På baggrund af snart to måneders research og over 120 interviews anklager Amnesty International i en ny rapport Myanmars militær for at have begået forbrydelser mod menneskeheden i Rakhine-provinsen. Her har militære angreb mod rohingyaerne tvunget mere end en halv million mennesker til at flygte for livet. Tre overlevere fortæller, hvad der skete, da militæret angreb deres landsbyer.
12-årige Fatima blev skudt ned bagfra
Amnesty har interviewet 17 overlevende fra militærets angreb på landsbyen Chut Pyin den 27. august. Seks af dem havde skudsår, og de beskriver alle en regulær massakre, hvor Myanmar militær, grænsepolitiet samt lokale selvtægtsgrupper omringede byen, skød mod de som flygtede, og systematisk nedbrændte rohingyaernes huse og bygninger.
12-årige Fatime var hjemme med sine forældre, otte søskende og sin bedstemor, da de opdagede røgen fra en anden del af landsbyen.
Da familien løb ud af døren, begyndte uniformerede mænd at skyde på dem, fortæller hun. Hun så både sin far og sin ti-årige søster blive skudt. Derefter blev hun selv ramt på bagsiden af sit højre knæ.
”Jeg faldt sammen, men min nabo greb fat i mig og bar mig væk”, siger Fatima, hvis mor og storebror blev dræbt i angrebet.
Efter en uge på flugt modtog hun i Bangladesh omsider behandling for skudsåret.
Amnesty har forelagt fotografier af hendes skudsår for en medicinsk ekspert, som konkluderer, at såret er konsistent med et skud, som har ramt låret bagfra.
Flere medicinske medarbejdere i Bangladesh har beskrevet, at de har behandlet mange sår, som stemmer overens med skud affyret mod mennesker, som har haft ryggen mod angrebsmændene under deres flugt.
”Jeg faldt sammen, men min nabo greb fat i mig og bar mig væk”, siger Fatima, hvis mor og storebror blev dræbt i angrebet på landsbyen Chut Pyin den 27. august.
40-årige Shara blev forbrændt i sit hjem
Også 40-årige Shara Jahans familie blev angrebet, da militæret satte ild til byen Chut Pyin.
Shara fortalte Amnesty, at hun var hjemme med sin mand og deres sønner, da de så flere omkringliggende huse blive sat i brand. Mændene løb ud, men Shara blev tilbage og kaldte på sine yngste børn.
Hendes mand, Shabi Ullah, og en af hendes sønner, 20-årige Ozullah, blev skudt og dræbt. Shara fortæller, hvad der skete med hende selv:
”Taget begyndte at brænde. Dele af det faldt ned, og jeg blev brændt. Der gik ild i tøjet på min krop. Jeg flygtede. Der var ingen til at redde mig. Jeg var der (i det brændende hus, red.) i meget kort tid. Der var ild i hele min krop, i mit tøj.”
”Jeg rullede mig i den smule vand, som var i rismarken. Jeg lå i rismarken indtil solnedgang. Derefter tog vi til Ah Tet Nan Yar. De gav os mad. Så gik vi i flere dage mod bådene og kom til Bangladesh. De satte mig på en bil til en klinik for at få behandling. Jeg var der i ti dage, måske mere. Vi mistede vores børn, vi mistede vores mænd. Det er meget hårdt”.
Amnesty har delt fotos af Sharas brandskader med en medicinsk ekspert, som konkluderer, at hendes skader stemmers overens med hendes forklaring. Om skaderne i huden, vurderer lægen, at det stemmer overens med dybe anden- og tredjegradsforbrændinger forekommet en måned tidligere.
30-årige S.K.’s barn blev dræbt – selv blev hun voldtaget
Amnesty International har også interviewet syv rohingya-kvinder og piger, som overlevede seksuel vold begået af Myanmars sikkerhedsstyrker.
Fire af kvinderne og en 15-årig pige blev voldtaget, alle i forskellige hændelser, hvor mellem to og fire øvrige kvinder samtidig blev udsat for voldtægt.
Voldtægterne skete i to landsbyer, Min Gyi (lokalt kendt som Tul Toli, red.) og Kyun Pauk.
Som det tidligere er blevet afdækket af Human Rights Watch og The Guardian ankom soldaterne til Min Gyi om morgenen den 30. august.
De forfulgte de flygtende rohingyar ned til floden, hvor de adskilte mændene og de største drenge fra kvinderne og de små børn.
Soldaterne åbnede herefter ild og henrettede snesevis af mænd og ældre drenge, såvel som nogle kvinder og yngre børn. Herefter blev kvinder i grupper ført til flere nærliggende huse, hvor de blev voldtaget, før soldaterne satte ild til husene.
S.K., en 30-årig kvinde, fortalte Amnesty, hvordan hun selv og mange andre kvinder og små børn overværede henrettelserne, hvorefter de blev anbragt i en grøft i vand til knæene.
”De tog kvinder til husene i forskellige grupper. Vi var fem, som blev taget af fire soldater. De tog vores penge, og hvad vi havde på os, og så slog de os med trækæppe. Mine børn var med mig. Shafi, min to-årige søn, blev slået hårdt i hovedet med en trækæp. Et slag, så døde han. Tre af mine børn blev slået ihjel, også Mohamed Osman (10 år gammel) og Mohamed Saddiq, (fem år gammel). Andre kvinder havde også børn, som blev dræbt”.
”Alle kvinder blev afklædt. De havde nogle meget stærke trækæppe. Først slog de os i hovederne for at gøre os svage. Så slog de os (i vaginaen, red.) med trækæppene. Dernæst voldtog de os. Én soldat for hver kvinde”.
Efter voldtægterne satte soldaterne ild til husene og dræbte mange af voldtægtsofrene.
S.K. og hendes syvårige datter, som overlevede tæskene, slap ud gennem bambushusets ene side. De blev svært forbrændte.
Baggrund
Baggrund
Siden den 25. august har Amnesty ved hjælp af blandt andet vidneudsagn, satellitfotos og data afdækket voldsomme forbrydelser begået af Myanmars militær imod landets civile rohingyaer i provinsen Rakhine.
Amnesty anklager på den baggrund Myanmar for at begå etnisk udrensning samt forbrydelser mod menneskeheden.
Amnesty seneste dokumentation er udgivet i rapporten ”My world is finished”: Rohingya Targeted in Crimes against Humanity in Myanmar.
Mere end en halv million rohingyaer er flygtet til nabolandet Bangladesh siden den 25. august. Her angreb militante rohingyaer en række vagtposter og dræbte 32 mennesker. Efterfølgende indledte militæret en systematisk kampagne for med vold at drive rohingyaerne ud af landet.
Rohingyaerne har i årevis været udsat for omfattende diskrimination i Myanmar.