Myanmar: Øverstbefalende ansvarlig for mord, massakrer, tortur og massevoldtægt

 
Udgivet
01.
Ny rapport

Ritzau Scanpix

Amnesty udpeger Myanmars militære øverstkommanderende, generaldirektør Min Aung Hlaing og 12 andre navngivne personer som ansvarlige for forbrydelser mod menneskeheden under den etniske udrensning af Rohingya-befolkningen.

Myanmar: Øverstbefalende ansvarlig for mord, massakrer, tortur og massevoldtægt

Amnesty International kan nu dokumentere, at den øverstbefalende i Myanmars militær, general Min Aung Hlaing og 12 andre navngivne personer spillede en central rolle, da mord, massakrer, tortur, massevoldtægt og afbrænding af landsbyer sidste år tvang flere end 700.000 rohingyaer på en desperat og livsfarlig flugt over grænsen til Bangladesh.

Amnesty International har nu indsamlet omfattende beviser mod Myanmars militære øverstkommanderende, generaldirektør Min Aung Hlaing og 12 andre navngivne personer for forbrydelser mod menneskeheden begået under den etniske udrensning af Rohingya-befolkningen.

Rapporten udpeger også de specifikke militære enheder, som var involveret i flere af de værste grusomheder, og går i detaljer med mønstrene i overgrebene i militærets såkaldte "clearings-operationer".

Amnesty kan dokumentere, at sikkerhedsstyrkerne har begået ni ud af de 11 krigsforbrydelser, som er på listen i Rom-statutten, der er det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol, ICC.

Rapporten bringer også de hidtil mest detaljerede informationer om, hvordan den væbnede gruppe ARSA (Arakan Rhohingya Salvation Army) har begået grusomheder i frihedskampens navn. Blandt forbrydelserne er drab på mennesker fra forskellige etniske og religiøse grupper i det Rahkine-provinsen i Myanmar samt bortførelser.

Læs eller download hele rapporten “We Will Destroy Everything”, som er baseret på flere end 400 interviews og bunker af fældende beviser - herunder satellitbilleder, verificerede fotografier og videoer samt eksperters våbenanalyser.


"Fem eller seks soldater kom ind i mit hus. To af dem hev fat i min mand og førte ham bort. Jeg sad med min søn i skødet. De rev ham ud af mine arme og smed ham på jorden. To andre tvang mig udenfor ved siden af huset og voldtog mig. Jeg sparkede fra mig. De truede mig med en pistol. De gjorde ved mig lige hvad de ville".

E.Z. - 21 år gammel - beskriver hvad hun blev udsat for, da landsbyen Chut Pyin blev angrebet den 27. august 2017


Klare hensigter om at ødelægge alt

Rapporten dokumenterer, hvordan militærets øverste ledelse udsendte sine mest berygtede kampbataljoner forrest i operationerne i den nordlige del af Rakhine-provinsen.

I ugerne frem til den 25. august 2017 indsatte militæret enheder fra 33. og 99. infanteridivisioner, som Amnesty International tidligere har sat i forbindelse med krigsforbrydelser i slutningen af 2016 og midten af 2017.

I nogle Rohingya-landsbyer gjorde officerer deres hensigter helt klare fra begyndelsen. Omkring 20. august 2017, fem dage før volden brød ud, troppede en kommandør fra 33. infanteridivision op i landsbyen Rathedaung i Chut Pyin og mødtes med Rohingya-ledere fra de nærliggende landsbyer.

Ifølge syv personer, som Amnesty International har interviewet hver for sig, truede områdets øverstbefalende med, at hvis ARSA (en væbnet rohingya-gruppe) opererede i området, eller hvis landsbyboere gjorde noget "forkert", ville hans soldater skyde direkte på rohingyaer uden nogen skelen til hvem de ellers måtte være.

Amnesty International har ligeledes fremskaffet en lydoptagelse på burmesisk af et telefonopkald mellem en rohingya bosiddende i landsbyen Maungdaw og en officer med base i området. I optagelsen siger officeren:

"Vi har ordre til at brænde hele landsbyen, hvis der er nogen forstyrrelse. Hvis I ikke opfører jer fredeligt, vil vi ødelægge alt. "

Den efterfølgende voldsbølge, hvor sikkerhedsstyrkerne helt eller delvist nedbrændte flere hundrede landsbyer, er tidligere blevet grundigt dokumenteret af Amnesty International og andre.


