Straffet for at være fattig: Varetægtsfængslet i Madagaskar

 
Udgivet
01.
Ny rapport

Straffet for at være fattig: Varetægtsfængslet i Madagaskar

Den overdrevne brug af varetægtsfængsling i Madagaskar rammer uforholdsmæssigt de fattige og udstødte. En ny rapport fra Amnesty International viser, at landets retssystem har spillet fallit og behandler de indsatte grusomt.

De er anklaget for at begå småkriminalitet, og bliver holdt indespærret i overfyldte og uhumske fængsler. De fleste venter på at komme for en dommer – ofte i årevis.

Seneste troværdige opgørelse fra oktober 2017 viste, at 55 procent af de indsatte var varetægtsfængslede. Det dokumenterer Amnesty Internationals nye rapport "Punished For Being Poor".

Ifølge international lov skal det være undtagelsen og ikke reglen, at mennesker sidder varetægtsfængslet, mens de afventer deres retssag.

Mennesker, som er anklaget for en forbrydelse, er uskyldige, indtil det modsatte er bevist, alle skal have adgang til juridisk bistand, og de skal for en dommer indenfor rimelig tid.

Hvis der af efterforskningsmæssige årsager er gode grunde til at varetægtsfængsle, så skal den anklagede tilbageholdes adskilt fra dømte fanger.

Madagaskars overdrevne brug af meget lange varetægtsfængslinger krænker en lang række menneskerettigheder: Din ret til frihed, din ret til at blive betragtet som uskyldig, indtil det modsatte er bevist og din ret til at blive behandlet med værdighed.  

De miserable forhold i Madagaskars fængsler straffer de indsatte grusomt, umenneskeligt og nedværdigende, står der i rapporten "Punished For Being Poor".