Kemiske angreb mod civile i Darfur Krig Sudan civile

 
Udgivet
01.
Nyhed

© Adriane Ohanesian

Kemiske angreb mod civile i Darfur

Sudans militær har dræbt hundredvis af civile med kemiske våben og udslettet 170 landsbyer i Darfur. Over halvdelen af de dræbte er børn, og lidelserne er enorme. Amnesty slår alarm.

Indbyggerne i den lille landsby i Darfur ved stadig ikke præcis, hvad det var, der ramte dem, da de tidligere på året blev angrebet med flere granater fra Sudans militær. En af landsbyens kvinder, der var hjemme med sine børn, da bomberne faldt, fortæller, at bomberne udviklede en tyk, sort røg, som kort efter skiftede farve til en blålig, ildelugtende tåge.

”Der faldt adskillige bomber i landsbyen og i bakkerne rundt om byen. De fleste af mine børn er syge efter røgen. De kastede op og fik diare umiddelbart efter angrebet, og de hostede meget. Nu er deres hud blevet helt sort, som om den er blevet brændt”, siger hun.

 

Tyk og giftig røg

En anden af landsbyens kvinder blev ramt af granatsplinter, men det var ikke det værste.

”Da bomberne ramte, kom der først flammer og derefter en tyk, sort røg. Vi følte os omgående svimle og kastede op… Min hud er stadig ikke normal. Jeg har stadig hovedpine, selv efter jeg har taget medicin… Min baby er ikke rask. Han er hævet på kroppen. Han har vabler og sår. De sagde, at han ville få det bedre, men der sker ikke noget”, fortæller hun.

Seks måneder efter angrebet lider både hun og hendes barn af de smertefulde eftervirkninger fra angrebet, og de er langt fra de eneste.

 

Kemiske våben

De to kvinders beretninger er blot to ud af 235 interviews, som researchere fra Amnesty International har foretaget i et af de mest afsondrede områder af Sudan – Jebel Marra i Darfur. De mange interviews er foretaget via telefon, da journalister og hjælpeorganisationer er totalt afskåret fra at komme ind.

I årene 2003 til 2009 blev omkring 300.000 indbyggere dræbt i Darfur under voldsomme krigshandlinger, og cirka 2,7 millioner mennesker blev drevet på flugt af regeringsstyrker og væbnede militser. Det fik i 2009 Den Internationale Straffedomstol (ICC) til at rejse en sag om krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden mod Sudans præsident Omar al-Bashir, som dog hidtil har undgået at blive pågrebet. 

I 2016 er konflikten brudt ud igen, men denne gang har Bashirs militær taget kemiske våben i brug. Amnesty har konstateret mindst 30 angreb med kemiske våben siden januar. Ifølge uafhængige eksperter i kemiske våben er der – baseret på fotos, video og beskrivelser fra ofrene – formentlig tale om sennepsgas. En gas, der blandt andet påvirker lungerne, giver vejrtrækningsproblemer og opkast med blod, og giver vabler og væskende sår, så huden skifter farve eller falder helt af. Nogle har mistet synet.

Darfur camp

Brændt jord

I den nye rapport ”Brændt jord, giftig luft” fortæller indbyggerne samstemmende om de ekstremt smertefulde eftervirkninger fra giftgasangrebene, og uden adgang til lægehjælp døde 200-250 civile af de kemiske våben – størstedelen er børn. Samtidig viser satellitbilleder, at mindst 171 landsbyer er blevet helt eller delvist ødelagt, plyndret og nedbrændt af militæret, siden offensiven blev indledt i januar.

”Omfanget og brutaliteten af disse angreb er svære at sætte ord på. Billederne og videoerne, som vi har set under vores research, er i sandhed chokerende. I en af videoerne skriger et lille barn af smerte inden sin død, og mange billeder viser små børn dækket af sår og vabler. Nogle var ude af stand til at trække vejret og kastede blod op”, fortæller Tirana Hassan, der er Amnesty kriseresearcher.

Huden falder af

Amnesty har også talt med en mand, som siden 2003 har hjulpet med at behandle ofre for krigshandlinger i flere landsbyer i Darfur – typisk med brug af salt og urter. Han fortæller, at han aldrig har oplevet noget lignende i de 13 år, han har set krigsskader. 19 af de mennesker, han har hjulpet efter de kemiske angreb i år, døde i løbet af en måned. Alle sammen oplevede mærkbare forandringer af deres hud. Cirka halvdelen fik sår, som blev grønne, mens den anden halvdel oplevede, at huden faldt af, og de fik væskende sår.

Amnesty researcher, Tirana Hassan, siger, at det er svært at overdrive, hvor ondskabsfulde konsekvenserne af kemiske våben er, når gasserne kommer i kontakt med menneskets krop.

”Kemiske våben har været forbudt i årtier baseret på den kendsgerning, at de menneskelige lidelser, som de forårsager, aldrig kan retfærdiggøres. Det faktum, at Sudans regering nu benytter dem igen og igen mod sin egen befolkning, kan ikke ignoreres af verdenssamfundet. Der er brug for handling”, siger Tirana Hassan.

Pres på FN’s Sikkerhedsråd

Amnesty International opfordrer Sudan til omgående at indstille angrebene i Darfur, hvor over 250.000 indbyggere ifølge FN er på flugt.

Samtidig opfordrer Amnesty til, at FN’s Sikkerhedsråd presser på for, at humanitære organisationer og fredsbevarende styrker kommer ind i de fjerntliggende områder af Darfur som Jebel Marra. Desuden skal den nuværende våbenembargo håndhæves langt mere effektivt og udvides til at gælde hele Sudan, og FN skal indlede undersøgelser af de kemiske angreb, så de ansvarlige kan blive stillet til regnskab.

”Omfanget og brutaliteten af disse angreb er svære at sætte ord på. Billederne og videoerne, som vi har set under vores research, er i sandhed chokerende. I en af videoerne skriger et lille barn af smerte inden sin død, og mange billeder viser små børn dækket af sår og vabler. Nogle var ude af stand til at trække vejret og kastede blod op”, fortæller Tirana Hassan, der er Amnesty kriseresearcher.

02.
Støt

Gør en forskel - bliv medlem

Vi arbejder for, at civile beskyttes mod overgreb og drab under væbnede konflikter.

Vores researchere tager på fact finding-missioner over hele kloden, hvor de samarbejder med lokale menneskerettighedsforkæmpere og organisationer om at dokumentere forholdene for civile i konfliktzoner. Civile under væbnede konflikter har ifølge internationale konventioner krav på særlig beskyttelse og omsorg. 

Du kan støtte Amnestys arbejde ved at blive medlem. 

Støt arbejdet - bliv medlem af Amnesty
03.
Relateret indhold
Krigens civile ofre

Amnesty vælger ikke side i konflikter. Vi dokumenterer og aktionerer mod krænkelser.

Bliv medlem

Som medlem er du med til at værne om børn og voksnes menneskerettigheder over hele verden.

@amnestydk

Dennis Christensen har siden 2017 været fængslet for religiøs ekstremisme i Rusland. Nu har en domstol afgjort, at… https://t.co/daYpQJjlsN

ANSVAR FOR FORBRYDELSER

Krigsforbrydelser, folkemord og forbrydelser mod menneskeheden må aldrig gå ustraffet hen.