Myanmars militær fortsætter angrebene mod rohingyaer, og har nu lagt forbudte antipersonel miner i grænseområdet til Bangladesh. FN vurderer nu, at 290.000 mennesker i de seneste to uger har krydset grænsen mellem Myanmar og Bangladesh.
Ikke alene bliver det etniske mindretal rohingyaerne i Myanmar myrdet og voldtaget, mens deres landsbyer brændes ned. De skal også frygte for at træde på landminer, når de i desperat flugt fra rædslerne forsøger at redde deres liv ved at krydse grænsen til nabolandet Bangladesh.
I går søndag sprængte endnu to landminer i grænselandet mellem Myanmar og Bangladesh, og en ung mand mistede det ene ben. Antallet af dokumenterede episoder, hvor mennesker på flugt træder på miner, er nu oppe på tre. Søndag den 9. september kunne Amnesty rapportere, at minerne i to andre tilfælde har såret mindst tre civile alvorligt, hvoraf de to var børn, mens en mand har mistet livet.
Myanmar er et af kun en håndfuld lande i verden, her i blandt Nord Korea og Syrien, der stadig anvender antipersonelle landminer. De blev forbudt ifølge en international traktat fra 1997. https://www.un.org/disarmament/geneva/aplc/
Strømmen af mennesker på flugt er eskalerende. I sidste uge lød vurderingen, at 150.000 havde krydset grænsen. Nu lyder buddet på hele 290.000.
Myanmar afviser
I sidste uge afviste en talsmand for Myanmars reelle regeringsleder og modtager af Nobels Fredspris Aung San Suu Kyi, at landets hær skulle have placeret minerne. ”Hvem kan med sikkerhed sige, at minerne ikke er blevet placeret af terrorister”, lød meldingen.
I en rapport fra juni 2017 dokumenterede Amnesty International, at Myanmars hær tidligere har brugt antipersonelle landminer.
Få dage efter Myanmars afvisning meddelte Bangladeshs udenrigsminister overfor nyhedsbureauet Reuters, at landet har afleveret en officiel klage over, at Myanmar har placeret landminer langs de to landes fælles grænse.
Denne landmine er russisk designet og af typen PMN-1, men den kan være produceret i et andet land. Den er formentlig lokaliseret den 4. september 2017 i Myanmar ikke langt fra grænsen til Bangladesh.
Etnisk udrensning
Tirana Hassan, leder af Amnesty Internationals kriseberedskab, befinder sig i øjeblikket tæt på grænsen mellem Bangladesh og Myanmar. Hun udtaler:
”Myanmars myndigheder bør straks stoppe med deres blanke afvisninger. Alt tyder på, at det er landets egne styrker, der nedgraver minerne. Det er ikke alene ulovligt, det er almindelige mennesker, der er mål. Det, der udfolder sig lige foran vores øjne, kan beskrives som en etnisk udrensning af rohingyaerne alene på grund af deres etnicitet og religion. Rent juridisk er der tale om forbrydelser mod menneskeheden, som omfatter mord, deportation eller tvangsforflyttelse af en befolkningsgruppe”.
Påstanden om forbrydelser mod menneskeheden bliver i dag bakket op af FN’s kommissær for menneskerettigheder.
”Situationen forekommer at være et skoleeksempel på etnisk udrensning”, sagde han i dag til FN’s Menneskerettighedsråd i Geneve.