Amnesty møder asylansøgere ved grænsen til USA

Amnesty møder asylansøgere ved grænsen til USA

Efter en månedlang og farefuld færd ankommer 200 mennesker den 29. april 2018 til byen Tijuana på grænsen mellem Mexico og USA. De forbereder sig på at søge asyl i USA. Amnesty mødte dem.

Foto: Sergio Ortiz/Amnesty International

De 200, som siden den 25. marts har rejst sammen i karavane fra den mexicanske by Tapachula ved grænsen til Guatemala og hele vejen op gennem Mexico, udgør kun en lille brøkdel af de mange mennesker, som søger om asyl i USA. Det er helt almindeligt at rejse i karavane, da man ellers er i meget stor risiko for at blive overfaldet.

Alligevel brugte præsident Donald Trump denne konkrete gruppe, som påskud til at sende Nationalgarden til grænsen.

Donald Trump og flere medlemmer af hans regering har nøje fulgt karavanens vej gennem Mexico og har kaldt den en direkte trussel mod USA. Justitsminister Jeff Sessions har om karavanen sagt:

”Den er et bevidst forsøg på at underløbe vores lovgivning og overbebyrde vores system”.

Karavaner af migranter og mennesker på flugt er ikke et nyt fænomen. I årevis har mennesker fra lande som Honduras, El Salvador og Guatemala taget flugten fra deres hjemlande, som er blandt de allermest voldelige i verden.

Amnesty International tog en fotograf med og mødte karavanen i Tijuana kort efter den ankom.



”Selvom præsident Trump gør hvad han kan for at stigmatisere deltagerne i karavanen som kriminelle, så er det en kendsgerning, at det ikke er ulovligt at søge om asyl ved de officielle grænseposter”.

–          Madeleine Penman, Mexico-researcher, Amnesty International



Sergio og María rejste sammen fra El Salvador. Da de ankom til Tijuana ved grænsen til USA, valgte de at blive gift. Få timer senere opsøgte de de amerikanske myndigheder ved grænsen for at søge om asyl. “Det var en beslutning vi tog for længe siden, og denne rejse har kun gjort os endnu tættere forbundne. Så vi besluttede at blive gift nu her i Tijuana”, fortæller María til Amnesty og fortsætter: “Vi er en smule bange for, hvad der nu skal ske”.



Da karavanens deltagere nåede deres mål, blev de mødt af amerikanske statsborgere, der demonstrerede i sympati med asylansøgerne.



“Vi er ikke kriminelle. Vi er Latinamerikas håb”. Sådan lød råbene blandt andet, da karavanen gik gennem Tijuanas gader frem mod grænseovergangen mellem Mexico og USA.



Ireneo Mujica, karavanens koordinator og medlem af organisationen Pueblo Sin Fronteras (Folk Uden Grænser) forklarer tilhørerne, hvorfor der er brug for organisationen og hvorfor der er presserende behov for beskyttelse af mennesker fra Honduras, El Salvador og Guatemala, der rejser gennem Mexico med bus eller ombord på fragttoget “La Bestia” (Uhyret).



USA’s myndigheder afviste i første omgang alle fra karavanen. Først efter 26 timer lod de en lille gruppe på otte mennesker passere. Flere end 140 mennesker blev i området foran grænseovergangen, hvor de sov under åben himmel i den kolde nat.



Sidste omfavnelse inden afgang mod USA. To fra karavanen siger farvel inden den ene går mod grænseovergangen, og den store usikkerhed i møde. Mange bliver tilbageholdt i længerevarende tid. USA har verdens største system til tilbageholdelse af asylansøgere, hvor de i strid med internationale standarder frihedsberøver uden gyldig grund og i for lang tid.



Flere dage gik, og mange familier ventede stadig på at krydse grænsen. Nødhjælpsorganisationer i Tijuana, som for eksempel Røde Kors, bistod med lægehjælp, mens mænd, kvinder og børn slog lejr under åben himmel.



Flere end 30 LGBTI-personer deltog i karavanen inklusive adskillige transkvinder. De er særligt udsatte på grund af den brutale og udbredte diskrimination, som er rettet mod LGBTI-personer i Mexico. Amnesty indsamlede vidneudsagn fra transkvinder, der beskriver, hvordan mexicansk politi valgte at sætte dem bag tremmer, netop som de skulle til at bevæge sig mod grænseovergangen.