Fem sejre for kvinders rettigheder Tortur

 
Udgivet
01.
Nyhed

Fem sejre for kvinders rettigheder

Kvinders rettigheder er en af Amnestys mærkesager. Her er fem af de seneste kampe, Amnesty har været med til at kæmpe – og også vundet:

1) Burkina Faso: Gratis p-piller og forbud mod tvangsægteskaber

Siden 1. juni 2019 har p-piller været gratis i Burkina Faso. Regeringen har ligeledes åbnet klinikker for familieplanlægning, hvor kvinder kan få tilbudt gratis rådgivning om sex og prævention.

I et land som Burkina Faso er det ikke ualmindeligt, at en kvinde føder seks-otte børn. Amnesty Internationals kampagne My Body My Rights satte i 2015 fokus på kvinders ret til at bestemme over egen krop. Det fik lokale græsrodsbevægelser til at kæmpe for gratis prævention til kvinder i et af verdens fattigste lande.

En anden vigtig sag, Amnesty har kæmpet for, er et forbud mod tvangsægteskaber. Hver anden kvinde i Burkina Faso er gift og har født børn, inden hun fylder 19 år. Også piger helt ned til 11-årsalderen bliver gift imod deres vilje.  Læs mere her

2) Irland: JA til fri abort

Et stort flertal af irerne stemte den 25. maj 2018 ja til at afskaffe landets abortforbud. Igennem generationer har den katolske kirke været toneangivende i abortdebatten i Irland, og landets abortlovning har da også været kendt som en af verdens mest restriktive. Den historiske folkeafstemning var derfor en stor sejr for kvinders rettigheder i Irland.

Med Amnestys kampagne She is not a Criminal var vi med til at påvirke den irske regering forud for folkeafstemningen. Ligeledes åbnede kampagnen op for, at kvinder i Irland fik modet til at stå frem og fortælle om deres oplevelser, ligesom den var med til at fjerne skam og stigmatisering omkring abort.

Læs mere om abortlovgivningen i Irland

3) Sociale medier: Fokus på digital vold mod kvinder

Hvert 30. sekund bliver en kvinde udsat for digital vold eller chikane på det sociale medie Twitter. Med Amnestys kampagne fra marts 2018, ToxicTwitter, dokumenterer vi, at en hård tone og nedsættende kommentarer kan hæmme kvinders lyst til at ytre sig på sociale medier. Kampagnen viste også, at særligt etniske samt LBTI-kvinder føler sig udsat for digital vold og chikane.

På baggrund af Amnestys rapport indførte Twitter nye retningslinjer på det sociale medie. I første omgang ville Twitter ikke offentliggøre de data, de fandt frem til, så Amnesty tog sagen i egen hånd. Vi iværksatte en aktion, som vi kaldte Troll Patrol, hvor 6.500 digitale aktivister fra mere end 150 lande var med til at dokumentere digital vold mod kvinder. Det chokerende resultat fik Twitter til at tage Amnestys bekymring alvorligt.

Læs mere om den danske undersøgelse af digital vold mod kvinder

4) Mexico: Seksuel vold mod kvinder i fængsel

11 mexicanske kvinder fik retfærdighed, da de i november 2018 vandt over den mexicanske stat. Myndighederne blev dømt for at have udøvet magtmisbrug og udsat de 11 kvinder for vold, voldtægt og chikane, da de sad fængslet tilbage i 2006.

Under retssagen indrømmede de mexicanske myndigheder, at de anklagede fængselsbetjente havde udøvet unødvendig magt, men nægtede, at der var tale om systematiske overgreb, og at det udelukkende var de pågældende betjente, der skulle stilles til ansvar. Det var dommeren dog ikke enig i, og derfor blev den mexicanske stat gjort ansvarlig. Retten gjorde det også klart, at den seksuelle vold, kvinderne havde været udsat for, var tortur.

Dommen, der ikke kun var en sejr for de 11 kvinder, har også været med til at danne præcedens for andre overlevere af kønsrelateret vold og misbrug i de mexicanske fængsler.

5) Sverige, Island og Danmark: Samtykke før sex

Sverige var det første nordiske land, der i 2018 i kølvandet på #Metoo-bevægelsen, indførte en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Og her et år efter er en svensk mand netop blevet dømt for uagtsom voldtægt. Island har også for nylig ændret sin lovgivning.

I Danmark har Amnesty med kampagnen Let's Talk About Yes og en underskriftsindsamling været helt i front i forhold til at få ændret lovgivningen. I februar 2018 kunne vi således overrække ikke færre end 50.000 underskrifter til daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K). Ministeren blev overbevist om, at loven bør ændres til en samtykkebaseret lov, så sex uden et klart og tydeligt ja fra begge parter sidestilles med voldtægt.

Den socialdemokratiske regering vil efter sommerferien se på det konkrete lovforslag, og da der fortsat er politisk enighed på Christiansborg, forventes det også, at Danmark inden længe får en samtykkelov.