Myanmar bygger baser på rohingyaernes jord

 
Udgivet
01.
Nyhed

Andrew Stanbridge / Amnesty International

Myanmar bygger baser på rohingyaernes jord

Siden nytår har militæret i Myanmar jævnet rohingya-landsbyer med jorden og bygget militærbaser, veje og landingspladser på den afbrændte jord. Det viser ny research fra Amnesty, der advarer donorlande om, at økonomisk støtte til Myanmar kan bidrage til forbrydelser mod menneskeheden.

Myanmars myndigheder har gennemført en dramatisk militarisering af store landområder i Rakhine-provinsen, der husede over en halv million rohingyaer, indtil militæret i efteråret indledte en etnisk udrensning, som sendte indbyggerne på flugt til nabolandet Bangladesh. Siden har militæret brændt dusinvis af landsbyer ned, og bulldozere har efterfølgende tromlet henover resterne af rohingyaernes ejendele for blandt andet at give plads til byggeriet af militærbaser, landingspladser og veje.

Det fastslår Amnesty International på baggrund af nye satellitbilleder, som er analyseret af eksterne eksperter, og øjenvidneberetninger. Transformationen af landsbyer til militær infrastruktur gør det endnu mere usandsynligt, at flygtningene nogensinde vil vende tilbage til deres land, siger Amnesty i den nye briefing ”Remaking Rakhine State”.

”Det, vi ser nu i Myanmar, er en dramatisk militær overtagelse af den jord, som indtil for nylig var rohingyaernes hjem. Nye militærbaser bliver opført for at huse de selv samme sikkerhedsstyrker, som har begået forbrydelser mod menneskeheden overfor rohingyaerne”, siger Tirana Hassan, der er leder af Amnesty Internationals kriseoperationer.

”Denne udvikling gør det højst usandsynligt, at rohingyaerne frivilligt vender hjem i værdighed og sikkerhed. Ikke alene er deres huse og landsbyer forsvundet – de militære byggerier føjer nye længder til den voldsomme diskrimination, som har fundet sted mod rohingyaer i Myanmar i årtier”, siger Tirana Hassan.


Bulldozere og ødelæggelse

Myndighederne i Myanmar indledte i august en etnisk udrensning af rohingyaer som svar på en række angreb på militære kontrolposter i Rakhine. Militæret dræbte mænd, kvinder og børn, begik voldtægter og anden seksuel vold mod piger og kvinder, og nedbrændte hele landsbyer i en kampagne, der samlet set udgør forbrydelser mod menneskeheden. Over 670.000 indbyggere flygtede i løbet af få måneder ind over grænsen til Bangladesh.

Selv om volden i Myanmar er stilnet af, så fortsætter den militære kampagne for at drive rohingyaerne væk og sikre, at de ikke vender tilbage. Amnestys nye research dokumenterer, at hele landområder er stort set uigenkendelige, efter at militæret har udjævnet bygninger, træer og vegetation. Det rejser alvorlig bekymring for, at militæret dermed ødelægger de eksisterende beviser for forbrydelser mod rohingyaerne.

”Ved at sætte bulldozere til at jævne hele landsbyer med jorden, fjerner militæret beviserne for de forbrydelser, der er begået. Dermed gør man det ekstremt vanskeligt at stille de ansvarlige til regnskab for de forbrydelser mod menneskeheden, som har fundet sted”, siger Tirana Hassan.


Nye veje og militærbaser

Med alarmerende hast er Myanmar nu i gang med at opføre nye baser til militær og grænsepoliti samt nye veje, helikopterlandingspladser og anden militær infrastruktur. Satellitbilleder viser, at nye baser i løbet af få måneder er skudt i vejret på ruinerne af de nedbrændte landsbyer. Mindst tre nye militærbaser er opført i det nordlige Rakhine – to i Maungdaw og en i Buthidaung. Byggeriet er tilsyneladende påbegyndt i januar.

Den største af baserne er i Buthidaung, hvor øjenvidner fortæller, at militæret tvang de tilbageværende rohingyaer væk fra byen for at give plads til byggeriet. Mange af dem så ikke anden udvej end at flygte til Bangladesh.

”Folk er i panik. Ingen ønsker at blive tilbage af frygt for mere vold og flere overgreb”, siger en 31-årig mand, der flygtede til Bangladesh i januar, da militæret opførte et nyt hegn og militære checkpoints tæt ved hans landsby.

I byen Inn Din, der tidligere var en etnisk blandet by – og hvor Amnesty har dokumenteret drab på rohingyaer og nedbrændinger af hele kvarterer – er militæret i gang med at opføre en militærbase på den jord, der tidligere tilhørte rohingyaerne.


Modtagecentre for rohingyaer

Samtidig er myndighederne begyndt at opføre nye modtagecentre for de flygtninge, der måske vender tilbage fra Bangladesh – eller tvinges tilbage i armene på militæret. Amnestys research afslører gigantiske byggerier af indhegnede lejre med tung tilstedeværelse af militær og sikkerhedsstyrker. Byggeriet er opført oven på nedbrændte rohingya-landsbyer.

Amnesty er alvorligt bekymret for, at myndighederne planlægger at huse tilbagevendte rohingyaer i modtagecentrene i længere perioder og dermed begrænser deres bevægelsesfrihed. Titusindvis af rohingyaer, som blev fordrevet fra deres hjem under urolighederne i Myanmar i 2012, har i årevis være tilbageholdt i usle lejre, hvor de overlever på nødhjælpsrationer.

Øjenvidner fortæller til Amnesty, at myndighederne nogle steder har opført nye boliger på de nedbrændte rohingya-landsbyer og ladet andre etniske grupper flytte ind.

”Det nuværende nybyggeri i Rakhine er omgærdet af hemmelighedskræmmeri. Det er utilstedeligt, at myndighederne fortsætter den etniske udrensning under dække af ’udvikling’. Det internationale samfund og hvert enkelt donorland har pligt til at sikre, at deres investeringer og økonomiske støtte ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser. Det kan i sidste ende udgøre støtte til forbrydelser mod menneskeheden”, siger Tirana Hassan.

Læs eller download hele Amnestys briefing

Dokumentation gør en forskel. Støt vores arbejde nu!