Olieudslip i Nigeria: 3500 aktivister afslører grov uagtsomhed

Olieudslip i Nigeria: 3500 aktivister afslører grov uagtsomhed

Niger Delta i Nigeria er et af den globale olieproduktions vigtigste områder. Det er også et af de mest forurenede steder på jorden. I årtier har olieudslip skadet miljøet og ødelagt liv i denne del af Nigeria. Nu har Amnesty med hjælp fra tusinder af frivillige afsløret olieselskabernes bortforklaringer og grove uagtsomhed.

Floddeltaet i Nigeria ud mod Guinea Bugten er et komplekst naturområde med et særligt og rigt dyre- og planteliv, der danner livsgrundlag for millioner af mennesker. Men området er også rigt på olie, som store selskaber udnytter uden at leve op til deres pligt til at tage vare på den natur og de mennesker, som udvindingen påvirker.  

De mange nedgravede olieledninger fører med højt tryk det værdifulde råstof fra kilde til aftager, og ofte opstår der lækager, hvorefter olie flyder ud i naturen.

Ifølge Shell og Eni, to af de største oliefirmaer, der arbejder i Niger Delta, skyldes de fleste af disse olieudslip sabotage og tyveri. Ifølge Shell og Eni selv gør begge firmaer desuden alt, hvad de kan, for at forhindre udslip og rense op efter dem.

Men ofte er disse påstande baseret på upålidelige og misvisende oplysninger. 

På disse to satellitbilleder ser man tydeligt de katastrofale følger af de to olieudslip i det sydvestlige Bodo, Nigeria i 2008 og 2009. På begge billeder fremstår vegetation i røde farver. Det øverste billede er fra 2006 før udslippene, mens det nederste er fra 2009 efter de to udslip. 

En sejr, der ændrede alt

Tilbage i 2008 og 2009 fik to massive olieudslip i fiskersamfundet Bodo katastrofale følger. I ugevis flød tyk, sort olie ud i områdets floder og åer, hvor de dræbte fiskebestanden og røvede lokale beboere for deres livsgrundlag.

Shell, som stod for driften af de lækkende olierør, underdrev gentagne gange omfanget af olieudslippet og tilbød blot det lokale samfund en meget sparsom kompensation på 4000 dollars.

Men med hjælp fra Amnesty International lagde lokalsamfundet i Bodo sag an mod oliegiganten. Shell indrømmede, at firmaet var kommet med forkerte udtalelser om olieudslippets omfang og indgik et forlig med lokalsamfundet, som fik 526 millioner kroner i erstatning. 

Læs historien om kampen om den store erstatning fra Shell

Udfordringen

Amnesty har siden fortsat arbejdet med at skaffe andre ramte lokalsamfund retfærdighed. Men Amnesty har vidst, at man ikke kunne stole på olieselskabernes udlægning af begivenhederne.

For med sikkerhed at forstå, hvad der foregår i Niger Delta, var Amnesty nødt til selv at gennemgå alle olieselskabernes rapporter om udslip og sammenholde dem med fotografier af olierørene.

Det var næsten uoverkommelig. Der fandtes tusindvis af dokumenter og fotos, alt for mange for Amnestys eksperter. 

Byen Bodo, Nigeria ses til højre på begge satellitbilleder. Det øverste er fra december 2006 - før to de to olieudslip i 2008 og 2009. Det nederste er taget ikke længe efter det andet udslip. Vegetationen i kanten af byen er død og blevet sort, mens det store område med en række små vandløb er dækket af en sort farve.

Amnestys ”afkodere”

Her kommer Amnestys frivillige korps af såkaldte ”afkodere” (decoders) ind. Enhver med en smartphone eller en computer kan blive ”afkoder”. Samlet set udgør de et online samfund af menneskerettighedsforkæmpere og aktivister, som hjælper vores specialister med at indsamle og systematisere data fra fotografier og dokumenter.

De hjælper os med at bygge bevisførelsen, som vi har brug for, når Amnesty skal stille dem, som bryder menneskerettighederne, til ansvar.

Vi gik til afkoderne for at få hjælp, og i alt 3.545 mennesker fra ikke færre end 142 lande reagerede på Amnestys opfordring og gik til opgaven fra hver deres skærm. 

Afdækningen af sandheden

Amnestys afkodere besvarede i alt 163.063 spørgsmål vedrørende tusinder af rapporter og fotografier produceret af olievirksomhederne i forbindelse med hundredvis af olieudslip.