"De tæskede os, indtil vi næsten var døde. Vi blev tvunget til at sidde på nogle sten, mens de tæskede os. Vi skulle strække vores ben, mens de lagde en bambuskæp over dem og to mænd stod på den. Så hængte de mig op i en kæde, der hang i loftet og slog mig med en plasticstang. Jeg besvimede. Da jeg vågnede, blev jeg tæsket igen af en person med handsker med søm i".

D.G.- en teenager fortæller, om hvordan han blev afhørt på basen Zay Di Pyin


Voldtægtsofre brændt levende

Den nye rapport “We Will Destroy Everything” går i yderligere detaljer om det udbredte og systematiske angreb på rohingya-befolkningen, herunder massakrer i hver af de tre landsbyer Chut Pyin, Min Gyi og Maung Nu.

Tusindvis af rohingya-kvinder, mænd og børn blev myrdet. Nogle blev bundet og summarisk henrettet eller brændt ihjel i deres hjem. Andre blev skudt og dræbt, mens de løb væk.

Ingen kender de præcise tal, på hvor mange der mistede livet under militærets massakrer.

Sikkerhedsstyrkerne voldtog både kvinder og piger – enten i deres landsbyer eller under flugten mod nabolandet Bangladesh.

Amnesty International har interviewet 20 kvinder og to piger, som blev voldtaget. I 11 tilfælde var der tale om massevoldtægt. Nogle voldtægtsofre måtte se på, at deres familiemedlemmer blev dræbt foran dem. I mindst én landsby forlod sikkerhedsstyrkerne overlevende voldtægtsofre i bygninger og satte dem i brand.

Amnesty dokumenterer i rapporten voldtægt og anden seksuel vold på 16 forskellige lokaliteter i det nordlige Rakhine.


"De slæbte mig ind i et hus og smækkede døren. Jeg holdt mit spædbarn i armene. De greb ham og skar hans hals over. Så holdt to mænd fast i mine arme, mens den ene voldtog mig. Så begyndte min ældste datter at skrige. Mine børn forsøgte at beskytte mig, og soldaterne stak dem alle i hovedet med knive. De voldtog og stak også alle de andre kvinder med knive".

- G.E. - 30 år gammel beskriver en massevoldtægt i Min Gyi


Militærets ledelse er ansvarlig

Amnesty International har gennemgået fortrolige dokumenter om Myanmars militær, der tyder på, at kamptropper, som har begået de fleste af forbrydelserne mod rohingyaerne, har strenge krav om at rapportere deres bevægelser, handlinger og våbenbrug.

Militærets øverste ledelse har altså kendt til eller burde have kendt til enhedernes brutale overgreb mod civilbefolkningen.

Endvidere kan Amnesty dokumentere, at højtrangerende militærfolk, herunder øverstbefalende Min Aung Hlaing, rejste til det nordlige Rakhine lige før eller under de etniske udrensninger for at føre tilsyn med operationerne.

Den militære ledelse vidste - eller burde have vidst - at forbrydelser mod menneskeheden blev begået, men alligevel undlod at forhindre forbrydelserne mod menneskeheden.

Desuden er der tilstrækkelige beviser til at kræve en undersøgelse af, hvorvidt nogle eller alle i ledelsen var direkte involveret i planlægningen eller udførelsen af mord, voldtægt, tortur og afbrænding af landsbyer.


”Alle med blod på hænderne – hele vejen op ad kommandovejen til general Min Aung Hlaing – skal holdes ansvarlige for deres rolle i forbrydelserne mod menneskeheden og andre brud på menneskerettighederne.

Det internationale samfund skal ikke lade sig narre af de seneste forsøg på at skærme de skyldige fra at blive stillet til ansvar.

FN's Sikkerhedsråd skal stoppe med at lege politikere og straks indrapportere situationen i Myanmar til den Internationale Straffedomstol og iværksætte en omfattende våbenembargo af Myanmar samt vedtage målrettede finansielle sanktioner mod de øverst ansvarlige for de alvorlige krænkelser og forbrydelser".

Matthew Wells, Senior kriserådgiver, Amnesty International

Dokumentation kræver ressourcer. Støt vores arbejde nu!