Azad deporteres – broderen fik asyl
Azad er 23 år, da Amnesty møder ham i Kabul i Afghanistan i maj 2017. Det er fem dage siden, han blev deporteret fra Holland. Han identificerer sig som homoseksuel, og han har familie, der arbejder for de internationale væbnede styrker. Ifølge FN fører begge forhold til stor risiko for forfølgelse.
Azad fortæller, at hans far blev myrdet af Taliban, og at han og familien flygtede fra hjemlandet til Iran i årene efter år 2000. Azad voksede op i Iran, men familien kunne ikke opnå lovligt ophold, hvilket blandt andet betød, at børnene ikke kunne gå i skole. Moderen var desperat og besluttede, at hun og hendes to sønner var nødsaget til at drage mod Europa i 2011.
Azad beretter, at moderen mistede livet til søs på vej fra Tyrkiet til Grækenland.
”Jeg vil bare gerne besøge min mors grav”, siger han grædende til Amnestys researchere.
Azad og broderen ankom i 2011 til Holland, hvor de opholdte sig i omtrent seks år. Af uklare årsager fik broderen asyl, men Azad var ikke lige så heldig. Han blev så bange for at blive sendt til Afghanistan, at han med et glasskår forsøgte at skære halsen over på sig selv. Men det var ikke skarpt nok, og han forsøgte derfor at sluge det. På det tidspunkt var han tilbageholdt af myndighederne, og det lykkedes personalet at standse ham.
Azad fremviser et ar på højre side af halsen og sine skader i munden.
Han blev deporteret til Kabul i maj 2017 og fortæller, at han aldrig har været i byen før, at han ikke kender et eneste menneske i hovedstaden, som er det farligste sted at opholde sig i landet, og at han i desperation forsøger at skjule sin seksualitet:
”Her prøver jeg at opføre mig som en mand. Jeg er ved at miste forstanden. Om natten er jeg fuld af frygt. Jeg er virkelig bange”, fortæller han.
Azad aner ikke sine levende råd. Han ved ikke, hvad han skal gøre, eller hvor han kan tage hen.
