En vedvarende og eskalerende nedbrydning af civilsamfundet indskrænker det vigtige arbejde, som udføres af menneskerettighedsforkæmpere i Tyrkiet, og efterlader store dele af samfundet i en konstant tilstand af frygt, afslører Amnesty International i en ny rapport.
Rapporten, Weathering the Storm: Defending human rights in Turkey’s climate of fear, afslører, at kun få dele af Tyrkiets uafhængige civilsamfund, er blevet uberørt af den igangværende undtagelsestilstand. En landsdækkende klapjagt på kritikere har resulteret i masseanholdelser og fyringer, udhuling af retssystemet, og menneskerettighedsforkæmpere er blevet bange for at råbe op på grund af trusler, chikane og fængslinger.
”Mens fængslingen af journalister og aktivister har skabt overskrifter i medierne, er den dybere indvirkning på det bredere civilsamfund sværere at sætte en finger på, men ikke desto mindre reel”, siger Amnesty Internationals Europa Direktør, Gauri van Gulik.
”Under dække af at være et nødstilfælde har de tyrkiske myndigheder bevidst og metodisk sat sig for at knægte civilsamfundet, fængsle menneskerettighedsforkæmpere, lukke ned for organisationer og derved skabe et klima af frygt.”
Undtagelsestilstanden, som blev indført i juli 2016 som en midlertidig, ekstraordinær foranstaltning i lyset af det fejlslagne kupforsøg, blev fornyet for syvende gang i april 2018. Under indførelsen af undtagelsestilstanden er rettighederne til ytringsfrihed, frihed og sikkerhed og retten til fair rettergang blevet undermineret. På den måde er det sidste forsøg på selvforsvar for ethvert velfungerende civilsamfund – herunder arbejdet udført af menneskerettighedsforkæmpere – ødelagt.
Forbud mod offentlige forsamlinger overalt i Tyrkiet har indskrænket retten til forsamlings- og foreningsfrihed. Over 100.000 mennesker har været udsat for kriminelle anklager og mindst 50.000 er blevet fængslet og afventer deres sag for retten. Mere end 107.000 offentlige ansatte er blevet fyret.
Anklager og tilbageholdelser
Mange af landets mest prominente journalister og menneskerettighedsforkæmpere, herunder Taner Kılıç, som er bestyrelsesformand for Amnesty International Tyrkiet, er blevet fængslet på baggrund af terrorisme-anklager. Men disse fængslinger er kun toppen af isbjerget.
Anti-terror lovgivninger og anklager relateret til kupforsøget bliver brugt til at lukke munden på fredelig og legitim kritik. Prominente journalister, akademikere, menneskerettighedsforkæmpere og andre civilsamfundsaktører bliver udsat for vilkårlige tilbageholdelser. Bliver de fundet skyldige, risikerer de lange fængselsdomme efter uretfærdige retssager.
I februar blev journalisterne Nazlı Ilıcak, Ahmet Altan og Mehmet Altan idømt livstid for ”forsøg på at vælte den forfatningsmæssige orden” blot ved at gøre deres journalistiske arbejde. Samme dom kan ramme menneskerettighedsadvokaten og skribenten Orhan Kemal Cengiz for hans kritiske kommentarer på sociale medier, hans taler til offentlige arrangementer og hans kronikker. Afgørelsen i hans sag forventes den 11. maj.
Menneskerettighedsforkæmper, dr. Şebnem Korur Fincancı, fortalte Amnesty International: ”Jeg har en lille taske klar derhjemme”, hvis nu han skulle blive arresteret.
Osman İşçi, Generalsekretær hos Human Rights Association fortalte Amnesty International: ”Formålet er at vedligeholde frygten i samfundet. Det er vilkårligt. Det er ikke forudsigeligt. Det kan ikke udfordres, så der er straffrihed.”
Tvungen til tavshed
Regeringens hårde linje mod kritik har haft en afskrækkende effekt på ytringsfriheden over hele landet. Som advokat og menneskerettighedsforkæmper Eren Keskin, der står overfor 140 forskellige anklager, et rejseforbud og risikerer en fængselsdom, fortalte Amnesty International: ”Jeg prøver at udtrykke mine holdninger frit, men jeg er også meget opmærksom på at tænke mig godt om, inden jeg udtaler mig eller skriver noget.”
Da den tyrkiske militære offensiv i Afrin i det nordlige Syrien startede den 20. januar 2018, blev hundredvis af mennesker, som udtrykte deres modstand til interventionen, udset som mål for den tyrkiske regering. Ifølge indenrigsministeriet var 845 mennesker en måned senere blevet tilbageholdt på grund af deres kommentarer på de sociale medier, 643 mennesker blevet udsat for retssager og 1.719 konti på de sociale medier var under efterforskning i forbindelse med offensiven i Afrin.
En menneskerettighedsaktivist, Ali Erol, blev holdt i politiets forvaring i fem dage efter at have tweetet et billede af et oliventræ sammen med anti-krigs hashtags. Han står overfor en kriminel efterforskning for “propaganda til en terrororganisation” og “ansporer folket til had og fjendskab”.
I marts blev mere end 20 studerende taget i politiets forvaring for at have deltaget en anti-krigs protest på et universitet. Ti blev efterfølgende holdt i fængslet og afventer en retssag.
NGO’er og marginaliserede grupper bliver lukket ned
Mere end 1.300 NGO’er er blevet permanent lukket ned som følge af undtagelsestilstanden på grund af uspecificerede forbindelser til ’terrorist’ organisationer. De omfatter organisationer, som engang udførte vigtigt arbejde til støtte for grupper såsom overlevere af seksuel og anden kønsbaseret vold, fordrevne personer og børn.
Statuen for menneskerettigheder i Ankara, hvor de fyrede akademikere Nuriye Gulem og Semih Ozakca sultestrejkede i 75 dage, indtil de blev arresteret efter en retskendelse står her bag en afspærring opsat af politiet.
Zozan Özgökçe fra Van Women’s Association fortalte Amnesty International: “Der er nu et stort hul i rådgivning og støtte til overlevende. Det knuser virkelig mit hjerte.”
Organisationen, som var sat i verdenen for at støtte kvinder i svære situationer rakte ud til landdistrikter i det østlige Tyrkiet og hjalp med at oplyse børn om seksuelt misbrug og uddanne kvinder i lederskab og økonomiske færdigheder. Det er nu lukket.
LGBTI-organisationer fortæller, at de er blevet tvunget under jorden med deres offentlige events såsom parader for homoseksuelle og filmfestivaler, som nu er blevet forbudt i mange byer.
En aktivist fortalte Amnesty International: ”I dag lever de fleste LGBTI+ mennesker i Tyrkiet i frygt mere end nogensinde før. Med den hårde linje mod ytringsfriheden føler LGBTI+ folk, at stederne, hvor de kan være sig selv, forsvinder mere og mere.”
”Ekstraordinære foranstaltninger bliver i stigende grad normaliseret i Tyrkiet. Men på trods af de skadelige, bevidste og målrettede angreb mod enkeltpersoner og grupper, er der stadig modige mennesker i Tyrkiet, der tør tale magten imod,” siger Gauri van Gulik.
”Det internationale samfund bør stå sammen med dem og opfordre de tyrkiske myndigheder til at løfte restriktionerne for civilsamfundets organisationer, standse angrebene på frihedsrettighederne og gøre op med trusler og frygt.”