Retssikkerheden er taberen i Tibet-sagen
Retssikkerheden står tilbage som den store taber i Tibet-sagen. Det fastslår Amnesty efter DR’s afsløring af, at topledelsen i Københavns Politi har fået slettet deres mailkonti. Dermed blev Tibet-kommissionen forhindret i at løse sin opgave.
Tibet-sagen er på vej til at skrive sig ind i historien om politiets dårlige evne til at undersøge sig selv, og det er til stor skade for både retssikkerheden og tilliden til politiets øverste ledelse. Det fastslår Amnesty International, der er chokeret over oplysningerne om, at hele topledelsen i Københavns Politi har fået slettet deres mailkonti, så Tibet-kommissionen har famlet i blinde efter at placere et ansvar højere oppe i systemet.
“…i tiden før den elektroniske kommunikation, hvor al korrespondance var nedskrevet på papir og arkiveret i store ringbind, ville det jo også have vakt berettiget kritik, hvis politiet havde sendt adskillige hyldemeter med dokumentation til Vestforbrændingen”.
– Trine Christensen, generalsekretær Amnesty International Danmark
”Det burde være en selvfølge, at politiet har faste procedurer for, hvordan de arkiverer og journaliserer den interne og eksterne kommunikation. Ikke mindst så den øverste ledelse kan kigges efter i sømmene, når det er relevant. Heldigvis er der sjældent sager af denne kaliber i Danmark, men det betyder ikke, at vi skal lulle retssikkerheden i søvn. Ingen er hævet over loven i et retssamfund, og her er der jo ikke tale om private mailkonti. Det er politiets. Det er dybt foruroligende, at al dokumentation er slettet”, siger generalsekretær Trine Christensen.
Hun understreger, at der ikke er belæg for, at sletningen har fundet sted i ond tro, men at det er dybt uhensigtsmæssigt, at politiet tilsyneladende sletter sine filer efter helt fast rutine – og ikke mindst, at backup’en slettes automatisk.
”Netop når det gælder samfundets udøvende magt, er det særligt vigtigt med effektive kontrolmekanismer, så politiet ikke bliver opfattet som en stat i staten. Det var også en af grundene til, at der blev etableret et uafhængigt politiklagesystem. Når der opstår en Tibet-sag, som handler om fundamentale rettigheder som ytrings- og forsamlingsfriheden, så har samfundet jo en indlysende interesse i at kunne gå tilbage i arkiverne og se, hvad der skete”, siger Trine Christensen.
Rapport ikke troværdig
De nye oplysninger betyder, at konklusionerne i Tibet-kommissionens rapport bygger på et ufuldstændigt grundlag og dermed mister troværdighed. Samtidig stiller det ledelsen i Københavns Politi i en situation, hvor deres eventuelle involvering i sagen ikke kan afklares.
”Retssikkerheden går begge veje. Derfor kan hverken politi eller offentlighed være tjent med, at vi ikke får afdækket ledelsens eventuelle rolle i sagen. Men i tiden før den elektroniske kommunikation, hvor al korrespondance var nedskrevet på papir og arkiveret i store ringbind, ville det jo også have vakt berettiget kritik, hvis politiet havde sendt adskillige hyldemeter med dokumentation til Vestforbrændingen”, siger Trine Christensen.