Aktivister bliver dræbt og forfulgt verden rundt

01.
Ny rapport

Scanpix/Eitan Abramovich

Naboer ser til, mens efterforskere gennemgår gerningsstedet, hvor Yuri Melini blev skudt og hårdt såret i 2008. Han leder organisationen CALAS i Guatemala, som blandt andet kæmper for oprindelige folks rettigheder over for blandt andet mineselskaber.

Aktivister bliver dræbt og forfulgt verden rundt

Når Amnesty International igen og igen udtaler, at menneskerettighederne er under stigende pres, så bliver det underbygget af frygtelige kendsgerninger. Modige menneskerettighedsforkæmpere og aktivister kæmper i stigende grad en kamp på liv og død. I 2016 blev 281 dræbt. Året før var det 156.

Burundi, august 2015: Pierre Calver Mbinimpa er på vej hjem fra arbejde. En motorcykel kører op på siden af ham, og føreren skyder ham i ansigtet. Mbinimpa overlever efter en kompliceret operation og en lang sygdomsperiode. Et par måneder senere bliver hans svigersøn skudt og dræbt. Efter endnu en måned bliver hans egen søn myrdet af sikkerhedsstyrker.

Guatemala, 12. november 2016: Jeremy Abraham Barrios er 22 år gammel, da han bliver skudt og dræbt på gaden i centrum af Guatamala City.

Honduras, 4. marts 2016: Klokken et om natten er der indbrud i Berta Cáceres hjem i den lille bjergby La Esperanza i Honduras. En eller flere af gerningsmændene åbner døren til hendes soveværelse og affyrer seks skud. Berta Cáceres dør på stedet.

Disse mennesker er blot en håndfuld blandt de flere tusinde, der de seneste par årtier er blevet myrdet, overfaldet, truet eller bortført, fordi de modigt kæmper for menneskerettighederne.

Pierre Calver Mbinimpa fra Burundi grundlagde organisationen APRODH, som arbejder for beskyttelse af menneskerettigheder og tilbageholdte personer. Han oprettede organisationen, efter han i årene 1994-96 selv blev tortureret, mens han var uretfærdigt fængslet.

Den 22-årige Jeremy Abraham Barrios fra Guatamala arbejdede som assistent for direktøren i organisationen CALAS, der kæmper for og rådgiver oprindelige folk, når deres liv og levned bliver truet af for eksempel store mineselskaber, der gør indhug i deres jord. Direktøren selv, Yuri Melini, blev i 2008 skudt og hårdt såret af maskerede mænd.

Berta Cáceres fra Honduras viede sit liv til kampen for miljø, oprindelige folk og kvinders rettigheder. Selv om hun nød international bevågenhed og solidaritet, så valgte hendes fjender den ultimative løsning i kampen mod hendes retfærdige sag. De var tilsyneladende ikke nervøse for, at offentligheden udmærket godt vidste, hvorfor hun blev myrdet.


Deklaration forpligter

I 1998 vedtog FN’s generalforsamling en deklaration, der gør det obligatorisk for samtlige stater at anerkende menneskerettighedsforkæmpernes afgørende arbejde og beskytte dem mod overgreb, hvilket omfatter at retsforfølge enhver, der med ulovlige midler forsøger at forhindre dem i at føre deres fredelige kamp.

Staterne svigter

Amnestys rapport ”Deadly but Preventable Attacks” viser desværre tydeligt, at det ikke er blevet mindre farligt at stille sig op og forsvare menneskerettighederne. Siden deklarationen blev vedtaget for 19 år siden, er 3.500 rettighedsforkæmpere blevet myrdet, og i de seneste par år har den blodige udvikling taget fart. Alene i årene 2014-16 er antallet af dræbte forkæmpere omtrent fordoblet fra 145 til 281.

Amnesty konstaterer også i rapporten, at krænkelserne mod forkæmpere i stort omfang ikke bliver efterforsket. Det underminerer basale retsprincipper og sender et tydeligt signal om, at forbrydelser mod menneskerettighederne kun indebærer en begrænset risiko.

Datteren til nu afdøde Berta Cáceres fra Honduras siger til Amnesty:

”Selv om motiverne bag de forskellige angreb varierer, så er de alle et udtryk for ønsket om at lukke munden på enhver, der taler i mod uretfærdighed og udfordrer magten. Angrebene sender bølger igennem de enkelte samfund og skaber en ond cirkel af frygt, som underminerer alles rettigheder”.

Beskyttelse og efterforskning

Amnesty International opfordrer samtlige stater til at leve op til de forpligtelser, de selv har skrevet under på i deklarationen fra 1998. Myndighederne skal offentligt støtte forkæmpernes arbejde og anerkende deres bidrag til udbredelsen af menneskerettighederne.

De samme stater og myndigheder skal tage ethvert nødvendigt og lovligt middel i brug for at forhindre fremtidige angreb og for at retsforfølge de skyldige. Det kræver en effektiv og tilbundsgående efterforskning af samtlige krænkelser, hvad enten der er tale om trusler, overfald, mord eller bortførelser.