Cuba: Stadig farligt at sige sin mening

 
Udgivet
01.
Nyhed

Cuba: Stadig farligt at sige sin mening

Da pressefotograferne i marts 2016 forevigede Barack Obama og Raúl Castros håndtryk i Havana, troede mange, at Cuba endelig var på vej mod åbenhed og frihed for landets borgere. Men reel forandring i Cuba lader vente på sig. Amnesty dokumenterer i en ny rapport, at det cubanske regime stadig intimiderer, chikanerer og fængsler politiske modstandere og menneskerettighedsforkæmpere.

Amnesty International dokumenterer i den nye rapport ”Your Mind Is In Prison”, hvordan det cubanske styre stadig knægter grundlæggende frihedsrettigheder med arrestationer, fyringer og censur.

Mange havde ellers store forhåbninger, efter USA's præsident Obama sidste år genoprettede diplomatiske forbindelser med Cuba, der havde været afbrudt i årtier. I manges øjne lignede det begyndelsen på en snarlig lettelse af styrets stramme greb om borgerne.

En række højtprofilerede besøg af blandt andre Paven, Røde Kors, FN’s særlige rapportør på traffickingområdet og ikke mindst rockgruppen Rolling Stones har ligeledes lagt et lag skinnende fernis ud over regimets image og givet forventninger om en friere fremtid for cubanerne. Men besøgene er, ifølge den nye rapport ”Your Mind Is In Prison”, ikke andet end netop fernis.

Amnesty citerer i rapporten den cubanske menneskerettighedsgruppe, CCDHRN (Comisión Cubana de Derechos Humanos y Reconsiliación), for en stigning i politisk motiverede tilbageholdelser fra 8.616 til 9.940 i årene 2015-16.


”I Cuba har du altid én fod inde i fængslet og én fod uden for”.

- Cubaner interviewet af Amnesty i Tapachula, Mexico, i maj 2017


Sådan blev rapporten til

I marts 2017 tog Amnesty på mission til Nuevo Laredo på den mexicanske side af grænsen til USA, hvor mange cubanere er strandet. Her interviewede Amnestys udsendte i alt 40 cubanske migranter. I maj samme år gennemførte Amnesty dybdegående interviews med yderligere 40 cubanere i den mexicanske by Tapachula.

Alderen på de interviewede spændte fra 19 til 65 år. De fleste var mænd.

Oplysningerne, som cubanerne gav til Amnesty, er med avanceret research software (NVIVO) blevet sammenhold med oplysninger fra et meget stort antal andre kilder.    


”Alt er ulovligt”

Amnesty mødte cubaneren Carlos i den mexicanske by Tapachula i maj 2017. Han fortæller, at han er uddannet i militæret, og at han blev udvalgt til at arbejde for Cubas sikkerhedstjeneste. Efter ansættelsen skulle han have et almindeligt job som cover for sit virke som agent. Kun hans allernærmeste familie kendte til hans egentlige arbejde.

 


Mens Carlos arbejdede som kok på en fabrik, videregav han information til staten om mennesker i sin omgangskreds, og det betyder ifølge ham selv, at flere af hans venner i dag sidder i fængsel. Officielt blev nogle fængslet for at handle med kød, mens andre blev fængslet for at forsøge at forlade landet med båd.

”Alt er ulovligt i Cuba. I Cuba fængsler de folk ulovligt. Ifølge regeringen er der ingen politiske fanger i landet”, siger Carlos til Amnesty.

Carlos fortæller, at han havde et stort hus i Cuba og ingen økonomiske bekymringer. Men på et tidspunkt i 2016 kunne han ikke længere forlige sig med undertrykkelsen, og han forlod sit hjemland.

Carlos siger, at han nærmest ikke kan forestille sig, hvad der ville ske med ham, hvis han vender tilbage til Cuba.

Selvom han ikke befinder sig lovligt i Mexico og har levet under jorden i de lande, han har været, siden han forlod Cuba, så siger han, at en stor vægt er lettet fra hans skuldre.


Fængslet for ”farlighed”

Ivan studerede sprog og arbejdede som turistguide i Havana. Ifølge ham selv har han aldrig været involveret i egentlig politisk aktivitet, men har siden sin tidlige ungdom haft flere venner, der blev anset som modstandere af styret.

Han har sammenlagt siddet fængslet i syv år efter anklager om ”farlighed”, ”foragt” og ”ulydighed”, som alle er meget vagt definerede anklager og ikke i overensstemmelse med international ret.

 


Første gang Ivan blev tilbageholdt, var han 18 år. Det var i 1998. Anklagen var ”farlighed”. Beviset var alene hans venskab med en person, der ifølge staten var dissident. Efter et år og otte måneder i husarrest, sagde myndighederne, at han ikke fulgte reglerne for husarrest, og han fik en fængselsdom på to år.

Fem måneder efter sin løsladelse fik han endnu en dom på et års husarrest, fordi han angiveligt havde været i skænderi med en person fra sikkerhedstjenesten. Straks forsøgte han at forlade landet i en båd, men blev standset og fik yderligere otte måneders fængsel for ”ulydighed”. Derefter sad han i årene 2004-2008 i fængsel for ”foragt”.


Fyret for klage til arbejdsgiver

Eliecer var socialrådgiver i Cuba. Da han en dag gik til sin chef med en klage over, at ledelsen beordrede ham til at love klienterne ydelser, som de vidste, de ikke kunne levere, begyndte han at blive chikaneret på arbejdspladsen. Ledelsen begyndte at udspørge ham om hans cubanske venner i USA og krævede, at han skulle afbryde enhver forbindelse med dem.


Til sidst kunne Elicier ikke tage mere og valgte at sige sin stilling op. Men det sluttede ikke her. For da han søgte nye stillinger i det offentlige, fik han at vide, at han ikke kunne blive ansat på grund af sit ry på den tidligere arbejdsplads.


Udelukkelse fra arbejdsmarkedet

Den cubanske regering er landets suverænt største arbejdsgiver. Omtrent 72 procent af arbejdsstyrken er ansat i den offentlige sektor eller ”statssektoren”, som den ofte bliver kaldt i Cuba. Det giver styret en suveræn mulighed for at straffe en person med udelukkelse fra arbejdsmarkedet, hvis de anser vedkommende for at være til fare for regimets magtposition.

Der er blevet udgivet flere rapporter om diskrimination og politisk motiverede fyringer af cubanske arbejdstagere. Det omfatter blandt andet repræsentanter fra fagforeninger, menneskerettighedsforkæmpere, journalister og akademikere i offentlig tjeneste.

Den Internationale Arbejdstagerorganisation, ILO, har i næsten tre årtier påpeget diskrimination af folks adgang til arbejdsmarkedet og uddannelse på basis af politiske holdninger.

Amnestys anbefalinger

På de sidste sider i rapporten ”Your Mind Is In Prison” redegør Amnesty for en lang række konkrete anbefalinger til den cubanske regering. De handler om at tillade inspektioner fra internationale organisationer og implementering af internationale regler for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Amnesty kræver, at samtlige samvittighedsfanger bliver løsladt straks og uden betingelser, og at der bliver taget hånd om enhver form for chikane og intimidering på grund af politisk aktivitet.


Download eller læs Amnestys tegneserie om vægtløfteren Graciela, der talte regimet midt imod.