Israelske soldater vil have sandheden frem
FN’s Sikkerhedsråd vedtog i december en resolution, der pålægger Israel at stoppe de ulovlige bosættelser på palæstinensisk jord. Israel har reageret med vrede og forsøger samtidig at lukke munden på de soldater i organisationen Breaking The Silence, der kritiserer hærens metoder på Vestbredden. AMNESTY har mødt Breaking The Silence.
Af Ole Hoff-Lund
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #1 2017
For Achiya Schatz var det en drøm at komme ind i en eliteenhed i den israelske hær. Han er vokset op i en stærkt religiøs familie, der altid har bakket op om militæret. Begge forældre indvandrede fra Tyskland efter Anden Verdenskrig, faderen er ultraortodoks jøde, og onklen blev dræbt under Oktober-krigen mod Syrien og Egypten i 1973. Et nationalistisk, zionistisk hjem, siger Achiya Schatz.
Drømmen gik i opfyldelse
Achiya Schatz blev i 2005 optaget i eliteenheden Duvdevan, hvor han skulle udføre sin treårige militærtjeneste i Israeli Defense Forces (IDF). Eliteenheden opfattes af mange som verdens hårdeste antiterror korps, og den har blandt andet til opgave at infiltrere det palæstinensiske samfund i jagten på mulige terrorister.
Den israelske antiterrorenhed Duvdevan er sat i verden for at opspore og bekæmpe terrorister. Men enheden udfører også missioner, der ifølge Breaking The Silence kun har til hensigt at terrorisere uskyldige civile palæstinensere ved at storme private hjem midt om natten. Foto: Israel Defence Forces
”Vores operationer havde altid den ene overordnede tanke for øje, at palæstinenserne skulle mærke vores tilstedeværelse. Til alle tider. Vi skulle skabe frygt, så palæstinenserne ikke angreb os. De skulle aldrig føle sig sikre. Vi fik fortalt, at alle palæstinensere var potentielle terrorister, og at de alle sammen ønsker at slå os ihjel. Både mænd, kvinder og børn var en trussel”, fortæller Achiya Schatz.
Skræmte familier
Han beskriver de natlige raids mod palæstinensiske hjem, hvor specialenheden mødte op tungt bevæbnede og med masker, så kun øjnene var synlige. Otte mand trængte ind i huset og gik fra rum til rum for at vække den skræmte familie. Børn blev vækket med et geværløb mod hovedet og en hånd over munden, så de ikke skreg.
”Et våben er den bedste måde at kommunikere på. Du behøver ikke at tale arabisk. Dit våben gør det for dig”, siger Achiya Schatz.
Familien blev samlet i et rum og afhørt, mens resten af huset blev endevendt for mulige spor. Derefter blev der taget billeder af alle beboerne. Metoden blev kaldt mapping, så IDF vidste, hvem der boede i huset.
”Strategien var, at de skulle føle sig forfulgt og overvåget konstant. Vi skulle ødelægge deres daglige rutiner og lave husundersøgelser hver nat. Problemet var bare, at vi aldrig fandt noget i husene. Men operationerne holdt os skarpe”, siger Achiya Schatz, der har set både børn og voksne tisse i bukserne under ransagningerne.
Ifølge Achiya Schatz kan man hver nat på gaden i Hebron se soldater fra eliteenheden Duvdevan på vej til eller fra aktioner i private palæstinensiske hjem. Aktionerne foregår midt om natten for at skabe frygt og chikanere de civile mest muligt. Foto: Israel Defence Forces
Breaking The Silence
Men efter et par år i hæren begyndte tvivlen at nage dybt i ham. Operationerne i private hjem i de besatte palæstinensiske områder gav ikke mening, og Achiya begyndte at lede efter svar. De kom først, da han efter sin militærtid blev kontaktet af organisationen Breaking The Silence (BTS), der siden 2004 har dokumenteret overgreb og indsamlet vidnesbyrd fra soldater, der har gjort tjeneste i IDF.
Netværket af tidligere soldater deler deres oplevelser og erfaringer med offentligheden for at få befolkningen – og i sidste ende politikerne – til at ændre kurs i spørgsmålet om besættelsen af palæstinensisk jord og formålet med militæroperationerne.
”Det skaber ikke fred, når du kontrollerer et helt folk i 50 år, når du forhindrer familier i at leve sammen, når du indfører checkpoints tilfældige steder, når du nat efter nat stormer ind i almindelige familiers huse og truer dem med skydevåben, når du gør livet så besværligt som muligt for millioner af mennesker. Men jeg har aldrig kendt en anden virkelighed. Sådan har det været hele mit liv. Det er på tide at gøre noget nyt”, siger Achiya Schatz, der i dag er talsmand for Breaking The Silence.
Israelske styrker rykker ind i et privat palæstinensisk hjem i Beit Ommar på Vestbredden klokken fire om morgenen. Foto: Scanpix
Det koster at åbne munden
Som de fleste andre af de over 1.100 soldater, der har brudt tavsheden om den israelske besættelse, har det haft personlige omkostninger for Achiya. Familiemedlemmer vil ikke tale med ham. Kolleger har slået hånden af ham. Han er blevet forulempet på gaden, tilsvinet i telefonen og på Facebook, og han har forsvaret BTS’ lokaler mod vrede bosættere. Men han forudser, at situationen kan eskalere yderligere.
”Vi har den mest højreorienterede regering nogensinde, som promoverer bosættelserne. De omtaler os som forrædere, og folk ved godt, hvad de skal gøre med forrædere. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis de fysiske angreb mod os på et tidspunkt går over stregen. Men intet af det kan stoppe mig. Jeg har et ansvar både som soldat og som menneske for at skabe en bedre fremtid”, siger Achiya Schatz.
Forbudt adgang til skoler
Gennem det seneste år er det politiske pres vokset yderligere for at afskære Breaking The Silence fra at holde foredrag for elever og studerende på israelske skoler. Ifølge avisen Haaretz har undervisningsminister Naftali Bennett fremlagt et lovforslag, der vil forbyde grupper og individer at få adgang til skoler, hvis ”der er bekymring for, at deres aktiviteter kan føre til, at israelske soldater kan retsforfølges i internationale fora og i udlandet for handlinger, de har udført som en del af deres militærtjeneste”.
Da FN’s Sikkerhedsråd i december vedtog en resolution, der fordømmer de israelske bosættelser, gik Bennett skridtet videre og opfordrede til, at Israel omgående annekterer store dele af Vestbredden for at give FN svar på tiltale. I forvejen bliver Breaking The Silence af mange højreorienterede beskyldt for at underminere staten Israel og IDF, men det afviser Achiya Schatz med en hovedrysten:
”Alle i Israel ved, at vi ikke forsøger at skade IDF eller betvivler Israels ret til at forsvare sig selv. Problemet er ikke hæren. Problemet er den politiske mission, som soldaterne er sat til at opfylde. Vi sætter udelukkende spørgsmålstegn ved lovligheden af den israelske besættelse af palæstinensisk land og ved fornuften i regeringens politik”.