Danmark bør indføre lov om samtykke

Af Helle Jacobsen, programleder for køn, Amnesty Internationals danske afdeling
Indlægget er bragt Jyllands-Posten 31. januar 2018

Kort før jul præsenterede den svenske regering et nyt lovforslag om voldtægt, der forbyder sex med en person, der ikke har givet samtykke til det. Siden da er der fra flere sider i den danske debat blevet udtrykt bekymring for, at en sådan lov om samtykke risikerer at svække retssikkerheden for den, der står anklaget for voldtægt. Imidlertid svækker en samtykkebaseret lovgivning ikke den anklagedes retssikkerhed, men kan til gengæld styrke voldtægtsofrenes.

Amnesty ser tre afgørende årsager til, at Danmark bør følge det svenske eksempel.

For det første kan en ny lov få flere voldtægtsofre til at gå til politiet, hvilket alt for få gør i dag. Tal fra Det Kriminalpræventive Råd viser, at omkring 4.700 kvinder hvert år udsættes for voldtægt eller forsøg på det. I 2016 anmeldte kun 744 personer voldtægten til politiet, ud af disse endte kun 66 med en dom.

Det er et kolossalt problem for retssikkerheden, at så mange voldtægter forbliver ustraffet. Som samfund er vi forpligtet til at gøre mere for at sikre de kvinder, og mænd, der udsættes for voldtægt. Voldtægtsofre fortæller, at de frygter, at de ikke i tilstrækkelig grad kan bevise over for politiet, at de sagde klart nej og kæmpede nok imod. Mange reagerer nemlig med at fryse i en overgrebssituation. Med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bliver anskuelsen af skyldsspørgsmålet en central ændring. Hvor det i dag afgøres ud fra, om det kan bevises, at den forurettede har sagt fra og om vedkommende har været udsat for vold, tvang, trusler eller været i en hjælpeløs tilstand, lægger den nye lov ansvaret over på den anklagede, om vedkommende har sikret sig, at sex skete frivilligt. Forhåbentlig kan det nye fokus medføre, at flere voldtægtsofre går til politiet, og at straffriheden dermed mindskes.   

For det andet vil en ny lovgivning kunne rykke holdninger. At samtykke skrives ind i voldtægtslovgivningen medfører naturligvis ikke, som nogen med gru har beskrevet, at der skal underskrives en skriftlig kontrakt, inden to personer har sex med hinanden. En lovændring understreger dog, at vi alle har et ansvar for at sikre, at sex sker frivilligt, og at der også bør sættes fokus på gerningsmandens evne til at opfatte og respektere kvindens frie vilje. #Metoo bevægelsen har med al ønskelig tydelighed vist, at der i alle dele af verden fortsat er problemer med respekten for kvinders grænser og ret til at bestemme over egen krop. Det er noget vi skal turde tale åbent om – også med de unge, så de bliver bevidste om at mærke både egne og andres grænser. En lov baseret på, at sex skal være frivilligt, kan rykke holdninger og sikre, at fremtidige generationer oplever færre overgreb og seksuelle krænkelser.

For det tredje vil en ny lov få Danmark til at leve op til international menneskerettigheds-lovgivning. En ekspertkomite under Europarådet udgav før jul en rapport om Danmarks indsats i forhold til at forebygge og udrydde vold mod kvinder. Her kritiserer komiteen både det danske retssystem og de ansvarlige politikere. Ifølge Europarådets konvention om vold mod kvinder, som Danmark har forpligtet sig til at implementere i dansk lov, skal voldtægt defineres ud fra manglende samtykke. En ny lov vil bidrage til, at Danmark lever op til sine forpligtelser. 

At skrive samtykke ind i loven om voldtægt er ikke svaret på alt. Der bør tages langt flere initiativer for bedre at beskytte voldtægtsofres retssikkerhed i Danmark. Men loven vil være et vigtigt skridt på vejen imod at mindske straffriheden for et af de mest modbydelige overgreb, som tusindvis af danske kvinder hvert år udsættes for.