Tyrkiet til Europa vil være afhængig af, at en anden syrisk flygtning risikerer livet på havet mod Grækenland.
”Det er et kortsigtet løsningsforslag, som hverken er moralsk eller juridisk holdbart. Så længe det er uklart, hvordan EU vil sikre retten til en individuel vurdering af menneskers beskyttelsesbehov, risikerer aftalen at underminere flygtningerettens helt grundlæggende principper. At forslaget kommer fra EU, gør kun den globale skade på flygtninges ret til beskyttelse desto mere alvorlig”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.
Amnesty kritiserer desuden, at det er uklart, hvordan mennesker, der har brug for beskyttelse, men ikke kommer fra Syrien, vil blive stillet i tilfælde af massedeportationer fra Europa til Tyrkiet, da de ikke er garanteret en asylbehandling i Tyrkiet.
”Sammen med syrere udgør irakere og afghanere 90 procent af de mennesker, som ankommer til de græske øer. At sende dem tilbage til Tyrkiet velvidende, at deres krav på international beskyttelse højst sandsynligt aldrig vil blive hørt, får EU’s løfte om at respektere flygtninges rettigheder til at klinge hult”, siger Iverna McGowan, Amnestys europæiske direktør.
2: Flygtninge er ikke sikre i Tyrkiet
EU-ledere har i præsentationen af aftalen forsvaret dens lovlighed med argumentet om, at Tyrkiet er et sikkert land at returnere flygtninge til.
Amnesty er grundlæggende kritisk overfor konceptet om ”sikre tredjelande”, da det underminerer princippet om, at beskyttelsesbehov skal vurderes individuelt. I tilfældet Tyrkiet, mener Amnesty, at der er grund til konkret bekymring på grund af Tyrkiets aktuelle behandling af flygtninge.
”Tyrkiet har med tvang sendt flygtninge tilbage til Syrien, og mange flygtninge i landet lever under desperate omstændigheder. Hundredtusinder af flygtningebørn får ingen skolegang. End ikke i den vildeste fantasi kan Tyrkiet betragtes som et sikkert land, som EU kan udlicitere sit ansvar til”, siger Iverna McGowan.
Amnesty anerkender, at Tyrkiet med modtagelsen af mere end to millioner flygtninge fra Syrien siden borgerkrigens begyndelse for fem år siden har påtaget sig et stort ansvar i flygtningekrisen.
Men siden september 2015 har Amnesty dokumenteret en række overgreb mod syriske flygtninge, som er foregået sideløbende med forhandlinger med EU om håndteringen af flygtningesituationen.
Tyrkiet har ulovligt pågrebet, isolationsfængslet og tvangsdeporteret flygtninge og asylansøgere på vej mod Europa. Alene sidste år blev mindst 200 flygtninge tilbageholdt i hemmelige detentioner uden kontakt til omverdenen, efter de havde forsøgt at rejse til Grækenland. Mange af dem blev derefter tvunget til at returnere til Syrien og Irak.
Amnestys kriseresearchere har ved grænsen mellem Syrien og Tyrkiet så sent som i februar desuden modtaget rapporter om, at syriske flygtninge, herunder børn, er blevet skudt af tyrkiske sikkerhedsvagter, da de forsøgte at krydse grænsen ud af Syrien.
3: Ingen ”game-changer”
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har udlagt planen som en mulig ”game-changer”, der vil ødelægge menneskesmuglernes forretningsmodel.
Men hvis menneskesmuglernes forretning skal ødelægges, kræver det sikre veje til asylbehandling i Europa, påpeger Amnesty, som stiller sig tvivlende overfor påstanden om, at aftalen mellem EU og Tyrkiet vil forhindre menneskesmugling og ikke blot forværre den.
Amnesty dokumenterede i november 2015, at EU’s medlemsstater tilsammen havde brugt mere end 175 millioner euro på at bygge mere end 235 kilometer hegn ved EU’s ydre grænser. I stedet for at have bremset mennesker på flugt i at søge mod Europa har det alene tvunget dem i hænderne på menneskesmuglerne, som har sendt dem ud på stadigt farligere ruter.
”De europæiske lande, som støtter aftalen i det nuværende udkast, sætter nogle helt grundlæggende principper for beskyttelse af flygtninge over styr i et forsøg på at standse én enkelt vej ind i Europa. Selv hvis vi er parat til at give køb på vores principper, er det højst usandsynligt, at det vil virke”, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.
”Det, som der lige nu er brug for, er massiv hjælp til nærområderne, før de kollapser yderligere. Ikke at EU med nye krumspring forsøger at forhindre mennesker i at forlade dem”, siger Trine Christensen.
4. Europa belønner autoritært Tyrkiet
Amnesty opfordrer den danske regering og de øvrige EU-lande til at afvise aftalen, men bifalder intentionen om øget økonomisk støtte til den humanitære håndtering af flygtningesituationen i Tyrkiet.
Derimod er Amnesty kritisk overfor udsigten til at tilbyde Tyrkiet udvidede EU-forhandlinger på et tidspunkt, hvor udviklingen i landet går den helt forkerte vej, og styret i Ankara ser stort på helt grundlæggende menneskerettigheder.
I begyndelsen af marts tog regeringen kontrollen med landets største avis, Zaman, og i Amnestys nye årsrapport konkluderes det, at menneskerettighedssituationen i landet er kraftigt forværret siden parlamentsvalget i juni 2015.
Angrebene mod den frie presse er taget til, ytrings- og forsamlingsfriheden krænkes rutinemæssigt, overgreb begået af politiet og i landets detentioner er steget, straffrihed for menneskerettighedskrænkelser fortsætter, og retsvæsenets uafhængighed er truet.
”Det har sjældent været farligere at være offentlig kritiker af Tyrkiets regering eller at tilhøre landets kurdiske mindretal. Hvis EU indgår nye aftaler, der ikke tager hensynet til menneskerettighederne alvorligt, så sender det et meget dårligt signal til andre kandiderende EU-lande og til resten af verden. Vi kommer til at holde øje med, om denne her aftale vil være med til at forværre situationen i Tyrkiet”, siger Trine Christensen.