Forsvarsministeriet har i fem år gjort alt for at undgå en retssag om medansvar for tortur i forbindelse med Operation Green Desert. Efter Østre Landsrets afgørelse om, at sagen ikke er forældet, vil forsvarsministeren have sat punktum i sagen. Dermed får 23 irakiske mænd endelig grønt lys til at føre sag mod Danmark.
Artiklen er bragt i medlemsbladet AMNESTY #3 2016
Tekst: Roberto Zacharias
Først krævede Forsvarsministeriet, at irakerne skulle stille en garanti på 40.000 kroner hver for overhovedet at få deres sag behandlet. Det afviste Højesteret. Så offentliggjorde den tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard en videooptagelse, der viste, at danske soldater så passivt til, da en stor gruppe civile mænd fra landsbyen Az Zubayr blev sparket og slået af irakiske politi- og sikkerhedsstyrker under den danskledede Operation Green Desert i 2004.
Nu tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard holdte pressemøde, torsdag d. 28. oktober 2012, i forbindelse med offentligørelsen af en video, der viser, at danske soldater i Irak overværede overgreb. På billedet fremviser advokat Christian F. Jensen optagelserne. Foto: Torkild Adsersen/Scanpix
Til at begynde med benægtede både forsvarschefen og forsvarsministeren, at der var tale om optagelser fra Forsvaret. Men efter længere tids pres indrømmede Forsvaret, at videooptagelsen var deres egen. Ingen af de ansvarlige blev sigtet. Til gengæld blev Anders Kærgaard truet med fængsel og idømt dagbøder på i alt 13.000 kroner, fordi han ikke ville oplyse navnet på den kollega, der havde givet ham videobåndet.
Som en sidste mulighed for at forhindre en retssag hævdede Kammeradvokaten – statens advokat – at sagen var forældet. Men den købte Østre Landsret ikke. Her mente dommerne – i lighed med FN’s torturkomité – at man bør se bort fra de sædvanlige tidsfrister på grund af sagens karakter. Den 5. september meddelte Forsvarsministeriet så, at man ikke kærer afgørelsen.
Dermed kan der ifølge forsvarsminister Peter Christensen (V) endelig blive sat punktum for sagen.
Amnesty tilfreds med afgørelse
Dermed får 23 irakere nu den retssag, som de sammen med deres advokat har kæmpet for siden 2011.
”Nu er regeringen og Forsvarsministeriet endelig ovre alle sine krumspring og forsøgene på at dække sig bag formaliteter, så vi kan prøve at finde sandheden frem. Det vil også klæde Danmark, der jo hvert år er pennefører i FN for resolutionsforslag om bekæmpelse af tortur, at vi ikke selv lægger hindringer i vejen i en sag som denne”, siger Claus Juul, juridisk konsulent i Amnesty.
Forsøget på at undgå en retssag er af skiftende forsvarsministre fra begge sider af folketingssalen blevet begrundet med, at staten af principielle grunde bliver nødt til at bruge alle juridiske midler for at undgå en erstatningssag – også når det drejer sig om anklager for medvirken til tortur.
At sagen har høj prioritet i regeringen understreges af, at embedsmænd fra både Stats-, Udenrigs-, Justits- og Forsvarsministeriet arbejder med den og blandt andet rådfører sig med statens advokat, Kammeradvokaten, om den juridiske strategi.
Sidste chance
FN’s torturkomité har ellers gjort det meget klart, at den danske stat ikke bør trække sagen yderligere i langdrag. I november 2015 blev Danmark eksamineret af komiteen, der i en efterfølgende rapport blandt andet fremsatte denne anbefaling, der er direkte møntet på håndteringen af Irak-sagen:
”Komiteen anbefaler, at staten tager alle retlige skridt for at sikre, at civile retskrav på baggrund af tortur og mishandling ikke underkastes nogen form for begrænsninger, der kan forhindre ofrenes mulighed for rehabilitering og erstatning”.
Men det gjorde altså ikke indtryk på Forsvarsministeriet og den danske regering, der af FN’s torturkomité også bliver kritiseret for beslutningen om at nedlægge Irak- og Afghanistankommissionen, som blandt andet havde til opgave at undersøge Danmarks håndtering af fanger under krigene i Irak og Afghanistan.
”Dermed sikrede regeringen sig, at der ikke kom ubelejlige oplysninger for dagens lys. Så nu er vi i en situation, hvor de 23 irakeres sag mod Danmark ser ud til at være den eneste – og sidste – mulighed, vi har for at komme nærmere på sandheden om de danske soldaters adfærd og ansvar i Irak”, siger Claus Juul.
Ifølge ham var der ingen klare forholdsordrer – eller missionsbeskrivelser – til de danske soldater i Irak om, hvordan man skulle håndtere fanger eller frihedsberøvede i et land med et anstrengt forhold til menneskerettigheder. Om man kunne overgive dem til de irakiske myndigheder, selv om man vidste, at fangerne risikerede tortur og mishandling eller endda henrettelse.
Irakere har været udsat for tortur
De 23 irakere har været udsat for tortur, vurderer professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet, Jørgen Lange Thomsen. Han har mere end 30 års erfaring med at undersøge torturofre, og i 2011 og 2012 undersøgte han sammen med en psykiater og en psykolog 11 af mændene på vegne af Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre.
Undervejs i de timelange samtaler bad han blandt andet mændene fortælle om torturen og hvilke smerter og symptomer, den havde medført.
”Det er meget svært at lyve om tortur, og min vurdering er, at alle 11 efter al sandsynlighed taler sandt”, siger Jørgen Lange Thomsen, der hæfter sig ved, at mændene stadig havde psykiske mén, som har haft store konsekvenser for deres forhold til andre mennesker – også den nærmeste familie.
”En af dem lagde sig hulkende over bordet og fortalte, at han ikke var sød mod sine børn, og at han let blev sur på dem. Hans irritationstærskel var blevet meget lavere, og det er et typisk tegn på posttraumatisk stress”, siger han.
Efter tilfangetagelsen den 25. november 2004 nåede irakerne at være tilbageholdt mellem 16 timer og 80 dage. Efter løsladelsen er enkelte af dem flygtet fra Irak, mens hovedparten er blevet i Az Zubayr. Hver har krævet en godtgørelse på 60.001 kroner fra Forsvarsministeriet.
Om de får det – og dermed rettens ord for, at de er blevet krænket af den danske stat – er nu op til domstolene.