De brugte 1300 arbejdstimer, hvilket svarer til otte måneders fuldtidsarbejde. De data, som de indsamlede, blev herefter analyseret af Amnesty Internationals researchere og siden forelagt og bekræftet af Accufacts, der er en uafhængig specialist i olieledninger.

Hvert et minut, som afkoderne brugte på opgaven, gik til at hjælpe beboerne i Niger Delta med at afdække sandheden.

Og data indsamlet af Amnestys afkodere kan i dag afsløre det ekstraordinære omfang af olieforurening og den høje frekvens af olieudslip i Niger Delta.  

Olieudslip i Bodo, Nigeria oktober 2008. Eksperter vurderer, at 4000 tønder olie slap ud i naturen hver eneste dag, indtil lækagen blev standset. Olien dræbte fisk og skaldyr i vandløbet. Foto: CEHRD

Svømmer i olie

Siden 2014 har firmaet Eni rapporteret 820 olieudslip i Niger Delta, hvor 26.286 tønder olie svarende til i alt 4,1 million liter olie er mistet.

Firmaet Shell har siden 2011 rapporteret 1.010 udslip, hvor i alt 110.535 tønder olie svarende til i alt 17,5 million liter olie er mistet.

Tallene er enorme, men virkeligheden kan være langt værre. 

Omfanget er olieudslippet er formentligt unøjagtigt, da Amnestys research viser, at firmaer undervurderer det egentlige omfang. 

Kig godt efter

Oliefirmaet Eni har blandt om en konkret lækage berettet, at den skyldes, at kriminelle har boret huller i olierøret.

Men afkodernes nærstudie viste, at hullerne var på undersiden af olierøret, som lå begravet i jorden.

Hvordan ville en person med et bor få adgang til det?

Afkoderne noterede også, at hullerne i rørledningen ikke var pænt afgrænsede og regulære, som de ville være, hvis de var blevet til med et bor. Tværtimod forekommer det på fotografierne mere sandsynligt, at hullerne skyldes almindelig nedbrydning over længere tid.

I alt identificerede Amnestys afkodere 89 udslip, hvor de fotografier, som virksomhederne havde offentliggjort, ikke syntes at understøtte påstanden om, at udslippet skyldtes sabotage.

Og det er helt afgørende at afvise påstanden om sabotage. Olieselskaberne slipper nemlig for at betale kompensation til de ramte lokalsamfund, hvis olieudslippet er resultatet af tyveri og hærværk.  

Når tidevandet trækker op i floden tager det olie med sig, som så bliver liggende, når tidevandet trækker væk igen. Olien dræber fisk og skaldyr, som indbyggerne er afhængige af som både mad til husholdningen og som handelsvare.

For lidt og for sent

Uanset årsagen til olieudslippet har virksomhederne et ansvar for at reagere. Jo hurtigere de besøger stedet, jo hurtigere kan de stoppe lækagen og begynde at rense området for olieforureningen. Ifølge retningslinjer fra den nigerianske regering, skal firmaer besøge stedet seneste 24 timer efter de er blevet opmærksomme på et udslip.

Vi bad afkoderne om at analysere tidsrummet imellem en virksomhed rapporterer et olieudslip, og før de organiserer et besøg til stedet.

Afkoderne fandt massive forsinkelser. Nogle udslip fik lov til at fortsætte i måneder, efter de første gang blev rapporteret. Den langsomste responstid, som blev registreret, kom fra Eni, der brugte 430 dage på at nå frem til et olieudslip i området Bayelsa.

Til Amnesty fortalte Eni, at forsinkelsen skyldtes lokalsamfundet, som nægtede at give tilladelse til at besøge området. Disse oplysninger offentliggjorde Eni dog ikke på daværende tidspunkt.

Eni fortalte også, at det lykkedes dem at standse udslippet, kort efter de havde fundet det. Men ifølge regeringen fortsatte olien i mere end et år med at løbe ud i de nærliggende sumpe og floder, hvor den forurenede det vand, som beboerne i den nærliggende landsby drikker, bruger til vask, og hvor de fanger fisk.  

Shell var i gennemsnit endnu langsommere end Eni. Kun i 25 procent af sagerne besøgte firmaer olieudslip inden for de første 24 timer. Ved otte hændelser tog det Shell mere end 100 dage at reagere på et olieudslip.

De langsomme reaktioner peger på en alvorlig uagtsomhed for virksomheder. Shell og Eni er velhavende, stærke multinationale firmaer.