Iran: Otte ting du bør vide om det grusomme styre

Iran: Otte ting du bør vide om det grusomme styre

Et muligt attentatforsøg på dansk jord har sat spot på Den Islamiske Republik Iran og styrets blodige metoder til at fremme sine mål. I den anledning har den danske udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) valgt at kalde ambassadøren i Iran hjem til konsultation.

Amnesty minder om, at der også før disse begivenheder var stærke grunde til at kritisere regimet og stille kontante og konkrete krav om reformer til magthaverne. Den kritik bør fortsætte efter ambassadøren vender tilbage til kontoret i Teheran.   

År efter år dokumenterer Amnesty International grove krænkelser af menneskerettighederne i Iran. I Amnestys seneste årsrapport – The State of the World’s Human Rights 2017/18 – er afsnittet om Iran endnu engang fuld af forfærdelige forbrydelser mod menneskerettighederne.

Vi bringer her otte nedslag i rapportens afsnit om Iran.   

Under artiklen kan du læse eller downloade hele årsrapporten 2017/18 og på side 197 se afsnittet om Iran.

 

1- Tortur og mishandling…

er udbredt i forbindelse med især afhøringer foretaget af ministeriet for efterretninger og Revolutionsgarden, som er Irans mest magtfulde enhed inden for landets sikkerhedsstyrker. Og ingen bliver stillet til ansvar. Politiske fanger bliver frataget retten til lægehjælp og udsat for langvarig isolation for at fremme tilståelser. Cellerne er overfyldte, måltiderne er utilstrækkelige, og der er ingen ventilation.  

2 – Grusom og nedværdigende afstraffelse…

sker ofte i fuld offentlighed. Et stort antal mennesker – heriblandt børn – bliver straffet med op til 100 piskeslag for tyveri, overfald og forseelser, som ifølge international lov ikke er kriminelle. Det kan være utroskab, at spise offentligt under ramadanen og deltage i fester med begge køn eller fredelige demonstrationer.

I 2017 modtog en journalist 40 piskeslag, fordi han havde angivet et forkert antal i en artikel om politiets konfiskering af motorcykler.

Højesteret stadfæstede i 2017 en dom over en kvinde. Hun skulle gøres blind, fordi hun havde forårsaget, at en anden kvinde havde mistet synet.

Mennesker får amputeret lemmer som straf for tyveri. En mand, der blev dømt for røveri og mord, fik hånden amputeret, før han ti dage senere blev henrettet.

En kvinde, som blev dømt for utroskab, blev idømt 74 piskeslag og to års arbejde med at vaske afdøde mennesker.

3 – Uretfærdig rettergang…

sker helt systematisk. Der er gode grunde til at tro, at dommere bliver udnævnt på basis af deres politiske standpunkter og forbindelser til efterretningstjenesterne, og at de ofte har mangelfuld juridisk viden.

Myndighederne kan læne sig op ad artikel 48 i de officielle regler for, hvordan en kriminalsag skal forløbe. Den giver dommeren ret til at fratage politiske fanger retten til selv at vælge deres advokat.

Retssager sker ofte bag lukkede døre og varer hyppigt ikke længere end få minutter.

4- Religionsfrihed…

eksisterer reelt ikke i Iran – hverken i loven eller i praksis. Angreb på religiøse mindretal er udbredte og sker systematisk. Det omfatter vilkårlige anholdelser, langvarige fængselsstraffe, tortur, mishandling, konfiskation af ejendom, forbud mod ansættelse i det offentlige og adgang til uddannelse. Personer, som ikke er shiamuslimer, kan ikke stille op til præsidentvalg og andre politiske nøglepositioner.

5 – Diskrimination af etniske minoriteter…

som for eksempel awazi-arabere, iranere, der stammer fra Aserbajdsjan, og kurdere er udbredt. Minoriteterne bliver nægtet adgang til uddannelse, beskæftigelse, ordentlige boliger og politiske embeder.

Personer, der ytrer sig om den åbenlyse diskrimination, bliver fængslet, tortureret, mishandlet, dømt ved uretfærdige retssager og henrettet.

6 – Kvinder og piger bliver diskrimineret…

i lovgivningen. Der er ikke lige adgang til skilsmisse, beskæftigelse, arv og politiske embeder.

Vold mod kvinder og piger i hjemmet og tvangsægteskaber er vidt udbredt, og gerningsmændene slipper ofte uden tiltale. Myndighederne har ikke kriminaliseret kønsbaseret vold.

Det er tilladt for mænd at gifte sig med piger ned til 13-års-alderen, og fædre kan søge om tilladelse til at gifte deres døtre bort i en endnu yngre alder.

Iranske kvinder, som gifter sig med udlændinge, har forbud mod at give mandens nationalitet videre til børnene. Mænd må derimod gerne give sin udenlandske hustrus nationalitet videre til sine børn.    

7 – Diskrimination af mennesker med handicap og HIV…

er blevet påpeget af FN’s Komité om Rettigheder for Personer med Handicap. Det gælder både i sundhedsvæsnet og på arbejdspladserne med hensyn til adgangsforhold.

Mennesker med handicap bliver ofte tvangsindskrevet på institutioner og tvunget til medicinsk behandling. Mennesker bliver i sundhedssystemet betragtet som handicappede på grundlag af deres kønsidentitet og seksuelle orientering.

Undervisningsministeriet har vedtaget diskriminerende kriterier for, hvem der kan besætte lærerstillinger. En lang række sygdomme, skelende øjne, modermærker, lille højde og overvægt diskvalificerer ansøgere.

Efter offentlig modstand mod reglerne har ministeriet lovet at ændre reglerne engang i fremtiden, men har på forhånd afvist nogensinde at give adgang til mennesker med HIV, da ”de mangler de rigtige moralske egenskaber”.

8 – Dødsstraf…

bliver ofte brugt i retssager, som ikke lever op til internationale standarder.

Fredelig protest mod brugen af dødsstraf bliver af myndighederne udpeget som i strid med islam og fører til fængselsstraf.

Iran er blandt de lande i verden, der henretter flest mennesker, og offentlige henrettelser er almindelige. I 2017 henrettede Iran mindst 507 mennesker.

Iranere kan blive dømt til døden for ”fornærmelser mod profeten”, ”fjendskab mod gud” og for ”at sprede korruption på Jorden”.