El Salvador:
30 års fængsel
for spontan abort
El Salvador, februar 2018: Torsdag den 15. februar blev en stor dag i kampen imod det totale abortforbud i El Salvador, hvor kvinder risikerer livslange fængselsstraffe, selv hvis de på grund af graviditetskomplikationer ufrivilligt aborterer.
Teodora del Carmen Vásquez kunne omsider træde ud i friheden efter ti års fængsel.
Løsladelsen kom, efter en domstol havde reduceret hendes straf, som oprindeligt lød på 30 års fængsel for overlagt mord.
”Det er en lettelse at se Teodora træde ud af fængslet, hvor hun aldrig skulle have været. Men El Salvador er stadig meget langt fra at sikre pigers og kvinders rettigheder i landet”, siger Erika Guevara-Rosas, Amnesty regionale direktør.
Ifølge lokale kvinderettighedsorganisationer er mindst 28 kvinder fortsat fængslet som følge af et totale abortforbud i landet.
Teodora Vásquez’ mareridt begyndte i sommeren 2007.
Gravid i niende måned var hun på arbejde, da hun begyndte at få smerter. Hun bedte sin chef om et lønforskud for at kunne tage på hospitalet, og mens smerterne tog til, ringede hun efter en ambulance.
Før den nåede frem, besvimede hun og fødte bevidstløs et dødfødt barn.
En af hendes kollegaer kontaktede politiet, som på stedet anholdte Teodora under mistanke for at have fremprovokeret en abort. Da Teodora endelig ankom til hospitalet, stærkt bødende, var det i håndjern.
Siden blev hun idømt 30 års fængsel for overlagt drab.
"Et af mine største håb er at kæmpe for mine medfanger", fortalte Teodora Vasquez selv, da hun trådte ud af fængslet.
Støt Amnestys arbejde nu!