Tyrkiet: Nu fortsætter terrorsagen mod Amnesty

Tyrkiet: Nu fortsætter terrorsagen mod Amnesty

I alt 11 personer med tilknytning til Amnesty International i Tyrkiet har særdeles alvorlige anklager om terrorvirksomhed hængende over hovedet og risikerer 15 år bag tremmer. Efter 113 dages varetægtsfængsling blev de 10 løsladt mod kaution den 25. oktober, men bestyrelsesformand Taner Kılıç sidder fortsat fængslet. Retssagen mod dem alle bliver genoptaget onsdag den 22. november.

Solen stod få grader over horisonten, da tyrkisk politi klokken 06.30 den 6. juni 2017 ankom til Taner Kılıç’s adresse i byen Izmir på den tyrkiske middelhavskyst 475 kilometer sydvest for Istanbul.  Taner Kılıç er bestyrelsesformand i Amnesty Internationals tyrkiske afdeling.

Politiet arresterede og fulgte ham til hans kontor, hvor de gennemførte en ransagning. Imens fik hans hjem samme tur, og han har siddet fængslet lige siden.

Endnu et slag mod Amnesty

Omtrent en måned senere, den 5. juli klokken 10 om formiddagen, slog det tyrkiske politi atter til mod Amnesty International.

Det var tilsyneladende en helt almindelig dag for Idil Eser, direktør i Amnesty Tyrkiet. Hun deltog i en workshop om digital sikkerhed sammen med en række andre aktivister og to inviterede tekniske eksperter fra Tyskland og Sverige. Den type workshop, som professionelle mennesker verden over deltager i, hvis de håndterer følsomme oplysninger.

Men kort efter mødet var begyndt, stormede politiet bygningen og arresterede alle deltagerne - også de to inviterede eksperter.

Tyrkisk politi arresterede den 5. juli 2017 ti personer, som deltog i en workshop om digital sikkerhed. Alle blev varetægtsfængslet i 133 dage, og onsdag den 22. november begynder retssagen. De risikerer 15 års fængsel. Foto: Privat

De blev alle ført til afhøring på forskellige politistationer, hvorefter de blev tilbageholdt i Istanbuls Sikkerheds Direktorat, der udgør hovedstadens centrale politigård.

Den 18. juli kom de for en dommer, som efterkom anklagerens ønske om varetægtsfængsling frem til selve retssagens første møde.

På retsmødet den 18. juli blev Idil Eser blandt andet konfronteret med en kampagne, som løb af stablen mere end to år før hun overhovedet blev ansat. Hun blev også mistænkeliggjort, alene fordi hun havde kommunikeret med Amnesty Tyrkiets bestyrelsesformand Taner Kılıç. Idil Eser blev låst inde i den mest sikre afdeling i Istanbuls mest sikre fængsel, Silivri.

Efter en massiv kampagne fra Amnestys side og internationalt pres blev de ti løsladt mod kaution efter 133 dage, men anklagerne opretholdes, og ifølge tyrkisk lov risikerer de op til 15 års fængsel.

Nu fortsætter retssagen

Næste retsmøde er berammet til onsdag den 22. november, hvor anklageren igen får lejlighed til at fremføre sine påstande om, at de 11 menneskerettighedsaktivister har taget del i terrorvirksomhed.

Et centralt punkt i anklageskriftet er, at aktivisterne havde afholdt et møde, hvor de planlagde et plot mod den tyrkiske regering. Desuden bliver Taner Kilic beskyldt for at have installeret og anvendt app’en Bylock til planlægning af en sammensværgelse mod staten. Ifølge den tyrkiske sikkerhedstjeneste er app’en vidt udbredt blandt kræfter, der ulovligt undergraver Erdogans siddende regering.

Amnesty International har tidligere med bistand fra to uafhængige eksperter bevist, at anklagerne om brug af app’en Bylock er det rene opspind. Læs artiklen og se dokumentationen her.

”Taner Kilic har en lang og glorværdig fortid med at forsvare de rettigheder, som de tyrkiske myndigheder nu vil trampe under fode”.

Salil Shetty, international generalsekretær, Amnesty International

Derfor bliver aktivisterne forfulgt

Ifølge Amnesty International er retsforfølgelsen af de 11 aktivister absurd og bygger på en opdigtet bevisførelse. Den er myndighedernes seneste forsøg på at knægte enhver kritisk røst mod præsident Erdogans brutale styre.

Siden det fejlslagne kupforsøg i juli 2016 er der sat gang i strafferetlige undersøgelser af omtrent 150.000 mennesker.

I løbet af det seneste års tid er flere end 180 medier blevet lukket, og det vurderes, at 2.500 journalister og andre ansatte på medier har mistet deres arbejde.

Uenighed med styret er altså blevet ekstremt farligt for liv og levned, og nu er tiden kommet til, at selv menneskerettighedsaktivister står for skud.

Overgreb i Tyrkiet siden kupforsøget

I dagene omkring selve kupforsøget mistede 246 mennesker livet og 2.194 blev såret, og derefter begyndte myndighedernes systematiske overgreb mod ikke alene legitimt mistænkte for meddelagtighed i kupforsøget men tilsyneladende også enhver, som fredeligt kritiserer regeringen:

•          Omtrent 150.000 er under strafferetlig undersøgelse
•          Flere end 50.000 er tilbageholdt
•          Flere end 100.000 offentligt ansatte er blevet fyret
•          Flere end 140 journalister er tilbageholdt
•          Flere end 180 medier tvangslukket
•          3.000 ngo’er er tvangslukket

Amnesty International bifalder, at enhver, der efter internationale retsstandarder kan mistænkes for at have bidraget til kupforsøget, får en fair rettergang. Men menneskerettighederne skal uden undtagelse og betingelsesløst opretholdes i ethvert skridt i den proces.

Få dage efter Idil Eser, direktør for Amnesty i Tyrkiet blev løsladt fra sin 133 dage lange varetægtsfængsling, udsendte hun denne takkevideo til alle, der var med til at lægge pres på de tyrkiske myndigheder.