Amnestys forslag til EU’s nye asylpolitik

Amnestys forslag til EU’s nye asylpolitik

Et nyt asylsystem er muligt, hvis EU’s ledere tør tage lederskabet på sig og indføre en obligatorisk fordelingsnøgle, der vil sikre, at alle medlemslandene tager deres del af ansvaret for de asylansøgere, der når EU’s grænser. Her er Amnestys bud på et mere retfærdigt, effektivt og solidarisk asylsystem.

Europas nuværende asylsystem bygger på Dublinforordningen, der betyder, at det første land, som en asylansøger ankommer til, bærer ansvaret for dennes asylbehandling.  

Konsekvensen er dog, at frontlinjestater som Italien og Grækenland er overbebyrdede, at behandlingen af asylansøgninger trækkes i langdrag, og at asylansøgere, der desperat har brug for beskyttelse og tryghed, er fanget i limbo. Mange venter flere år på at få deres sag afklaret i ét europæisk land, mens deres familie er bosiddende i et andet.

Samtidig stiger spændingerne mellem EU’s medlemslande, som i stedet for at vise handling kappes om at skubbe ansvaret fra sig.

Fordelingsnøgle

Der er behov for et nyt europæisk asylsystem, der er retfærdigt, effektivt og solidarisk.

Amnesty mener, at EU bør ændre Dublinforordningen til et system, der bygger på en obligatorisk fordelingsnøgle, hvor ansvaret for asylansøgere er fordelt proportionelt imellem alle EU’s medlemslande. Udover at være retfærdigt, vil dette også være mere effektivt og holdbart på længere sigt. Med alle medlemslandene involveret vil asylprocedurerne foregå langt hurtigere end med det nuværende system.

Asylsystemet vil også blive mere forudsigeligt, hvilket vil bidrage til at undgå konfrontationer mellem medlemslandene om hvem, der tager hvilke asylansøgere.

Ensartede standarder for beskyttelse

Nogle EU-medlemslande er skeptiske over for at acceptere et system, der er baseret på ansvarsfordeling. Men det er den eneste løsning til et bæredygtigt asylsystem.

Et nyt system vil betyde, at alle lande skal tage imod et vist antal asylansøgere, også lande, som indtil videre har nægtet at tage imod deres andel. For at hjælpe dette i gang vil landene blive tilbudt finansiel støtte op til etableringen af systemet.

Der vil samtidig være brug for at etablere en række samarbejdsincitamenter, og derudover skal der fastsættes en overgangsperiode, så landene kan have tid til at udvikle deres modtagelseskapacitet.

Med tiden vil dette kunne betyde, at alle EU-lande vil kunne tilbyde stort set ensartede standarder for beskyttelse og støtte til asylansøgere, og at asylsøgere derfor ikke behøver flytte rundt i Europa for at forbedre deres mulighed for beskyttelse og hjælp.

Styrkede regler for familiesammenføring

En asylreform bør også styrke reglerne for familiesammenføring. Asylansøgere skal ikke være tvunget til at rejse ulovligt rundt i EU for at blive genforenet med deres familiemedlemmer. Medlemslandene skal i det nye asylsystem proaktivt undersøge familiebånd og hurtigt facilitere genforeninger af familier.

Efter de nuværende regler er søskende ikke defineret som familie. Det skal der laves om på.

Et nyt system til asylansøgninger skal undersøge bredere familiebånd end hidtil. Asylansøgere er ofte traumatiserede, og en genforening med familiemedlemmer har afgørende betydning for, hvor hurtigt de reelt falder til i det nye land.