Abortens symbolske magt Kvinders rettigheder

 
Udgivet
01.
Interview

Amnesty International

Abortens symbolske magt

Abortmodstanden har medvind, vurderer professor og påpeger, at et nyt fokus på underbefolkning kan komme til at påvirke abortlovgivning i fremtiden.

Artiklen er bragt i medlemsbladet amnesty #3 2019
Af Nora Rahbek Kanafani

I de seneste årtier er det tilsyneladende kun gået én vej. Verden over er abortlovgivning blevet liberaliseret, og totalforbud blevet fjernet. Flere kvinder har fået muligheden for selv at bestemme, om de vil gennemføre en graviditet eller ej. 

Men måske er udviklingen ved at vende. Siden januar har en række amerikanske stater indført i dusinvis af lovstramninger på området. I Polen promoveres i parlamentet med jævne mellemrum et lovforslag om yderligere at stramme det eksisterende abortforbud. Og i Argentina blev et lovforslag om retten til abort indtil 14. uge nedstemt sidste år.

Årsagen til at abortspørgsmålet igen er kommet på dagsordenen, skyldes ikke mindst det stadigt mere polariserede politiske klima, mener Ayo Wahlberg, professor i selektiv reproduktion på Københavns Universitet. Han peger på, at abortspørgsmålet har en stærk symbolsk værdi, og at holdningen til kvindens krop, graviditet og abort igennem historien ofte er blevet brugt i positionskampe mellem de politiske fløje:

”Særligt i de lande, hvor katolicismen har sat sit præg, er det lige præcist spørgsmålet om livets begyndelse, der har en særlig stærk symbolsk magt,” siger Ayo Wahlberg. Han vurderer, at kampen mellem abortmodstandere og -tilhængere i disse år svinger til modstandernes fordel.

Læs også: Abortkrigens tropper kæmper i Alabama

Videnskaben som våben

Selvom antallet af aborter ligger relativt stabilt – ifølge WHO ender omkring 45 millioner ud af 200 millioner graviditeter på verdensplan med en abort – mener Ayo Wahlberg, at det er markant, hvor følelsesbetonet debatten om emnet er netop i dag.

”Følelserne og retorikken er blevet voldsommere. Spørgsmålene om liv, ægteskab og reproduktion vækker stærke følelser. Det er selve skabelsen af liv, der skal bevares, beskyttes og sikres med regler”.

Ironisk nok, mener Wahlberg, har netop videnskaben givet de ofte meget religiøse abortmodstandere stærke argumenter i kampen. Siden LIFE Magazine i 1965 bragte det første foto af et 18 uger gammelt foster på forsiden, har almindelige mennesker haft adgang til, hvad der før kun kunne ses under mikroskop. 

”I dag kan vi alle sammen debattere abort og livets begyndelse på celleniveau. Og vi ser da også, at abortmodstanderne flittigt bruger fotos af fostre i deres protester,” siger Wahlberg.

Han forudser, at abortmodstanden verden over kan vise sig at blive styrket fra uventet hold, fordi der verden over fødes færre og færre børn:

”Efter 40 år, hvor man i blandt andet Kina har gjort alt for at begrænse antallet af fødsler, er lavfertilitet og underbefolkning nu et politisk problem, der bliver adresseret især i Asien, men også i Europa og USA. Det kan lige pludselig komme til at skabe nogle mærkelige alliancer, fordi økonomisk politik kan komme til at betyde, at det ikke kan lønne sig at give tilladelse til abort. Et nationalt behov for babyer kan komme til at udgøre en faktor i forhold til abortlovgivninger verden over”, siger Ayo Wahlberg.  

Læs også: Lucy og Gaye var med til at sikre Irland en ny abortlov


02.
Vidste du?

Vidste du?

125 lande er adgangen til abort stærkt begrænset.

På globalt plan finder op mod 56 millioner provokerede aborter hvert år sted. Omfanget er lige så stort i lande med totalforbud og restriktive love som i lande uden restriktioner.

55% af verdens provokerede aborter er sikre – det vil sige udført med en anbefalet metode og af en af tilstrækkeligt uddannet person. Jo mere restriktiv et lands lovgivning er, jo højere er andelen af usikre aborter.

Der udføres omkring 15.000 provokerede aborter om året i Danmark. Niveauet er det laveste siden legaliseringen i 1973.

Størstedelen af verdens provokerede aborter skyldes ikke-planlagte graviditeter.

Kilde: Sundshedsdatastyrelsen, Guttmacher Institute

Læs reportagen: Abortkrigens tropper
03.
Amnesty mener

Abort og menneskerettigheder

Helle Jacobsen, ansvarlig for køn og reproduktive rettigheder i Amnesty Danmark, forklarer Amnestys holdning til abort.

Er adgang til abort en menneskerettighed?

Ja. Adgangen til sikker abort er beskyttet af en lang række menneskerettigheder, herunder retten til sundhed og retten til kropslig autonomi. Også adgangen til seksualundervisning og viden om prævention mener vi er en menneskeret, som staterne skal leve op til. Kort sagt betragter vi det som en menneskeret, at gravide uden hindringer selv kan træffe beslutning om, hvorvidt de vil gennemføre en graviditet eller ej.

Amnesty er i år ved at færdiggøre en ny politik om abort. Hvorfor?

Vi har i mange år haft en politik, som fastslog, at abort ikke måtte kriminaliseres, og at stater skulle sikre adgang til abort i sager om voldtægt, eller hvor moderens liv var i fare. 

I dag er vi kommet til den konklusion, at det ikke er nok til at sikre gravides reproduktive selvbestemmelse. Vores nye politik er endnu ikke færdiggjort, men vores udgangspunkt er, at vi sætter gravide rettighedshavere i centrum. Enhver abortlovgivning skal beskytte deres rettigheder, og må ikke være en barriere for, at de kan få sikre aborter, hvis de ønsker det. 

Hvad med det ufødte barns rettigheder?

Amnesty har ikke en holdning til, hvornår et liv begynder. Principielt anser vi det for at være et etisk og et moralsk spørgsmål. Menneskerettighederne giver os alle en række helt grundlæggende rettigheder, og dem har vi fra det øjeblik, vi bliver født.